Kort
Pieniny Nationalpark
Søg efter overnatning
Booking.com
Søg

Pieniny Nationalpark

Område

Beliggenhed og historie

Pieniny Nationalpark (Pieniński Park Narodowy), oprindeligt grundlagt i 1932, blev formelt genetableret i 1954. Parken ligger i det sydlige Polen, tæt ved den slovakiske grænse, i regionen Małopolska. Arealet er 2231ha, hvoraf 777 ha er underlagt skærpede fredningsbestemmelser.
Parken omfatter den centrale del af Pieniny-bjergkæden: Pieniny Czorsztyńskie, Pieniny Właściwe (Egentlige Pieniny) med bl.a. bjergmassivet Trzy Korony (Tre Kroner) samt Pieninki.
Nationalparkens direktion har sit domicil i Krościenko.
I 1967 blev der også oprettet en Pieniny Nationalpark på den anden side af grænsen, i Slovakiet; denne park har et areal på 2125 ha. Pieniny Nationalpark blev således den første internationale naturpark i Europa og den anden på verdensplan.

Pieniny Czorsztyńskie strækker sig fra Czorsztyn i vest til Szopka-passet (780 m.o.h.) og Szopczanski-slugten i øst.
Den turistmæssigt mest attraktive del af Pieniny er massivet Trzy Korony med de karakteristiske – og i denne del de højeste – bjergtoppe; det højeste punkt ligger 982 meter over havet.
Længst mod øst ligger Pieninki, der kulminerer i bjertoppen Czerteż (774 m.o.h.). Det mest berømte bjerg i Pieninki er dog Sokolica (747 m.o.h.) med stejle bjergvægge og en formidabel udsigt fra toppen ud over bjergene og Dunajec-floden, hvor den i slyngninger gennemskærer bjergkæden.
Bjergene er opbygget af kalksten, skifer, mergelsten og sandsten med forskellige grader af bestandighed, hvilket giver meget forskelligartede landskabsformer.

Plantelivet i Pieniny-bjergene er meget varieret. Udover skovens plantesamfund møder man klippelandskabernes økosystemer og de plantesamfund, der findes i ur, bakkerne af forvitrede sten ved foden af klipperne. Desuden ser man plantesamfund, der er opstået som følge af menneskets indvirken, såsom enge og græsgange.
Man har konstateret forekomsten af ca. 1100 arter af karplanter, 400 algearter, 320 arter af mosser og levermosser, 470 arter af laver og 1200 svampearter. I Pieniny optræder to endemiske arter, dvs arter, der kun findes her og ikke andre steder på jordkloden.

På grund af det rigt udformede og varierede terræn skaber skovene ikke et sammenhængende system, skønt de næsten udelukkende optræder i ét plantebælte, nemlig det næstlavest beliggende (ca. 500 – 1200 m.o.h.). I Pieniny er der næsten ingen skovbevoksning i det lavest beliggende plantebælte.Karakteristisk er, at skovbevoksningen veksler, afhængig af bjergsidernes geografiske orientering. På de nordvendte skråninger er det den karpatiske bøgeskov, der har overtaget; her er de dominerende træer bøg og gran eller blot én af disse arter. En blandingsskov kan bestå af rødgran sammen med løvtræer som ahorn, bjergelm og storbladet lind.

Engene i Pieniny er ganske vist ikke fuldt ud et naturligt økosystem, idet de breder sig på steder, hvor skoven er blevet fældet, men de udgør alligevel et vigtigt element i landskabet. De optager et relativt beskedent areal i den store sammenhæng, men er meget forskelligartede. En særlig farverigdom og rigdom på plantevækst præger de enge, der er beliggende i nationalparken. De hører til de rigeste plantesamfund i Polen. På én kvadrameter kan man finde 30-40 arter af blomsterplanter og indenfor 100 kvadratmeter kan man i nogle områder se op til 70 arter. Til denne rigdom skal endda tilføjes mængden af mosser og svampe, der forekommer i særlig stor mængde efter høhøsten.

Man antager, at der i Pieniny lever mellem 13 og 15 tusinde dyrearter. Den rige og interessante fauna omfatter bl.a.:flagermus, vildsvin, grævling, rådyr, los og vildkat. Af fugle skal nævnes: vandrefalk (Falco peregrinus), lille skrigeørn (Aquila pomarina), kongeørn (Aquila chrysaetos), hornugle (Bubo bubo), og sortspætte (Dryocopus martius).

Naturreservater:
Reservatet Homole-slugten (tilegnet Jan Wiktor) i Jaworki
Dette reservat blev skabt i 1963 med et areal på 58,6 ha. En dyb slugt med stejle bjergsider i Małe Pieniny, nok det smukkeste parti i denne kæde. I slugtens bund løber bjergbækken Kamionka. Højere oppe i slugten findes ur fra pleistocæntiden. Slugten har en rig plantevækst; klipperne er bevokset med græs. På klipperne bygger vandrefalke, hornugler og tårnfalke deres reder. Til slugten fører en grøn turiststi fra Jaworki.

Reservatet Biała Woda i Jaworki
Naturreservat grundlagt i 1963 med et areal på 33,7 ha med det formål at frede floddalen af samme navn. De malerisk fremspringende klipper skaber en slugt, der kaldes Międzyskały. Nær reservatet findes den fantastiske naturform “Basaltklippen” (Bazaltowa Skała). En gul turiststi fører fra Jaworki til reservatet.

Reservatet Wysokie Skałki
Naturreservat grundlagt i 1961 med et areal på 10,9 ha. Man har hermed fredet en del af det eneste skovområde i Pieniny, der befinder sig i det højere liggende skovbælte (1000 – 1500 m.o.h.). I reservatet finder man adskillige arter af fredede planter, såsom kranslilje (Lilium martagon), peberbusk (Daphne mezereum), småblomstret clematis (Clematis alpina), Mulgedium alpinum og lønbladet ranunkel (Ranunculus platanifolius). En blå natursti fører gennem reservatet.

Reservatet Zaskalskie-Bodnarówka
Naturreservat, der er grundlagt i 1961 med et areal på 19 ha. for at frede en klippeslugt i Małe Pieniny. I reservatet findes nogle maleriske kalkstensklipper med meget specielle former. Skalski-bækken fører gennem slugten. Klippetoppene er bevokset med den for Pieniny-området karakteristiske skovfyr (Pinus sylvestris). Til dette reservat fører ingen afmærkede stier.

Links

Pieniny (dansk)
Pieninski National Park
Pieniny National Park
Pieniny National Park
Der Pieniny Nationalpark
Pieniński Park Narodowy
Pieniny National Park. The Map (Detailleret kort over nationaparken)

Den slovakiske Nationalpark Pieniny:
Nationalpark Pieniny
Die Pieninen

Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software