Ebeltoft


Det gamle rådhus i Ebeltoft. – Lars Larsen, Old Town-house, Ebeltoft, Denmark – panoramio, CC BY 3.0

Afstande i km (luftlinje)

30 km v, 27 km nø, 42 km v, 51 km v, 39 km v, 41 km v, 26 km nv, 41 km sv, 49 km nv, 50 km v

Indbyggertal

7.167 (2020)

Beliggenhed og natur

Ebeltoft ligger på en lille halvø på sydsiden af halvøen Djursland, nordøst for Aarhus. Byen ligger naturskønt, dels på et lavt terrænt langs kysten, dels på et mere kuperet terræn.
Den fremmeste indtægtskilde er i dag turismen, med både inden- og udenlandske turister.

Historie

Byen fik købstadrettigheder i 1301, men dens historie går tilbage til vikingetiden, hvor der blev grundlagt en ladeplads på stedet.

Turistattraktioner

I Ebeltoft findes stadig mange gamle huse og købmandsgårde fra det 16.årh. En stor del af bymidten består af bevaringsværdige bygninger. Bindingsværkshuse står langs brostensbelagte gader.

“Jørgen Faaborgs Gård” – en gammel købmandsgård.

Havnen – med:

Fregatten Jylland
- bygget 1860, verdens længste, træbyggede sejlskib. Fregatten Jylland er et krigsskibsmuseum. Fregatten blev søsat i 1860 og den deltog i Slaget ved Helgoland i 1864. I 1908 udgik skibet af krigsflåden og i 1960 fik den sin faste plads i havnen i Ebeltoft. På skibet kan man bese våben og andet skibsudstyr fra det tidspunkt, hvor fregatten blev bygget.


Fregatten Jylland i Ebeltoft
Sebastian Nils, Fregatten Jylland total, CC BY-SA 3.0

Fyrskib XXI
er et fyrskibsmuseum. Skibet, et flydende fyrtårn, blev bygget i 1921 og taget ud af brug i 1988 som det sidste danske skib i sin art.

Det gamle rådhus
er en bygning i bindingsværk fra 1789, hvis tag krones med et klokketårn. Tidligere fungerede tårnet som orienteringspunkt for søfarende. I dag rummer bygningen Ebeltoft Folkemuseum.

Den Skæve Kro
en bygning fra det 17.årh. på hjørnet af Nedergade og Villadsgyde.

Acciseboden
er en bygning på hjørnet af Overgade og Kurveleddet, opført i det 17.årh. Indtil 1852 blev der her opkrævet accise, dvs. told, når udenbys købmænd kom ind i byen for at sælge deres varer.

Kirken
blev ombygget i 1790-92, men de kalkmalerier man kan se her, stammer fra 1521.

Farvergården
er et farverimuseum, hvor man i turistsæsonen demonstrerer gammel farveteknik. Farveriet på stedet virkede indtil 1925. Den ældste del af bygningerne stammer fra slutningen af det 17.årh.

Dukkemuseet
er indrettet i den gamle præstegård

Glasmuseet
er rammen om udstillinger af kunstglas fra hele verden. Om sommeren demonstreres her fremstilling af glas.

Omegnen

Dråby
ca 3 km nordøst for Ebeltoft. Kirken er fra ca 1300. På grund af sin størrelse kaldes den “domkirken på Mols”.

Ebeltoft ZOO
Ca 10 km nordøst for Ebeltoft

Djurs Sommerland
ca 30 km nordvest for Ebeltoft ved vej A16 fra Randers til Grenaa ligger et stort ferieland med tilbud både for børn og voksne.

Stubbe sø – en ren sø midt i et fuglereservat.

Mols Bjerge Naturpark

Kalø Slotsruin.
- Opført som en forsvarsborg omkring 1313 af kong Erik Menved

Booking.com

Andre internetsider og kilder

VisitDjursland – Ebeltoft

Ebeltoft

Nationalpark Mols Bjerge

Kort
Ebeltoft
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software