Busko-Zdrój

By


Kurparken i Busko-Zdrój med sanatoriet Marconi. – Photo by: Eric Hayward on Flickr

Afstande i km

Chmielnik
16 km n,
Pińczów
16 km nv, 36 km sv,
Staszów
40 km nø, 48 km n, 48 km ø,
Jędrzejów
50 km nv,
Dąbrowa Tarnowska
54 km sø,
Proszowice
57 km sv, 63 km sø,
Miechów
66 km sv, 70 km ø, 71 km sø, 74 km s, 84 km nø, 96 km nø, 100 km nø, 131 km sv

Indbyggertal

18.500 (2007)

Beliggenhed og historie

Busko-Zdrój ligger i den sydlige del af Helligkors-regionen (Województwo Świętokrzyskie), syd for regionshovedstaden Kielce og dermed også syd for bjergområdet Góry Świętokrzyskie. Byen ligger i udkanten af landskabsparken Szaniecki Park Krajobrazowy. Busko-Zdrój er kendt som et kursted.
Busko’s historie går tilbage til det 12.årh., hvor de første norbertinernonner (Præmonstratenserordenen) ankom til stedet. Fra 1241 var Busko i flere hundrede år ejet af nonneklosteret. I 1287 fik Busko købstadrettigheder. I det 15.årh. fik byen ret til afholdelse af et ugentligt marked samt 2 større markeder årligt. Byen levede især af klædefremstilling og handel. I 1776 fandt man saltkilder ved byen og en udvinding af salt påbegyndtes. I 1808 foretoges de første undersøgelser af de lægende effekter af det lokale vand, og de første kurgæster, kaldet badegæster begyndte at ankomme til Busko. I 1819 blev norbertinernonnernes ejendomme overtaget af det offentlige. Efter en brand i 1820 blev Busko overtaget i forpagtning af general Feliks Rzewuski; denne ville yderligere udnytte de positive effekter af det lokale, mineralske vand og opførte en badeanstalt, tegnet af den kendte, italienskfødte arkitekt Henryk (Enrico) Marconi. 1836 indviedes kurstedet officielt. Byen fik i 1869 frataget købstadrettighederne af de russiske myndigheder, men kurstedet fungerede fortsat og opnåede en bred popularitet, ikke blot i de polsktalende områder. Under 1.verdenskrig kom byen under østrigsk besættelse. I 1916 fik Busko påny tildelt købstadrettigheder. Efter krigen vendte kurgæsterne tilbage, og kurfaciliteterne blev i mellemkrigstiden kraftigt udbygget. Under 2.verdenskrig og besættelsen var byen centrum for flere partisanaktioner vendt mod de tyske styrker og Gestapo. Efter denne krig var Busko administrativt center for landsbyerne og landområdet i den omkringliggende landbrugsregion. Men byens udvikling skyldtes stadig først og fremmest kurstedet. I dag er Busko-Zdrój et ferie- og kursted og centerby i distriktet af samme navn. Landbrugsarealerne omkring byen er præget af frugtplantager og grøntsagsavl; som noget nyt satser man også på turismen med tilbud på bondegårdsferie (agroturisme).


Busko-Zdrój: Et mindre sanatorium på kurstedet, nær kurparken

Turistattraktioner

Kurstedet
med sanatorierne og kurparken ligger syd for byens centrum.
I 1784 blev Busko besøgt af tre kendte geologer, der enstemmigt konstaterede, at det mineralske vand fra de lokale kilder havde et usædvanligt stort indhold af salt. I slutningen af det 18.årh. blev der udvundet ca. 259 ton salt fra aflejringerne ved Busko. Udvindingen ophørte i 1796, nemlig på det tidspunkt, hvor Busko blev indlemmet i Østrig; de områder, der nu hørte under Østrig, havde nemlig andre saltminer. I 1808 begyndte den lokale læge at anvende det lokale mineralske vand til lægende formål. Mellem 1825 og 1835 steg antallet af tilrejsende kurpatienter væsentligt. En af patienterne var byens forpagter, Feliks Rzewuski, der led af kronisk reumatisme. Da han personligt kunne konstatere de gode resultater af behandlingen, grundlagde han et selskab, bestående af aktionærer fra Warszawa, med det formål at oprette og drive et regulært kursted. Den første badeanstalt – tegnet af Henryk Marconi – blev åbnet i 1836; den var opført i en en vidtstrakt park, anlagt af Ignacy Hanusz. Kurstedet udviklede sig hurtigt og nye kurbygninger kom til, ligesom besøgstallet steg. Ved slutningen af det 19.årh. blev Busko regnet med blandt de mest værdifulde og mest velbesøgte kursteder i Europa. I året 1899 blev 2431 personer behandlet i Busko. En behandling specielt af syge børn påbegyndtes i 1918; et børnesanatorium blev indviet i 1927. Under 2.verdenskrig skete betydelige ødelæggelser på stedet, men en genopbygning gik i gang straks efter befrielsen. Fra begyndelsen af 1960’erne opførtes flere nye sanatorier, herunder et nyt center for børnepatienter, såvel som pensionater nær kurstedet.
Sanatorium Marconi
Denne bygning er den første badeanstalt i Busko, der blev opført i 1836, tegnet af arkitekten Henryk (Enrico) Marconi og anlagt i den park, der nu kaldes Kurparken.
Sankt Leonards Kirke
Denne trækirke fra 1699 står på den kirkegård, hvor man også kan se gravstedet for kurstedets grundlægger, general Feliks Rzewuski.
Det tidligere Norbertinerkloster med klosterkirke
Klosterkomplekset var oprindeligt bygget i træ fra slutningen af det 12.årh., senere genopført i gotisk stil omkring 1470. Efter en brand blev det i årene 1592-1621 ombygget i barokstil/klassicistisk stil.

Omegnen

Szaniec (5 km nv for Busko). Herregårdsanlæg i renæssancestil fra det 16.årh. Gotisk kirkebygning fra 1499.
Szczaworyż (6 km øst for Busko). Voldsted fra tidlig middelalder, afdækket i 1962-63.
Żerniki Górne (5 km øst for Busko). Gravhøj fra Trzciniec-kulturen (tidlig bronzealder).

Indkvartering

Booking.com

Busko-Zdrój – med praktiske informationer for turister. På polsk, tysk, engelsk, fransk og ukrainsk

Spisesteder:

Busko-Zdrój – med praktiske informationer for turister. På polsk, tysk, engelsk, fransk og ukrainsk

Andre internetsider og kilder

Busko-Zdrój – Kommunens side om turisme. På polsk, tysk, engelsk, fransk og ukrainsk

Kort
Busko-Zdrój
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software