Ringsted var med sin centrale placering Sjællands tingsted allerede i vikingetiden. Der blev slået mønt her i 1000-tallet, hvor der også opførtes en kirke og et kloster. Byen har muligvis haft en landsby som forgænger.
Det er uvist, hvornår byen fik købstadstatus, da dens ældste arkiv er brændt. Sikkert er det dog, at byen var kongesæde under adskillige konger i den tidlige middelalder. Helt frem til Christian 4.s tid, modtog landets tronfølgere deres kongehyldning i Ringsted.
Mod slutningen af middelalderen var Ringsteds storhedstid dog forbi, og byen stod i stampe i de følgende århundreder. Ganske vist afholdtes der flere store årlige markeder, men den almindelige handel var hæmmet af, at byen ikke havde nogen adgang til havet. Man benyttede derfor havnen Skibsholm som losse- og ladeplads, men den blev på foranledning af Korsør-borgerne nedlagt i 1664. I 1700-tallet led byen under flere voldsomme brande, og i 1805 blev Landstinget afskaffet. Til gengæld gik det godt for især vognmændene, som ernærede sig med transport på strækningen mellem Korsør og København. Også håndværket trivedes, og der fandtes en del håndværkerlav i byen.
Med den sjællandske jernbanes åbning i 1850’erne blev det bedre tider for Ringsted. Der begyndte herefter at komme industri til byen i form af et hvidtølsbryggeri samt enkelte maskinfabrikker. Med det store opland omkring byen blev der desuden bedrevet en del landhandel.
I begyndelsen af 1900-tallet fik byen jernbaneforbindelse med Køge og Næstved, og i 1925 åbnede jernbanen til Frederikssund, men denne nedlagdes igen efter kun 11 år. Byen fik desuden et sygehus og en landbrugsskole i starten af århundredet, og indbyggertallet begyndte at vokse ganske hastigt, så det blev fordoblet fra 1901 til 1930 (ca. 3.000 til 6.000 indbyggere). I slutningen af perioden var håndværk og industri stadigvæk den dominerende erhvervsgruppe, men samtidig begyndte serviceerhvervene og handel at gå frem. Nogle af de største industrier i byen var på det tidspunkt Ringsted Jernstøberi og Maskinfabrik og Møbelfabrikken Jason. I slutningen af perioden blev jernbanen til Køge nedlagt.
I 1970’erne fortsatte den hastige befolkningstilvækst og i samme periode blev motorvej E20 anlagt forbi Ringsted, hvilket gav Ringsted en trafikalt mere central placering. Erhvervsfordelingsmæssigt er service og handel vokset på bekostning af industri og håndværk, hvilket er en generel udvikling i langt de fleste danske byer i perioden. Alligevel er serviceerhvervene ikke så fremtrædende som i mange andre byer (42 procent i 2002), selvom byen har flere uddannelsesinstitutioner og er kommunalt administrationscentrum. Det er altså stadig handel og industri og håndværk, der dominerer i erhvervsfordelingen. En af de helt store industrier i byen er et Steff-Houlberg svineslagteri.

Turistattraktioner

Sct. Bendts Kirke

Valdemar Sejrs og Dagmars grave i Skt. Bendts Kirke, Ringsted.
Grave under fliserne i kirkegulvet.
Indskrifter:
Regina Dagmar Prima Uxor Waldemari Secundi
Waldemarus Secundus Legislator Danorum

Dronning Dagmars død
1. Dronning Dagmar ligger udi Ribe syg,
til Ringsted lader hun sig vente;
alle de fruer, i Danmark er,
dem lader hun til sig hente.
Udi Ringsted hviles dronning Dagmar.

Den böhmiske kongedatter Dagmar var Valdemar Sejrs dronning. Hendes gode omdømme bygger på senere tiders mytedannelse, skabt i de “historiske” folkeviser om Dronning Dagmar. I folkevisetraditionen dør den unge dronning i barselsseng, men som det fromme menneske, hun er, bliver opholdet i skærsilden kort. Højskolesangbogen optrykker visen i Axel Olriks let reviderede udgave.

Dagmar var Valdemar Sejrs dronning
Den böhmiske kongedatter Dagmar var Valdemar Sejrs dronning i årene 1205-1212. Efter sin tidlige død fik hun nærmest helgenstatus som et idealbillede af den fromme og gode kvinde – i kontrast til den portugisiske prinsesse Berengaria (Bengerd), som blev Valdemar Sejrs anden dronning. Hverken Dagmars gode omdømme eller Bengerds ry for at være ”så besk en blomme” bygger på samtidig dokumentation, men på senere tiders mytedannelse, skabt i de ”historiske” folkeviser om Dronning Dagmar.

Hvornår stammer visen fra?
Det er uvist, hvornår visen om Dronning Dagmars død er blevet til. Måske er den digtet allerede i sidste halvdel af 1200-tallet, hvor folkevisedigterne søgte danske motiver, der kunne modsvare de ædle, ridderlige idealer i den franske troubadourlyrik. Men det kan også være, at folkevisen først er digtet i senmiddelalderen som en slags agitation for de rette katolske idealer.

Højskolesangbogen optrykker visen i Axel Olriks let reviderede udgave fra Danske Folkeviser i Udvalg, bind I, 1899.

I Folkevisetraditionen dør Dagmar i barselsseng
Hvad den unge Dagmar døde af, er der ikke historiske kilder om. Men i folkevisetraditionen er der ingen tvivl: Hun dør i barselseng. Det er egentlig et barselgilde, Dagmar inviterer Danmarks fruer til, og de magiske formler, hun beder Kirsten om, skal forstås som midler mod fødselssmerter.

Som det fromme menneske, hun har været, må hendes ophold i skærsilden blive ganske kort. Visens slutning betyder, at da Dagmar vågner igen (vers 17), har hun allerede i de få minutter, hun har været død (jf. vers 14) udstået straffen for sin synd: forfængelighed – hun har pyntet sig om søndagen (vers 21). Og nu kalder Himmerigs klokker på hende.

Omegnen

Fjenneslev
Fjenneslev Kirke, kirke i landsbyen Kirke Fjenneslev midt mellem Sorø og Ringsted. Kirken, der stammer fra middelalderen, er kendt for sine tvillingetårne og det dertil knyttede sagn: Det fortælles, at kirkens bygherre, Asser Rig, under byggearbejdet måtte i krig og overlade fuldførelsen til sin gravide hustru Inge. Fødte hun en dreng, siger sagnet, skulle kirken have et tårn, og fødte hun en pige, skulle den have et spir. Da Asser Rig vendte hjem, havde Inge født sønnerne Absalon og Esbern Snare, og kirken havde fået to tårne.

Haraldsted
Haraldsted er en lille landsby på Midtsjælland beliggende i Haraldsted Sogn ca. 4-5 kilometer nord for Ringsted. Landsbyen ligger i Ringsted Kommune og hører til Region Sjælland. Resterne af et kapel, rejst hvor Knud Lavard blev dræbt, blev genfundet og udgravet i 1883. Byen er mest berømt for mordet på Knud Lavard, der fandt sted i Haraldsted Skov uden for byen.

Indkvartering

Booking.com

Andre internetsider og kilder

Kort

Søg efter overnatning

Booking.com

Ringsted

Afstande i km (luftlinje)

Indbyggertal

Beliggenhed og natur

Historie