Płock


Rådhuset i Płock. – Foto: Jakob Hoffmann

Afstande i km

Gostynin
26 km sv,
Wyszogród
42 km sø,
Lipno
50 km nv,
Żychlin
43 km s,
Dobrzyń nad Wisłą
29 km nv,
Raciąż
46 km nø,
Drobin
35 km nø,
Sierpc
43 km n, 83 km nø, 49 km sv, 75 km sv, 63 km sø, 92 km nø, 54 km nø, 64 km sø, 110 km sø, 53 km nv

Indbyggertal

126.061 (2010)

Beliggenhed og historie

Płock ligger i Mazowsze amt, nordvest for hovedstaden Warszawa, ved den store flod Wisła. Hovedparten af byen er beliggende på den høje, højre flodbred. På venstre flodbred ligger bydelen Radziwie.
I middelalderen var Płock et af de vigtigste administrative centrer i landet. Ved overgangen mellem det 11. og 12.årh. var byen kortvarigt sæde for de statslige myndigheder og dermed de facto hovedstad.
Płock er en akademisk by, hvor omkring 12.000 studerende er indskrevet ved ialt 6 højere læreanstalter, både tekniske og humanistiske.
Płock er også et erhvervsmæssigt center, der domineres af et af de største firmaer i Øst- og Centraleuropa og det største på brændstofmarkedet i Polen, nemlig oliekoncernen ORLEN S.A.
Płock Industri- og Teknologipark er et foretagende, der er oprettet i fællesskab af byens styre og koncernen PKN Orlen med det formål at udvikle erhvervslivet i Płock og regionen. I parken er der over 200 ha til rådighed for de erhvervsdrivende. Man regner med, at flere tusinde vil finde arbejde i parken i virksomheder indenfor industri, teknologi, forskning og udvikling.
Adskillige store udenlandske firmaer har valgt at slå sig ned i Płock, således Levi Strauss, den kendte amerikanske virksomhed, der fremstiller jeans.
Indenfor kulturlivet bør man nævne Płock Symfoniorkester, der har fået en ny koncertsal i musikskolen. Det Dramatiske Teater flyttede ind i en moderniseret teaterbygning i januar 2008. Kendt i hele Polen er gruppen “Dzieci Plocka” (“Børnene fra Plock”, aktiv siden 1946). Kendt er også sang- og dansegruppen “Wisła” og drengekoret “Pueri Cantores Plocenses”, oprettet 1998.
Byen har også meget at byde turisterne: bl.a. interessante bygningsmindesmærker og spændende museer såvel som den smukt beliggende zoologiske have, sportshaller, tre stadions, tre svømmehaller, yachthavn og aeroklubbens flyveplads (der iøvrigt planlægges udvidet til at kunne rumme rutetrafik). Endvidere er der musikfestivaler og flyveopvisninger ligesom man kan sejle med udflugtsbåde på Wisła. Ved flodbugten Sobótka – lige neden for den gamle by – er der en udmærket badestrand.
Płock er stolt af sit kendte håndboldhold såvel som sit fodboldhold.
Den høje flodbred i Płock er ikke blot et smukt sted med en uforlignelig udsigt over Wisła, men også en historisk plet, der bærer vidnesbyrd om byens betydning i fortiden. På højdedraget Wzgórze Tumskie opstod domkirken og borgen. Her residerede fyrst Wladyslaw I Herman og fyrst Boleslaw III Krzywousty (Skævmund) omkring år 1200.

Arkæologiske undersøgelser har påvist, at der i det 9. og 10.årh. på det højdedrag, der senere blev kaldt Wzgórze Tumskie, fandtes et hedensk kultcenter. Man har bl.a. afdækket rester af et hedensk alter bygget af marksten. Baggrunden for den senere bebyggelse på Wzgórze Tumskie var netop dette kultsted.
Under fyrsterne Mieszko I og Bolesław Chrobry indgik Mazowsze som en af de første provinser i den nye polske stat. Efter kristendommens indførelse blev kultcentret på Wzgórze Tumskie ødelagt og i stedet blev der sandsynligvis anlagt en bebyggelse befæstet med en vold af træ og jord, der blev yderligere forstærket af en dobbelt voldgrav. Man mener, at netop denne “indhegning” (på polsk: “płot”) har givet navn til den senere by. Man mener at kunne konstatere, at den første stenmurede bygning på stedet har været en (ikke længere eksisterende) romansk kirke, opført i 2.halvdel af det 11.årh.
Mellem 1037 og 1047 var Płock hovedbyen i Miecław’s selvstændige fyrstendømme.
Under fyrste (senere konge) Bolesław Śmiały (den Dristige) blev der i 1075 oprettet et bispedømme i Mazowsze med bispesæde i Płock.
Efter fordrivelsen af Bolesław Śmiały overtog hans broder Władysław Herman magten i 1079. På det tidspunkt blev Płock det centrale magtcenter, fordi det var i denne by, at Herman havde sin residens. Domkirken, der blev bygget i Płock, afveg ikke meget fra den domkirke, der var påbegyndt af Bolesław Śmiały på Wawel-højen i Kraków. I Płock fandtes det fyrstelige kancelli, der udstedte statslige dokumenter, forsynet med regentens stempel.
I 1102 døde Władysław Herman i Płock, hvor han også blev begravet. Regeringsmagten i Płock havde herefter hans sønner: Zbigniew og Bolesław Krzywousty. Mellem 1130 og 1144 byggede biskoppen i Płock en ny domkirke.
Efter den polske hersker, Boleslaw Krzywousty’s død i 1138 var Mazowsze (samt den østlige del af Kujawy) med hovedstad i Płock et af de fem fyrstendømmer, som landet blev opdelt i. Byen var således regeringssæde for de masoviske fyrster. Omkring 1180 grundlagdes ved Sankt Michaels Kollegiatkirke i Płock en skole, der som den eneste af de polske skoler fra middelalderen har fortsat sin virksomhed indtil i dag (er nu det ene af de almentdannende gymnasier i byen – kaldet “Małachowianka”).
Det 12. og 13.årh. var en tid med hyppige angreb på byen og lidelser som følge af krigshandlinger. Således blev Płock i 1222 og 1243 angrebet fra nord af pruserne.
I 1237 fik byen tildelt købstadrettigheder. Dette aktstykke – med elementer af såvel polsk som udenlandsk ret – er bevaret til i dag i et dokument fra biskoppen af Płock, Piotr I.
Som gengæld for det opståede forbund mellem Mazowsze og korsridderne fulgte et litauisk angreb på Płock, anført af den litauiske fyrste Mendoga. Til dels på grund af fyrst Ziemowit I’s fravær lykkedes det litauerne at indtage Płock, hvor de afbrændte borgen og en del af byen.
I årene 1351-1370 var den polske konge Kazimierz den Store tillige fyrste af Płock, idet hele Mazowsze var et len under den polske stat. Han udvidede byens areal og løste den fra forpligtelser til at betale forskellige afgifter. På kongens initiativ blev der bygget en ny borg, omgivet af en dobbelt ringmur og en voldgrav. Den genopbyggede by blev omgivet af moderne befæstninger og adgangen til byen blev kontrolleret ved de tre byporte: Dobrzyń-porten, Bielsk-porten og Wyszogród-porten.


Detalje fra domkirken i Płock. – Photo by: Jakob Hoffmann

Ziemowit III (1370-81) og Ziemowit IV (1381-1426) var to fremtrædende herskere i Mazowsze og Płock; Ziemowit III lod slå egne mønter med latinsk indskrift; Ziemowit IV blev gift med Władysław Jagiełło’s søster Aleksandra, der i 1405 grundlagde Den Hellige Treenigheds Hospital i Płock – et hospital, der stadig eksisterer. Under Ziemowit IV oprettede byen faste kontakter med universitetet i Kraków. Da den sidste fyrste af Płock, den meget populære Janusz II, døde i 1495, inddrog kong Jan Olbracht fyrstendømmet Płock sammen med hele Mazowsze under den polske krone. Fra dette tidspunkt og indtil Polens deling var Płock hovedby i amtet af samme navn.
Det 15. og 16.årh. var gunstige tider for Płock. Handelen blomstrede bl.a. med transport af korn på floden til Gdańsk. I byen var der virksomheder, der fremstillede klæde og lærred; der var møller, bryggerier og kornlagre. I sidste halvdel af 1500-tallet boede der ca. 5.000 mennesker i Płock, mens indbyggertallet i Warszawa var ca. 10.000 og i Kraków ca. 20.000. Som en følge af de privilegier, som Jan Olbracht havde udstedt i 1498, blev der i første halvdel af det 16.årh. anlagt en vandforsyning til byen, som fungerede i en lang række år.
I det 17.årh. begyndte udviklingen at gå lidt i stå, til dels som en følge af en stigende konkurrence fra byen Warszawa. En brand i 1616 ødelagde store dele af byen. Som et resultat af epidemier i 1620’erne omkom ca. 1500 mennesker. Men især ødelæggende for Płock var dog krigen med svenskerne i 1656-57 og den nordiske krig fra 1700-1721. Krigshandlinger, udplyndring og brande var en stor belastning, der betød en betydelig affolkning af byen. Først i 2.halvdel af det 18.årh. gik det igen fremad for Płock.
Efter Polens 2.deling i 1793 kom Płock under preussisk styre. Det preussiske herredømmme var fra begyndelsen præget af en gradvis, men systematisk germanisering. Forskellige byplanmæssige projekter blev gennemført: bymuren blev nedrevet og i dens sted blev der anlagt en række gadeforløb. Der blev bygget et fængsel i byen.
I Det Polske Kongeriges tid (“Kongrespolens” 1815-32: Personalunion med Rusland) blev Płock amtshovedstad. I 1820 opstod Det Videnskabelige Selskab i Płock, der fik en betydelig indflydelse på den intellektuelle udvikling i byen.
Borgere fra Płock deltog både i novemberopstanden (1830-31) og januaropstanden (1863-64) mod Rusland. Den sidste opstand endte tragisk med henrettelsen af Zygmunt Padlewski, oprørets leder for Guvernementet Płock, den 15.5.1863. Efter nederlaget fulgte voldsomme repressioner og en stigende russificering.
Mellem 1911 og 1913 opførtes Mariaviternes kloster- og domkirkekompleks.
Under 1.verdenskrig blev Płock erobret af tyskerne i februar 1915. Byen blev dog ikke væsentligt berørt af krigshandlingerne. Under krigen, i 1916, byggede tyskerne til krigsmæssige formål en fast træbro over Wisła. Ved slutningen af krigen, i november 1918, lykkedes det borgerne i Płock at afvæbne den tyske garnison i byen.
Den 18.-19.august 1920 måtte indbyggerne forsvare byen mod et russisk angreb under den polsk-sovjetiske krig.
I årene 1918-39 var Płock sæde for byens og distriktets myndigheder. I 1923 blev bebyggelsen Radziwie på venstre flodbred lagt ind under byen som en egentlig bydel. Jernbaneforbindelserne mod Kutno og mod Sierpc blev forbundet med stålbroen over Wisła (1937-38). Der var dog mangel på større industrivirksomheder i byen og tiden var præget af stagnation og arbejdsløshed.
Efter udbruddet af 2.verdenskrig trængte tyske styrker ind i Płock den 9.september 1939. Tyskerne iværksatte straks tvangsforflytninger, først og fremmest af den jødiske befolkning, men også mange polske indbyggere. Folk blev arresteret på gaden og der foregik vilkårlige henrettelser. Arresterede personer blev sendt til en koncentrationslejr eller til Tyskland på tvangsarbejde. Adskillige bygninger blev revet ned, især det jødiske kvarter. Ca. en tredjedel af indbyggerne blev ofre for besættelsesstyrkernes terror, dvs. ca. 11 tusinde personer (hvoraf ca. 8.000 jøder). Byen blev befriet den 21.januar 1945 af afdelinger af den sovjetiske Hviderussiske Front.
Byens udviklingshistorie i efterkrigstiden kan deles i to etaper, før og efter 1960, i hvilket år man opførte det store petrokemiske raffinaderi. Płock, der først i 1950 nåede et indbyggertal på 33.000, dvs. ca. det antal, der boede i byen i 1938, gik ind i en fase med genopbygning og ombygning, både af bygninger og af det økonomiske liv. Eksisterende virksomheder blev udbygget og moderniseret og flere nye kom til. Den økonomiske vækst influerede også positivt på det kulturelle liv i byen.
Mellem 1975 og 1998 var Płock amtshovedstad. Ved en fusion i 1999 mellem Petrochemia Płock S.A. og CPN opstod Polski Koncern Naftowy (PKN ORLEN S.A.)
I 2007 blev Solidarność-broen taget i brug. I 2011 blev molen på Wisła taget i brug.

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Den tidligere fyrsteborg / Det tidligere benediktinerkloster
De Masoviske Fyrsters Borg i Płock er en gotisk bygning opført af kong Kazimierz den Store. Borgen var sæde for fyrsterne i Mazowsze indtil slutningen af det 15.årh.
Arkæologiske undersøgelser påviser tilstedeværelsen af en bebyggelse på dette sted i det 10.årh. En begrundelse for anlæggelse af en befæstet bebyggelse her var en gunstig beliggenhed i forhold til datidens handelsveje samt den stejle flodskrænt (mellem 40 og 50 m. over flodens vandspejl). I begyndelsen var der tale om fæstningsværker af træ og jord; indenfor befæstningen fandtes en lille borgbygning. Den største udvikling af bebyggelsen fandt sted i Władysław Herman’s regeringstid, hvor den romanske domkirke og mindst to andre grundmurede bygninger blev opført på området. I stedet for det romanske palatium (dvs. den bygning i borgen, der er beregnet til boligformål) fra det 12.-13.årh. opførte Kazimierz den Store tre hundrede år senere en gotisk borg, omgivet af en dobbelt ringmur. Den indre mur forbandt to tårne, der er bevaret til i dag: Wieża Schlachecka og Wieża Zegarowa (Adelstårnet og Klokketårnet). Beboelsesbygningen var sammenbygget med ringmuren. Man kom ind på borgområdet gennem to porte: den ene – mod sydvest, ved flodskrænten – havde en lille portbygning, der stod i forbindelse med en træbro, der forbandt borgen med bymuren; den anden port – mod nordvest – vendte i retning af byporten Grodzka. Adelstårnet var opført ca. 1353. Klokketårnet, der fra slutningen af det 15.årh. tjente som klokketårn for domkirken, blev ombygget i midten af det 16.årh. Borgen var residens for de masoviske fyrster indtil slutningen af det 15.årh. I 1532 skete der et skred i den stejle flodskrænt, hvorved en del af borgen blev ødelagt. Efter ombygningen blev residensen flyttet til den sydlige del af anlægget, mens den nu forladte del blev overtaget af benediktinerordenen i 1538. Den klosterbygning i barokstil, der opstod på den måde, ændrede borgens udseende en del. De udgravede rester af Władysław Herman og hans efterkommeres residens, de to bevarede tårne fra den gotiske borg såvel som det tidligere benediktinerklosters bygninger er optaget i registeret over fredede bygningsmindesmærker.


Płock. Borgen med Klokketårnet set fra nordvest. – Foto: Jakob Hoffmann

Domkirken . Jomfru Marias Himmelfarts Kirke (Katedra)
Efter bispesædets oprettelse i 1075 byggedes den første grundmurede domkirke på stedet for en endnu ældre kirke. Denne domkirke blev ødelagt i forbindelse med pommeranernes angreb i 1127. Herefter blev en ny, monumental domkirke bygget på det samme sted af biskop Aleksander af Malonne og indviet (til Jomfru Maria) i 1144. Det var en romansk, treskibet basilika med en apsis, der afsluttede koret og tværskibets arme; bygningen blev opført af omhyggeligt bearbejdede kvadersten og var på opførelsestidspunktet den største kirke i Polen. De oprindelige bronzedøre, der hørte til den romanske kirkes hovedindgang, findes nu i vestportalen til Sophia-kirken i Velikij Novgorod i Rusland. De blev fremstillet i et værksted i Magdeburg omkring 1150. Domkirken i Płock har nu en kopi af disse døre, udført i 1980-erne. I det kongelige kapel på kirkens nordside findes en marmorsarkofag, hvor to polske herskere, Władysław I Herman og hans søn Bolesław III Krzywousty, er gravlagt. Umiddelbart efter en større brand i 1530 blev bygningen ombygget af biskop Andrzej Krzycki i renæssancestil. Det var den første store domkirke i Polen i denne stilart; under ombygningen genbrugte man i stort omfang kvaderstenene fra den romanske basilika. Arkitekterne var tre italienere: Bernardino de Gianotis, Giovanni Cini da Siena og Filippo da Fiesole. Som grundmønster for den nye domkirke valgtes to renæssance-basilikaer i Rom. Den ydre arkitektur minder dog mere om de norditalienske murstenskirker og til dels om de lokale gotiske kirker i Mazowsze. Dette kan være resultatet af en yderligere ombygning omkring 1560 ved Giovanni Battista fra Venezia, der tilføjede det store kor og to tårne mod vest. Bygningen blev renoveret i 1903, i hvilken forbindelse vestfacadens og tårnenes nuværende udseende blev skabt af arkitekten Stefan Szyller.


Płock. Langs borgens sydmur ses mod domkirkens vestfacade. – Foto: Jakob Hoffmann

Amfiteateret i Płock
Amfiteateret i Płock er beliggende på flodskrænten ved Wisła. Det var oprindeligt et værk af tre arkitekter fra Płock og det blev bygget i 1960’erne. Den overordnede styring af projektet blev varetaget af Brobyggervirksomheden Płock. Det færdige byggeri havde plads til ca. 3000 tilskuere og tjente sit formål i 40 år. I begyndelsen af det 21.årh. opstod tanken om at foretage en ombygning af den gamle og nedslidte konstruktion. Blandt flere projekter valgte man en ide af Wojciech Ryzyński og Henryk Nowacki. Helt moderniseret og i praksis næsten opført fra ny var det nye amfiteater opdelt i 14 sektorer med tilsammen 3.503 tilskuerpladser. Teatret er dækket af et vifteformet udspændt tag. Bygningen stod færdig i foråret 2007. I sidste øjeblik stod det dog klart, at en yderligere forstærkning af konstruktionens pyloner var påkrævet. Herefter kunne byggearbejdet endeligt afsluttes i juni 2008. Det første store arrangement i teateret var kåringen af Miss Polen 2008, der blev transmitteret direkte og landsdækkende af TV-stationen Polsat.

Gågaden ulica Tumska
Ulica Tumska er en af de vigtigste gader i den gamle by i Płock. I 1970’erne var den stadig tilgængelig for biltrafik – nu er den byens vigtigste gågade og hovedstrøg. Gaden (der er 326 m lang) går fra Wzgórze Tumskie ved floden i nordlig retning op til Nowy Rynek (Nytorv). Bebyggelsen består hovedsagelig af 2- og 3-etages beboelseshuse med diverse butikker i nederste etage. I 2006 afsluttedes en renovering af gaden, der nu er belagt med brosten og granitplader. Langs og nær gågaden findes adskillige vigtige bygninger og institutioner: Domkirken, Stiftsmuseet, det tidligere benediktinerkloster, hovedsædet for Det videnskabelige Selskab i Płock, Det Masoviske Museum m.fl.

Det Masoviske Museum (Muzeum Mazowieckie)
Dette regionalmuseum i Płock, der er grundlagt i 1820 ved en sammenlægning af samlingerne i Det Videnskabelige Selskab i Płock og Amtsskolen, er en af de ældste institutioner af denne type i Polen. Mellem 1912 og 1971 havde museet til huse i de bygninger, der tilhører Det Videnskabelige Selskab i Płock. Fra 2005 er museet beliggende i et smukt gennemrenoveret hus på Tumska-gaden nr.8 i den gamle by. Museet råder også over en etnografisk afdeling i en dertil indrettet, gammel lagerbygning ved floden. Ialt er der flg. samlinger i museet: Kunst, historie, arkæologi, numismatik og – som før nævnt – etnografi.

Parlamentsformand Stanisław Małachowski-Gymnasiet (Liceum Ogólnokształcące im. Marszałka Stanisława Małachowskiego w Płocku)
Dette er en af de ældste skoler i Polen, idet den er grundlagt i 1180. Det er nu et almentdannende gymnasium.

Rådhuset (Ratusz)
ligger ved Stary Rynek (Gammeltorv) nr.1.
Det er en bygning i tre etager, i klassicistisk stil bygget i 1827 af arkitekt Jakub Kubicki. Det er et af de smukkeste eksempler på bygningsværker i denne stilart i Mazowsze. Det ottekantede tårn afviger dog stilmæssigt fra facaden, idet det er et senere tilføjet element. Det er sæde for byens myndigheder, hvilket bygningen iøvrigt har været lige siden den blev opført.
Før opførelsen af den nuværende rådhusbygning fandtes centralt på torvet et gotisk rådhus fra det 15.årh.

Stary Rynek (Gammeltorv)
Torvet er en af de vigtigste pladser i den gamle by med bygninger fra især det 18. og 19.årh. Ved Gammeltorv findes rådhuset fra 1827.
Tidligere var der endnu mere liv på pladsen, end der er i dag, eftersom det var byens traditionelle markedsplads. Tidligere stod rådhuset midt på torvet; i kælderen var der fængsel. Foran rådhuset stod skafottet (henrettelsespladsen). Fra torvet udgik gader mod byens tre byporte. Hovedgaden Grodzka førte til borgen. I 1877 blev markedspladsen flyttet til Nowy Rynek (Nytorv).
Stary Rynek blev moderniseret i år 2000.

I Płock findes 2 broer over Wisła-floden: Most im. Legionów Piłsudskiego og Most Solidarności:

Piłsudski-legionernes bro
Denne, den ældste af de to broer over Wisła, er en vej- og jernbanebro, der forbinder den gamle by med Radziwie-kvarteret på venstre flodbred. Længden er 690 m. Broen blev bygget i 1937-38 som en jernbro. der hviler på 8 betonpiller. Typemæssigt er det en gitterbro.
I september 1939 blev to brofag bortsprængt af den polske hær. Broen blev genopbygget i 1943 de tyske besættelsesstyrker. I januar 1945 blev 60 % af broen sprængt i luften af tyskerne i forbindelse med deres tilbagetrækning. Herefter var byen uden en fungerende bro (kun 2 brofag stod tilbage). I tiden indtil genopbygningen af broen i juni 1950 måtte man organisere et overfartssystem i form af skibene Smolka og Wodnik samt pontonbroer og undertiden andre både.
Piłsudski-legionernes bro er en speciel konstruktion, idet højdeforskellen mellem de to brohoveder udgør 8 meter, således at overgangen stiger fra den lave venstre bred i Radziwie til den høje skrænt på højre flodbred. Derfor er hvert enkelt brofag anderledes og projekteret individuelt. Brobyggeriet tog ca.2 år og blev foretaget af to firmaer, der begyndte arbejdet fra hver sin bred og mødtes på midten. Broen blev renoveret i 1979 og igen i 1994. I 2008 blev belysningen på broen udskiftet, således at broens gitterdragere nu fremtræder i tre farver – byens farver – nemlig blåt, rødt og beige.


Płock. Jernbanebroen over Wisła. – Foto: Jakob Hoffmann

Solidaritets-broen (Most Solidarności)
Denne stålbro er bygget mellem 2002 og 2007 og er typemæssigt en skråstagsbro; dvs. at brodækket bæres direkte af skråtstillede kabler, der er ophængt over pylonerne. Broen har 4 vejbaner til biltrafikken samt en cykelsti og et fortov til fodgængere. Den samlede længde er 1712 meter og bredden er 27,5 meter. Trafikmæssigt udgør broen en fortsættelse mod nord af hovedvejene nr. 60 og 62, der mødes syd for floden i bydelen Radziwie.
Broen består af tre dele: tilkørselsbroen på venstre flodbred, den centrale ophængte del med en længde på 615 m. samt tilkørselsbroen på højre flodbred. Kablerne på den ophængte del af broen bæres af 2 pyloner (tårne) med en højde på knap 64 m. Broens hovedspænd er på 375 m. og hermed det længste i Polen. Frihøjden under broen er 12 meter ved normal vandstand.

Molen i Płock
Molen – der er del af marinaen – er en stålkonstruktion med en længde på 358 m., der fra højre bred går i en bue ud i floden i vestlig retning. Molens bredde er 5,3 meter; for enden af molen, hvor der er indrettet en restaurant med en cirkelformet grundplan, er bredden dog 15,3 meter. Det er karakteristisk, at molen går parallelt med flodbredden; det er den eneste mole af den type i Polen. Denne placering i floden gør molen mindre sårbar overfor isdannelser om vinteren samtidig med at man fra molen har en optimal udsigt til den stejle højre flodbred med de smukke fredede bygninger: domkirken, borgen m.fl. i den gamle by såvel som det moderne amfiteater. Mod syd ser man mod venstre flodbred med bydelen Radziwie og flodhavnen – der iøvrigt opstod i 1927. Mod øst ses Piłsudski-legionernes bro, der er belyst om natten. Mod vest kan man om aftenen se solnedgangen over det brede vandspejl – over 1 km bredt – idet floden efter Płock og frem til Włocławek gennemløber den kunstige Włocławek-sø.
Mod øst afgrænser molen nu bassinet i lystbådehavnen, hvor der plads til ca. 100 både. Mod vest markerer molens afslutning indsejlingen til havnen. Der er fri adgang til molen hele året. Molen er iøvrigt også tilgængelig for kørestolsbrugere.
Bygningen af molen varede fra marts 2010 til december 2010 og indvielsen fandt sted i juni 2011.

Mariaviterordenens domkirke : Barmhjertighedens og Kærlighedens Kirke
Mariaviterordenen blev grundlagt i 1887 af en katolsk nonne i Polen. Fra 1906 udgjorde ordenen en egentlig kirkeretning (Mariaviternes Gammelkatolske Kirke), uafhængig af Rom. Denne kirkebygning er opført i 1911-14. Udover selve kirken omfatter komplekset en klosterbygning samt Mariaviterkirkens domicil. Kirken og klosteret er bygget i engelsk neogotisk stil med en grundform som bogstavet E.

Sankt Bartholomæus’ Kirke
Denne kirke, der står nær rådhuset, blev oprindeligt indviet i 1356. Det var ved sin opførelse en gotisk kirkebygning, men blev ved senere ombygninger ændret i retning af renæssancestil og senere barokstil. Den seneste ombygning – i det 18.årh. – var nødvendig på grund af en nedstyrtning af en del af flodskrænten, hvorved bygningen blev stærkt beskadiget. Kirkens pryd er et alter i tidlig barokstil, dateret 1640.

Broniewski-mindesmærket
Nær Wladyslaw Broniewski’s hjem står et mindesmærke for denne lokalt fødte digter. Kunstværket er udført i bronze i 1972 af billedhuggeren Gustaw Zemła.

Synagogen
Mala Synagoga ligger ved ul.Kwiatka 7. Det er den eneste bevarede selvstændige synagoge i det tidligere Płock amt.

Kendte personer med tilknytning til Płock:
Tadeusz Mazowiecki , f. 1927 i Płock. Politiker, forfatter og journalist. Fra august 1989 til december 1990 var han polsk statsminister.
Wladyslaw Broniewski , f. 1897 i Płock, d.1962 i Warszawa. Polsk digter; en betydelig repræsentant for den revolutionære lyrik og den socialistiske realisme i Polen.

Omegnen

Omegnen er præget dels af floddalen, dels af den nærliggende landskabspark. Mellem Płock og Włocławek gennemløber floden Włocławek-søen, der blev anlagt i 1970 ved bygningen af en dæmning i Włocławek. Den kunstige sø har til formål dels at mindske faren for oversvømmelser, dels at producere energi gennem vandkraftværket i Włocławek, dels at støtte turismen ved skabelse af turistfaciliteter i småbyerne langs søbredderne. Gostynin-Włocławek Landskabspark råder over udstrakte skovområder og adskillige smukke småsøer. Floden og vandreservoiret skaber alle tænkelige muligheder for fiskeri, badning og enhver form for vandsport. I skovene kan man gå lange ture og nyde naturen og eventuelt benytte sig af de muligheder for agroturisme (bondegårdsferie), der tilbydes i området. Distriktet er et landbrugsområde med mange økologiske avlere af grøntsager og frugt.

I Wisla-floden, ca. 4 km sydøst for byens centrum, ligger en ganske stor ø, Kępa Ośnicka (Ośnica-øen). I 1930’erne fandtes der 7 gårde på øen, men efter 2.verdenskrig er øen blevet forladt, således at den nu er helt ubeboet.

Indkvartering

Booking.com

Andre links til indkvartering:
Płock (Byens officielle side – på polsk, engelsk og tysk) – på polsk, engelsk og tysk

Spisesteder:

Płock (Byens officielle side – på polsk, engelsk og tysk) – på polsk, engelsk og tysk


Płock. Udsigt over floden Wisła mod venstre flodbred og bydelen Radziwie. Centralt ses den store lagerbygning ved flodhavnen. Foto: Jakob Hoffmann

Andre internetsider og kilder

Płock (Byens officielle side – på polsk, engelsk og tysk) – på polsk, engelsk og tysk

Kort
Płock
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software