|
|
|
|
|
Hvis De henvender Dem til os med en beskrivelse af de ønskede kvalifikationer (faglige, sproglige o.a.) hos de nye medarbejdere, De søger, så vil vi, via annoncetegning og vore netværk i Polen iøvrigt, gøre vort bedste for at finde den rette arbejdskraft til de ledige stillinger. Hver gang vi finder eller bliver kontaktet af en arbejdssøgende fra Polen, der er interesseret i et af de ledige jobs, udarbejder vi et dansksproget CV for den pågældende polak, der indeholder alle relevante oplysninger om vedkommende, og dette CV sender vi til virksomheden som et første grundlag for en ansættelsesbeslutning. Vi har i flere tilfælde via annoncesiderne bistået arbejdssøgende polakker med at finde en virksomhed, der har brug for netop deres evner og arbejdskraft, ligesom flere danske firmaer via en polsk-sproget annonce har fundet nye medarbejdere i Polen. Da vi har erfaring med, at de fleste arbejdsgivere samt polakkerne selv foretrækker en direkte ansættelse uden forpligtelse til anden side, skal der hermed gøres opmærksom på, at vi ikke fungerer som vikarbureau. Når ansættelsen hos den danske arbejdsgiver er en realitet, ophører forbindelsen mellem os og de arbejdssøgende polakker.
I forbindelse med kommunikation med kommende medarbejdere fra Polen eller nyansatte polske medarbejdere i Deres virksomhed tilbyder vi vores bistand med tolkning og oversættelser af dokumenter m.v. Derudover tilbyder vi sprogkurser: kurser i polsk for de af virksomhedens medarbejdere, der evt. skal udstationeres i Polen, og kurser i dansk for eventuelle nye medarbejdere fra Polen.
TWARDOWSKA & SPANGSHUS
Telefon: 97 42 54 01. - Mobiltelefon: 20 32 05 74. - E-mail: mts@spangshus.dk. Telefax: 96 10 05 58 |
| Startside | Polsk arbejdskraft i Danmark | Polsk arbejdskraft / Polsk sprogservice. | Jobannoncer | Ansættelsesprocedurer | Links |
|
|