Den første historiske optegnelse om Maków er fra 1378, om end der er knyttet en vis usikkerhed til denne optegnelse. Derimod er det sikkert, at Maków eksisterede i det mindste fra 1410 som landsby.
Fra 1443 – måske før – fandtes der et kirkesogn i Makow, der omfattede alle bjerglandsbyer på begge sider af Skawa. Den første trækirke blev i 1705 afløst af en ny kirke.
Fra 1752 afholdtes der markeder i Makow efter at der var udstedt kongelig tilladelse hertil.
Efter Polens første deling i 1772 kom området under østrig-ungarsk herredømme (provinsen Galizien).
Makow fik købstadrettigheder i 1840. Byens beliggenhed på handelsvejen nord-syd, de eksisterende heste- og kvægmarkeder såvel som åbningen af jernbanelinien bidrog til byens udvikling.
Fra 1846 eksisterede der et jernværk i Makow med navnet "Maurycy". Produktionen blev dog erklæret for ikke rentabel, og værket blev nedlagt i 1863.
Under den tyske besættelse i 2.verdenskrig var Makow grænseby i det såkaldte "generalguvernement", idet grænsen til "Det Tredje Rige" forløb langs med Skawa. I Makow blev mange mennesker, både jøder og medlemmer af modstandsbevægelsen såvel som andre civile myrdet af tyskerne.