|
|
|
|
![]() Polsk tørret Kraków-pølse (Krakowska sucha). - (Dette og de flg. fotos tilhører firmaet Kabanos, Jabłonka) Den polske betegnelse "wędlina" og herunder især "kiełbasa" (pølse) dækker over en række delikatesser indenfor kødpålæg, der i århundreder er blevet fremstillet efter den samme opskrift. Kun den polske "kiełbasa", fremstillet i Polen er det autentiske produkt. Mange slagterforretninger i hele verden sælger egne produkter under navnet "polsk pølse" / "polska kiełbasa", men endskønt de af udseende minder om de oprindelige produkter fra Polen, så er smagen slet ikke den samme. Og det er der ikke noget mærkeligt i, når man ved, at mange udmærkede polske slagtere gennem flere generationer har arbejdet på at udvikle denne specifikke smag. Før i tiden, da svineslagtningerne foregik ude på landet, ankom slagteren til den pågældende gård på selve slagtedagen om morgenen. Når svinet var blevet stukket, blev blodet samlet op, svinekroppen blev opskåret og man sluttede med fremstilling af kødpålæg. Til de traditionelle, polske pålægstyper af svinekød hørte (og hører): blodpølse (kaszanka; dvs. blodpølse med gryn (kasza) undertiden også kaldet grynpølse), leverpølse (kiszka pasztetowa), sylte (salceson), skinke (szynka) og naturligvis pølser (kiełbasa), mange slags pølser.
Kaszanka (blodpølse), også kaldet kiszka eller (i Schlesien) krupniok, fremstilles af gryn, svineblod, indmad og fedt og krydres med salt og peber. Kaszanka serveres varm med stegte løg og brød. ![]() Blodpølse (Kaszanka)
(Kiszka) Pasztetowa (leverpølse) er en speciel art postej i svinetarm. Ingredienserne er lever, løg, æg, rasp eller mannagryn samt regionale krydderier. Den serveres kold, skåret i skiver som pålæg. ![]() Leverpølse (Pasztetowa)
Salceson (sylte) forekommer i mange arter, afhængig af ingredienserne. ![]() Sylte (Salceson)
Baleron (nakkekam) er en art kogt eller røget pålæg, fremstillet af saltet nakkekam fra svin, uden ben; den sælges i naturlig eller kunstig tarm. ![]() Nakkekam (Baleron)
Kiełbasa (pølse) er et originalt polsk produkt kendt i hele verden, specielt i USA og Canada.
De polske pølsers forskelligartethed afspejles i betegnelserne: kiełbasa kminkowa (kommenpølse), k.szynkowa (skinkepølse), k.krakowska (Kraków-pølse; kan være tørret (sucha) eller halvtørret (podsuszana)), k.golonkowa (skankepølse), k.gorczańska (Gorce-pølse), k.łopatkowa (bovpølse), k.lisiecka (Liszki-pølse), k.śniadaniowa (morgenmadspølse), k.kanapkowa (smørrebrødspølse), kabanos (kabanos), k.głogowska (Głogów-pølse), k.żywiecka (Żywiec-pølse), k.podwawelska (Wawel-pølse), k.jałowcowa (enebærpølse), k.biała (hvid pølse), k.góralska (bjergbopølse), k.popularna (populærpølse), k.jarmarczna (markedspølse), k.swojska (almindelig pølse), k.podhalańska (Podhale-pølse), k.toruńska (Toruń-pølse), k.wiejska (landpølse), k.babiogórska (Babia Góra-pølse), k.śląska, (schlesisk pølse), k.parówkowa (wienerpølse), k.grillowa (grillpølse) m.fl.
Disse betegnelser fortæller således bl.a. hvilket kød, der er anvendt (f.ex. skankepølse, bovpølse), hvilken region, den pågældende specialitet stammer fra (f.ex. Kraków-pølse, Gorce-pølse) eller hvad pølsen er krydret med (f.ex. kommenpølse, enebærpølse).
Bedst kendt udenfor Polen er: kabanos, Kraków-pølse (halvtørret) og enebærpølse. Disse tre pølser er alle halvtørrede (podsuszane) og har dermed en længere holdbarhed, samtidig med at smagen er mere intensiv.
I gamle dage, hvor slagteren ved slagtninger fremstillede adskillige meter pølser, blev disse pølser efterfølgende røget af bonden over blommetræ eller kirsebærtræ; hele ringe af pølser blev hængt op i kroge på loftet til tørring. Det var en metode til opbevaring af pølser i længere tid i forbindelse med julen og påskedagene. Tykke pølser, såsom skinkepølse og kommenpølse har en diameter på ca. 10 cm. De mest almindelige pølser, der er fyldt i svinetarme, har en diameter på ca. 3 cm. De tyndeste pølser er kabanos med en diameter på 1 cm eller lidt derunder.
Pølser kan serveres kolde eller varme. Som kolde skæres de i skiver eller i stykker som i tilfældet kabanos.
I dag anvender man ved siden af svinekød også kød af fjerkræ (ofte kalkun) i pølser; disse pølser forbruges i høj grad af børn og ældre mennesker på grund af det lavere fedtindhold. ![]() Wienerpølse af kalkunkød Ordet "kielbasa" er iøvrigt også indvandret i det engelske sprog, hvor det almindelige ord for pølse dog er "sausage".
Szynka (Skinke) kan forekomme bl.a. i variationerne: domowa (hjemmelavet skinke), codzienna (hverdagskinke), cygańska (zigøjnerskinke), góralska (bjergboskinke), wiejska (landskinke), staropolska (gammelpolsk skinke), konserwowa (dåseskinke), łopatkowa (bovskinke) og andre.
Sammenfattende vil jeg udtrykke det sådan, at polsk kødpålæg har nogle helt specielle kvaliteter, der burde berettige det til en mere omfattende eksport. Hvis disse produkter først bliver kendt af forbrugerne i udlandet, herunder Danmark, er jeg sikker på, at de vil blive mødt med stor interesse og nyde stor popularitet. Maryla Twardowska-Spangshus
|
|
|