|
|
Procedurer vedr. ansættelse af polsk arbejdskraft, herunder forhåndsgodkendelse af arbejdsgivere:
Der er to procedurer: 1.procedure for de arbejdsgivere, der har indgået overenskomst med den relevante fagforening; 2.procedure, der kan følges af de arbejdsgivere, der ikke har indgået overenskomst med en fagforening.
1.: Arbejdsgivere, der har indgået overenskomst med en fagforening, skal - for at blive godkendte og for at kunne ansætte arbejdskraft - udfylde en blanket , der findes på websiden "Ny i Danmark", udgivet af Integrationsministeriet og Udlændingeservice.
Fra forsiden (http://www.nyidanmark.dk/da-dk) vælger man "Blanketter". På blanketsiden vælger man i søgefelterne som emne: "Arbejdsophold" og som underemne: "Forhåndsgodkendelse". Dette giver som resultat 2 blanketter: AR7 og AR8.
1a.: Hvis man ønsker at blive forhåndsgodkendt, vælger man nu blanket AR7 og udfylder den. Den udfyldte blanket udprintes og sendes med alm.post eller sendes med elektronisk post (forudsætter digital signatur) til Udlændingeservice. Efter godkendelse her optages virksomheden på listen over forhåndsgodkendte virksomheder.
1b.: Hvis man allerede er forhåndsgodkendt, og aktuelt ønsker at ansætte en medarbejder fra Polen, vælger man blanket AR8: "Anmeldelse af ansættelsesforhold". Den udfyldte blanket udprintes og sendes til Udlændingeservice.
Læs mere om forhåndsgodkendelse her: Forhåndsgodkendelse/Arbejdsgivere.
Se listen over forhåndsgodkendte arbejdsgivere her: Forhåndsgodkendelser.
En samlet guide over skemaer fra Udlændingeservice ses her: Skemaguide
2.: Arbejdsgivere, der ikke har indgået overenskomst med en fagforening, og som derfor ikke har kunnet godkendes på forhånd, men som aktuelt ønsker at ansætte en medarbejder fra Polen, skal udfylde en blanket, der findes på websiden "Ny i Danmark".
Fra forsiden (http://www.nyidanmark.dk/da-dk) vælger man "Blanketter". På blanketsiden vælger man i søgefelterne som emne: "Arbejdsophold" og som underemne: "Opholdstilladelse. 1.gang".
Dette giver som resultat et større antal blanketter, hvoraf man vælger AR6: "Ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse til arbejdstagere fra de nye EU-lande". Den udfyldte blanket udprintes og indsendes med alm.post sammen med bl.a. kopi af den kontrakt, man har indgået med den polske medarbejder, til Udlændingeservice.
Fra Udlændingeservice sendes materialet til behandling i den pågældende beskæftigelsesregion bl.a. for at sikre sig, at kontraktens regler er lovmedholdelige. Hvis alt er i orden og kan godkendes sender regionen svar til Udlændingeservice, der svarer arbejdsgiveren.
Adresse for Udlændingeservice, hvortil blanketter skal sendes:
Udlændingeservice
Ryesgade 53, 2100 København ø.
Tlf.: 35 30 85 55
|
|