spangshus online

Oversvømmelser i Polen juli 2001


Polsk version Dansk version


Situationsbeskrivelser:
Oversvømmelse i Polen (28.7.2001)
Efter oversvømmelsen i Maków Podhalanski og omegn (4.august 2001)

Korte Informationer

HJÆLPEKONTI

Artikler og informationskilder

Billeder fra Maków Podhalanski. 1

Billeder fra Maków Podhalanski. 2



Oversvømmelse i Polen

Som følge af det uvejr med storme, tordenvejr og næsten uophørlig regn, der har ligget over Polen og det øvrige Østeuropa de sidste 3 uger i juli måned, er der opstået en katastrofesituation, idet adskillige områder er oversvømmet. De seneste dage er især det sydlige og sydøstlige Polen blevet hårdt ramt. Mange mennesker er omkommet, landsbyer, byer og gårde står eller har stået under vand, veje og jernbaner er stedvis blevet ødelagt, vejbroer og jernbanebroer er revet bort, huse er revet bort eller undermineret. Skaderne er opstået som følge af floderne, der visse steder er steget op til 3 meter over den kritiske tilstand og som følge af vand fra normalt mindre bække og vandløb, der fra bjergsiderne i det sydlige Polen har fundet nye veje og banet sig ned i dalene.
Fra floden Wisla og dens bifloders øvre løb har flere, enorme flodbølger bevæget sig nordpå gennem Polen med katastrofale følger for det omgivende landskab og de flodnære byer og landsbyer.
En af de store byer, der blev ramt af de første oversvømmelser, var Gdansk i Nordpolen.
En af de hårdt ramte småbyer er Maków Podhalanski i bjergregionen Beskidy i det sydlige Polen. Byen har stået under vand og både el, vand og gas har været afbrudt i en længere periode.
Den polske regering har nedsat en krisegruppe, der skal følge situationen, organisere centrale hjælpeforanstaltninger, herunder se på muligheden for at give konkret støtte til de ramte. Omfanget af de materielle skader er slet ikke opgjort endnu, men det er stort.
Mange steder er afskåret fra omverdenen; man kan ikke komme frem med hjælp via vej eller bane, i stedet må evt hjælp flyves ind.
De berørte områder i det østlige og sydlige Polen er i mange tilfælde fattige og med stor arbejdsløshed, og de er nu blevet ramt af en ekstra ulykke.
28.juli 2001 Christian Spangshus.


Efter oversvømmelsen i Maków Podhalanski og omegn (4.august 2001)

Indtil nu har det været svært at finde konkrete oplysninger i de polske medier om, hvor store områder, der er berørt af oversvømmelserne. Men det er klart, at det drejer sig om amterne Slaskie (Det Schlesiske Amt), Malopolskie (Det Lillepolske Amt), Podkarpackie (Karpateregnens Amt), Lubelskie (Lublin Amt), Swietokrzyskie (Helligkors Amt) samt byerne Gdansk og Lódz.
Disse amters areal udgør 25 % af hele landet. Polens samlede areal er 322.577 km2 og de nævnte amters areal er tilsammen 82.029 km2. Hvor stor en del af disse områder og deres befolkning, der er blevet skadet under disse oversvømmelser, er endnu svært at fastslå, men det drejer sig om store tal. Kampen med naturkræfterne har nu varet omkring en måned.
Det voldsomme uvejr var forårsaget af sammenstød mellem atmosfæriske fronter, der fandt sted på en linie fra syd mod nord, omtrent langs med floden Wisla og dens bifloder. Uvejret, der var af en styrke, som man ikke havde kendt mage til i mange år, medførte atter og atter voldsom styrtregn over snart det ene snart det andet område. Man kan forestille sig, at den bibelske syndflod må være begyndt på lignende måde.
Alt dette medførte, at Wisla og dens bifloder ikke kunne rumme denne mængde vand. Små bjergbække forvandlede sig til mægtige floder og vandfald, som tog grene og træer med sig, skyllede jord væk fra enge og marker og hele tiden banede sig nye veje for hurtigere at komme ned i dalene; på deres vej bortrev de veje og ødelagde broer.
Oplysningerne i de danske medier om oversvømmelsen i Polen har hidtil været ret begrænsede. Men det forlyder dog fra de polske nyhedsmedier, at en gruppe danskere er ankommet med pumper til et område i Karpateregnens Amt (Województwo Podkarpackie) i det sydøstlige Polen, hvor de flittigt er gået i gang med at hjælpe de skaderamte.

Maków Podhalanski.:
Den 25.juli mellem kl. 16 og 19 fandt der et skybrud sted over bjerget Makowska Góra, 697 m.o.h. Centrum af byen Maków Podhalanski ligger ved foden af Makowska Góra, og en del af byen er bygget på bjergets sydlige skråning. Ved foden af den nordlige skråning ligger kommunen Budzów og landsbyen Jachówka.
Maków Podhalanski ligger i Skawa- floddalen, 446 m.o.h. Jachówka ligger ved bækken Jachówka, 475 m.o.h. Budzów ligger ved floden Paleczka, 374 m.o.h. Jachówka løber ud i Paleczka, der på sin side løber ud i Skawa ca. 8 km nordvest for Maków. Skawa er en biflod til Wisla.
Niagara-vandfaldene har en samlet bredde på ca. 1200 m og en højde på hhv 53 og 56 m. Skybruddet over Makowska Góra fandt sted over en linie på over 1000 meters længde. Niveauforskellen mellem byen Maków og toppen af Makowska Góra udgør ca. 251 m. Bjergsidens hældningsgrad er ca. 45 % (min egen vurdering). Jeg vil overlade til fysikerne at udregne, med hvilken kraft vandmasserne ramte de ovennævnte bebyggelser!
En beboer i den højest beliggende bebyggelse i Maków Podhalanski (30-50 m fra bjergtoppen), en bebyggelse, der bærer samme navn som bjerget: Makowska Góra, har fortalt, at vandet, blandet med jord, styrtede ned ad bjergsiden, gennem hendes gårdsplads, som var det én stor bjergbæk. Vandet skyllede de kartofler væk, der var sat og blevet passet med stor omhu ovenfor gården. Til alt held havde vandet endnu ikke så megen kraft, at det kunne skylle huset væk. Kældre og lofter blev fyldt med vand. I skrivende stund er kældrene langsomt begyndt at tørre, men jorden er fortsat gennemvædet med vand. Vandet forårsagede et brud på vejen, som det mødte nedenfor gårdspladsen (vejen går vandret i forhold til bjergsiden), og strømmede videre ned på engen under vejen. 50 meter nede var vandets kraft allerede så stor, at det brød hul i marken og rev en mængde jord med sig. Derfra fortsatte vandet ned gennnem skoven ca. 200 meter til den nærmeste bebyggelse og løb, sammen med mudder og grene, ud i bækken Ksiezy Potok ved Zródlana-gaden. Vejen gennem bebyggelsen Makowska Góra blev et par steder revet bort af vandet. Levering af varer til en lille butik, der forsyner 3 små bebyggelser et par km længere østpå langs bjergsiden, er derfor endnu ikke mulig. På en eller anden måde lykkedes det imidlertid ejeren af en lille kiosk, der ligger, hvor landsbyen begynder, nær vejen ned til Maków, at få fat på de allermest nødvendige produkter, således at også beboerne i de fjernere liggende bebyggelser kunne skaffe sig madvarer hos ham.
De kolossale mængder vand, der faldt på bjerget, styrtede - blandet med jord, sten og grene - lige ned i byen Maków's centrum. Selv hvis byen havde haft det allerbedste kloaknet, ville det ikke have kunnet opsuge denne vandmængde. Den hastighed, hvormed vandet strømmede, bevirkede, at bækken Ksiezy Potok "ikke klarede svinget". Der, hvor bækken gør et sving, kunne vandmængden ikke længere rummes i bækløbet, men strømmede ud på Zródlana-gaden. Under normale forhold slynger denne gade sig idyllisk fra bækkens venstre bred til dens højre bred. Herfra er der kun kort vej til Koscielna-gaden og derfra igen kun få meter til Torvet (hele tiden nedad). De hække og træer, der findes (rettere fandtes) på torvet, bremsede i første omgang mængden af mudder, sten og grene, der ellers med fuld kraft ville være blevet slynget mod Postvæsenets store gamle bygning, lige på den anden side af hovedgaden. Vandet forsøgte at bane sig vej gennem centrum og ned til Skawa-floden. Efter torvet søgte vandstrømmen ned ad hovedgaden i vestlig retning, mod forstadsbebyggelsen Maków Dolny. Da vandet nåede jernbanelinien hinsides centrum blev denne gennembrudt, da der åbenbart her var den korteste vej til Skawa. Flodløbet ligger få meter på den anden side af jernbanesporene. Det forhold, at jernbanen blev gennembrudt, sparede mange huse i Maków Dolny for at blive oversvømmet.
Budzów og Jachówka på den anden side af bjerget blev oversvømmet på lignende vis. I tilgift blev broerne der ødelagt. Leverance af levnedsmidler til disse småbyer var kun mulig via helikopter.
Mens oversvømmelsen var værst i Maków, var denne by også afskåret fra omverdenen. Kørende trafik til byen var umuliggjort.
Oprydningen på torvet og i Koscielna-gaden blev opgave nr.1 for myndighederne i Maków. Det var også dén vej - fra torvet via Koscielna-gaden og med serpentinervejen op gennem skoven på bjergsiden - man skulle køre for at nå frem til den meget stejle vej på den anden side af bjerget, der fører ned til Jachówka og Budzów.
Budzów kommune (hvortil Jachówka også hører) har et meget effektivt lokalstyre. Gennem de sidste 10 år har kommunen udmærket sig i hele omegnen ved sin sparsommelighed og flid. Alligevel kan de heller ikke her klare at reparere de beskadigede huse, veje og broer uden hjælp udefra.
Maków Podhalanski har ikke udviklet sig meget gennem de sidste 10 år. En fortsat stigning i arbejdsløsheden og en permanent mangel på midler til investeringer har bevirket, at der er sket meget lidt.
Maków har et klima, der er lige så sundt som det, der har gjort kurbyen Rabka, lidt længere østpå, kendt og søgt. Men byens største værdier skal findes i de bebyggelser, der ligger spredt på bjergsiden. Nede i centrum er udsigten ret begrænset. Men når man spadserer langs ryggen af Makowska Góra, oplever man glæden ved at være tæt på naturen, og den maleriske udsigt til de polske bjerge vil man altid huske bagefter. Det er vanskeligt at tro, at man her, fra ét og samme sted, kan se det eventyrlige omrids af Tatra-bjergene, det majestætiske Babia Góra-bjergmassiv, bjergtoppene i Beskid Zywiecki, rundtom kun bjerge, dale og Skawa-floden, der blinker som et blåt bånd i solen. Før man har set det, tror man ikke, at der nogen steder kan være så smukt.
Denne katastrofale oversvømmelse har først og fremmest ødelagt byens infrastruktur. Byen vil ikke selv kunne overkomme at reparere de skader, der er sket.
Den første, der skyndte sig at komme til hjælp med et stort pengebidrag, var Paven, som udmærket kender denne del af det polske bjergland. - Paven er født i Wadowice, 30 km fra Maków, og ifølge lokale udsagn gik den unge Karol Wojtyla tur på Makowska Góra, når han kom for at besøge sognepræsten i Maków Podhalanski.
Der er allerede ankommet hjælpetransporter til Maków med madrasser, tæpper, tøj og skovle. Der kom også folk med gravemaskiner fra Dolnoslaskie Amt. I 1997 fik de dette udstyr af tyskere, der hjalp dem efter oversvømmelserne i Nedre Schlesien. Nu kan de bidrage med deres egen erfaring og yde hjælp til folk i Maków Podhalanski. Den ødelagte vej gennem bebyggelsen Makowska Góra vil med hjælp fra gravemaskiner og håndredskaber blive farbar igen inden længe.
Der kører endnu ikke tog mellem Kraków og Zakopane. Tabene er store. Først skal de allervigtigste skader repareres.
Indbyggerne modtog med stor glæde nyheden om den store pengehjælp fra Pavens side. Og nu håber de bare, at ikke en eneste grosz går tabt af de penge, der er så nødvendige for Maków.
Byen har brug for kloge, sparsommelige og engagerede folk.

04.08.2001 Maryla Twardowska-Spangshus



Korte Informationer

30.7.
De økonomiske tab, forårsaget af oversvømmelserne i juli, formodes at kunne andrage ca. 3 milliarder zloty (dvs. ca. 6 milliarder kroner), oplyste pressetalsmanden for Kontoret for Eliminering af Følgerne af Oversvømmelser.
(Kilde: Polska Agencja Prasowa: Dziennik PAP 30.7.2001)

3.8.
EU har i dag vedtaget en støtte til en værdi af 13 millioner dollar , der skal gå til udbedring af skaderne efter oversvømmelserne i det sydlige Polen.
(Kilde: BBC News)

5.8.
Det danske firma Flooding Agency A/S, Ringsted, har sendt materiale til en nyudviklet kunstig dæmning ned til det sydlige Polen for at hjælpe i den nuværende krisesituation. Dæmningen består af 2 store sammensvejsede rør i et meget stærkt materiale; disse rør skal fyldes med vand. Det er tanken, at denne kunstige dæmning, der hurtigt kan etableres, på længere sigt skal afløse brugen af sandsække.
(Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten 5.8.2001)

7.8.
Antal skadelidte kommuner og familier:
Malopolskie Amt: 73 kommuner, 7539 familier
Podkarpackie Amt: 14 kommuner, 1139 familier
Swietokrzyskie Amt: 32 kommuner, 5779 familier
(Kilde: Powódz.NGO 7.8.2001)

7.8.
Foreløbig vurderes de skader, der alene i Podkarpackie Amt er forårsaget af oversvømmelserne, til 1,2 milliarder zloty, dvs. ca. 2,4 milliarder kroner. Omfanget af skaderne kan dog vise sig at blive større. De allermest nødvendige reparationer og byggearbejder vil koste omkring 245 millioner zloty (ca. 490 millioner kroner).
(Kilde: Polska Agencja Prasowa: Dziennik PAP 7.8.2001)



Hjælpekonti

Hjælp ofrene for oversvømmelserne!

Konti
hvortil der kan overføres pengehjælp til ofrene for oversvømmelseskatastrofen i
hele Polen:

Polens Ambassade i Danmark:

Bank: Den Danske Bank
Kontonummer: 3109 114 227
Skriftlig tilføjelse: "powódz" ("oversvømmelse")
Kontoindehaver: Ambasada RP

Polsk Røde Kors:

Bank: BIG Bank Gdanski SA I Oddzial w Warszawie
Kontonummer: nr 11601029-30206050
Skriftlig tilføjelse: "powódz" ("oversvømmelse")
Kontoindehaver: Polski Czerwony Krzyz

Det polske fjernsyn:

Bank: BPH, afd. Warszawa
Kontonummer: 1060 1060 3300 0021 8106
Kontoindehaver: Telewizja Polska


Konto
hvortil der kan overføres pengehjælp til ofrene for oversvømmelseskatastrofen i
kommunen Maków Podhalanski:

Bank: PKO BP, afd. Wadowice
Kontonummer: 261 020 143 311 078 0004
Kontoindehaver: Maków Podhalanski Kommune
(Nummeret stillet til rådighed af borgmesteren i Maków Podhalanski)



Artikler og informationskilder :

Polsk:
Powódz.NGO (Oversvømmelse. NGO).
Speciel internetservice under NGO-portalen, der belyser de fleste aspekter af oversvømmelseskatastrofen.

Onet.pl (Portalen Onet.pl)
Omfattende dækning: Specialafsnit, oversigter, rapporter, nyheder, diskussioner
Wiadomosci: Wielka powódz (Nyheder: Den store oversvømmelse).
Forum
Fototemat (Fotos)

Polski Czerwony Krzyz (Polsk Røde Kors)

Polska Agencja Prasowa. Dziennik Internetowy) (Det Polske Presseagentur. Internetavisen

Akcja SOS (Aktion SOS).
Rapporter,informationer.
Konta pomocowe (Hjælpekonti)

Polska Akcja Humanitarna (Polsk Humanitær Aktion)
Powódz w Polsce (Oversvømmelse i Polen)

Caritas w Polsce

Komenda Glówna Panstwowej Strazy Pozarnej (Statens Brandvæsen (Chefen for Statens Brandvæsen / Civilforsvarschefen))

Instytut Meteorologii i Gospodarki Wodnej
Sytuacja hydrologiczna na rzekach kraju (Den hydrologiske situation i floderne)
Codzienny biuletyn stanu wody (Daglig bulletin om vandstanden)
Informacja o groznych zjawiskach meteorologicznych i hydrologicznych (Informationer om truende meteorologiske og hydrologiske fænomener)
Prognoza pogody (Vejrudsigt)

Generalna Dyrekcja Dróg Publicznych (Generaldirektoratet for de Offentlige Veje)
Komunikat o utrudnieniach w ruchu na drogach krajowych (Meddelelse om forhindringer for trafikken på de indenlandske veje)
Telefonoplysning: Hele Polen: (0048) 22-629-07-94. (Kl. 8-16), Swietokrzyskie Amt: (0048) 41-366-39-36, Podkarpackie Amt: (0048) 17-853-08-15, -17), Malopolskie Amt: (0048) 12-412-16-44.
Komunikat GDDP Nr -- -- w sprawie przejezdnosci dróg krajowych w zwiazku z powodzia (Meddelelse fra GDDP om vejenes farbarhed i forbindelse med oversvømmelsen)
"Billeder fra oversvømmelserne på statsvejene d. 3.8.2001."

Engelsk:
CNN
Specialafsnit og artikler. Søgeord ved søgning efter artikler: floods.
Central Europe staggering under worst flooding in centuries

International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies
Poland: Floods (Information Bulletin)

Disaster Relief
Eastern Europe Fears More Flooding On the Way

ReliefWeb
Poland - Floods OCHA Situation Report No. 4
Poland (Alle dokumenter vedr. Polen 1997-2001)

Exite News
Flood Surge Rolls Toward Warsaw (Artiklen indeholder links til tidligere artikler om emnet)

Poland Floods Cause Evacuations (Northern Light. - Kilde: AP Online 29.7.2001)
Polish Rescue Workers Escape Vistula Dyke Collapse (Northern Light. - Kilde: Reuters Online 31.7.2001)
Devastation of Polish farms evident as flood recedes (The Arizona Republic

Tysk:
Deutsches Rotes Kreuz
Hochwasser in Polen (1.8.2001)

Caritas International
Überschwemmungen in Polen

Entspannung in Polen in Sicht (WEB.DE 10.8.01. Kilde: DPA)

Überflutungen in Südostpolen (ÖAMTC Online)

Paperball. (Del af den tyske Internet-katalog Fireball).
Der kan søges på de sidste 2 dages artikler i tyske aviser (Søgeord: "Überflutung" eller "Polen")

Svensk:
Republiken Polens Ambassad i Stockholm
Bilder från katastrofområden i Polen (Fotos)

Dansk:
Avisartikler:
Indtil 4.8.2001 blev der kun bragt få og med en enkelt undtagelse små artikler/notitser i danske aviser:
Vejle Amts Folkeblad 24.7.2001, Morgenavisen Jyllands-Posten 26.7.2001, Politiken 27.7.2001, Ekstrabladet 27.7.2001, Politiken 29.7.2001, Morgenavisen Jyllands-Posten 29.7.2001 (3 spalter, illustr.), Politiken 1.8.2001, Morgenavisen Jyllands-Posten 1.8.2001.
Større artikler i dansk presse:
28 omkommet i vand (Morgenavisen Jyllands-Posten 29.7.2001)
From, Lars: Katastrofehjælp til Polen (Morgenavisen Jyllands-Posten 5.8.2001)
Internet:
Dansk Røde Kors
Polakkers hjem ødelagt af oversvømmelser (3.8.2001)



Oversvømmelserne i 1997
Artikler og rapporter

Engelsk:
ReliefWeb
Floods (1997-2001)
Poland: Floods - July 1997
(Links til dokumenter).
ReliefWeb Map Centre: Poland Floods July 1997
Kort over det oversvømmede område.





Polen & Danmark
Dansk-Polsk Internetside - Turist i Polen - Sydpolen - en vejviser - Maków Podhalanski - Links til Polen
Dania & Polska


060801