Ogrodzieniec


Borgen ved Ogrodzieniec. – Photo by Studio 7042 from Pexels

Afstande i km

Miechów
44 km sø,
Siewierz
26 km v,
Wolbrom
24 km sø, 44 km sv, 57 km nv, 33 km sv, 47 km sv, 61 km sø, 20 km s, 9 km nv

Indbyggertal

4.314 (2017)

Beliggenhed og historie

Ogrodzieniec ligger i den østlige del af det Schlesiske amt, nær grænsen til Małopolska. Kommunen ligger centralt i det smukke og markante juralandskab mellem Kraków og Częstochowa og er samtidig en del af Landskabsparken Ørnerederne (Park Krajobrazowy Orlich Gniazd).Byen er kendt for den nærliggende, meget imponerende og maleriske borgruin.
Den første omtale af det, der blev Ogrodzieniec, kan føres tilbage til omkring 1100; iøvrigt er de tidligste skriftlige kilder, hvor Ogrodzieniec nævnes, fra 1337 og 1346. Ogrodzieniec’s historie er uløseligt forbundet med borgens historie. I 1409 fik byen købstadrettigheder, som den dog mistede i 1870, men genvandt i 1973. I det 19.årh. udviklede byen sig dynamisk og der opførtes bl.a. et teglværk, et bryggeri, et kalkværk og en cementfabrik.

Turistattraktioner

Borgen Ogrodzieniec:
Borgen ved Ogrodzieniec ligger i landsbyen Podzamcze ca. 2 km øst for Ogrodzieniec. Det er ruinerne af en borg, der blev opført der i det 14.årh. og de er de største og bedst bevarede rester af denne borgtype i Polen. Borgen er et af de smukkeste eksempler på de borge og borgruiner, man kan bese på “Ørnerederuten” (Szlak Orlich Gniazd) og er beliggende på det højeste punkt i hele juralandskabet (504 m.o.h.). Borgen kaldes også “lille Wawel” – med henvisning til borgen i Kraków. Borgen er opført i kong Kazimierz den Store’s regeringstid og har haft mange ejere op gennem tiden, således slægterne Włodek, Rzeszowski, Granowski, Boner, Firlej, Warszycki, Kozłowski m.fl. Ogrodzieniec-borgen er bygget af hård kalksten og dolomitsten og var længe en uindtagelig fæstning.
En mindre befæstet bebyggelse fandtes på stedet allerede i det 12.årh. Efter at denne befæstning blev plyndret og nedbrændt af tatarerne i 1241 opførte familien Włodek senere en gotisk borg i sten, der forblev slægtens residens indtil 1470.
Adgangen til forborgen foregik fra nordøst via en portbygning med en mindre voldgrav. Forborgen tjente forskellige praktiske formål og var også tilflugtssted for den lokale befolkning i forbindelse med krig og andre trusler udefra. Hele borgen var opbygget på en klippeformation og praktisk taget sammenvokset med klippen. Indgangen fra forborgen til den centrale borggård forsvaredes af et porttårn og en vindebro.
På borgen ved Ogrodzieniec blev unge riddere i middelalderen opøvet i de nødvendige ridderlige færdigheder og her fandt turneringer sted – en tradition, der er videreført op til i dag.
Svenske styrkers angreb i 1655 beskadigede alvorligt de sydlige mure. Et nyt svensk angreb i 1702 og en påfølgende brand betød begyndelsen på fæstningens forfald. De sidste ejere forlod borgen i 1810. Ruinerne blev brugt som byggemateriale af lokale bønder og forfaldt stadig mere. Borgruinens nuværende tilstand er et resultat af de arkæologiske undersøgelser og konserveringsarbejder, der blev udført af den polske stat i årene 1959-1973. Skønt imponerende nok, giver borgruinen i dag ikke et fuldstændigt billede af denne stormandsresidens i dens velmagtsdage.
I dag er forskellige friluftsarrangementer, turneringer og koncerter henlagt til borgen eller borgområdet; andre festligheder kan arrangeres på stedet efter bestilling.

Góra Birów:
På dette bjerg (460 m.o.h.), der er beliggende i nordlig retning i forhold til Ogrodzieniec-borgen, er der afdækket fund fra hele 5 forskellige kulturperioder:Yngre stenalder eller begyndelsen af bronzealderen, sorbisk kultur, senromersk tid, tidlig middelalder og middelalder. På bjergets top fandtes i middelalderen en kongelig borg, der var ældre end Ogrodzieniec-borgen. Arkæologiske undersøgelser og rekonstruktion af det befæstede område gør stedet til en betydelig turistattraktion.


Juralandskab med fremspringende klippeformationer nær Ogrodzieniec

Indkvartering

Booking.com
Miasto i Gmina Ogrodzieniec – med praktiske oplysninger for turister
Spisesteder:
Miasto i Gmina Ogrodzieniec – med praktiske oplysninger for turister

Andre internetsider og kilder

Miasto i Gmina Ogrodzieniec (Kommunens officielle side)

Kort
Ogrodzieniec
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software