Leżajsk

By


Bernardinerklostret i Leżajsk. – Photo by: Qqerim, Leżajsk Klasztor, CC BY-SA 3.0

Afstande i km

Nowa Sarzyna
10 km nv,
Sieniawa
20 km sø,
Sokołów Małopolski
24 km sv, 29 km sv, 29 km sø,
Tarnogród
30 km nø, 35 km sø,
Nisko
38 km nv, 46 km nv, 50 km sv, 51 km v,
Głogów Małopolski
53 km sv, 62 km sø,
Nowa Dęba
69 km nv, 92 km sv, 119 km s, 216 km sv, 294 km nv

Indbyggertal

14.126 (2010)

Beliggenhed og historie

Leżajsk, en af de ældste byer i det sydøstlige Polen, er beliggende i Podkarpacie amt, nordøst for amtshovedstaden Rzeszów. Floden San løber få kilometer øst for byen.
Den første dokumenterede omtale af byen stammer fra 1354. Leżajsk fik købstadrettigheder i 1397, udstedt af kong Wladyslaw Jagiełło. Ved et tatarisk angreb i 1524 blev byen ødelagt. Herefter befalede kong Zygmunt I Stary at flytte byen og genopføre den på et mere sikkert sted, ca. 5 km mod sydvest, på den anden side af San-floden.
Ved Polens første deling i 1772 kom byen under østrigsk herredømme.
I tidens løb har byen lidt hårdt under angreb af tatarer, kosakker og svenskere samt adskillige brande. Både 1. og 2.verdenskrig var på forskellig vis tragedier for Leżajsk. Mellem 1939 og 1944 blev mange borgere myrdet af tyskerne.
Efter krigen, i 1940’erne og 1950’erne grundlagdes en række industrivirksomheder i byen. I 1954 afsluttedes elektrificeringen af byen. I 1955 byggedes den første store virksomhed, en tobaksfabrik, senere fulgte en maskinfabrik m.fl.
Det nuværende bryggeri opførtes i 1972-77 og produktionen påbegyndtes i 1978. Ølbrygningens historie i Leżajsk går tilbage til 1525, hvor byen fik rettigheder af kongen til denne virksomhed. I dag er bryggeriet en del af Żywiec-gruppen, men fremstiller stadig øl af mærket Leżajsk.
I 1980’erne indviedes det kommunale hospital med ambulatorium; desuden byggede man et rensningsanlæg. Fra 1990-erne og fremefter oprettede man en digital telefoncentral efter nedlæggelse af fibernet.

Turistattraktioner

Byen er ikke mindst kendt for sit imponerende Bernardinerkloster (med klosterkirke) og for sin bryggerivirksomhed.

Jomfru Marias Bebudelses Basilika / Bernardinerklostret
Klosterkomplekset er omgivet af en forsvarsmur med murtårne og porte. I sin helhed varede byggeriet fra begyndelsen af det 17.årh. til midten af det 18.årh. Kirken er treskibet med forlænget kor med halvrund korafslutning. Kirkens kor er forbundet med klosterbygningen, der har fire fløje med en klosterhave i midten. Klosteret blev bygget omkring 1637 og omgivet af en forsvarsmur. Muren har vægtergang og skydehuller og er forbundet med fæstningstårne. I dag rummer klosterbygningen også et Museum for Bernardinerordenen.

Mier-palæet
Palæet tilhørte oprindeligt greve Wojciech Mier, digter og oversætter, men overgik senere til slægten Potocki. Palæet er en toetages bygning i klassicistisk stil med udsmykket risalit på frontfacaden.

Treenighedskirken
Denne sognekirke er opført i 1616. Det er en enskibet bygning omgivet af en forsvarsmur med skydehuller. Kirkens hovedrum/hovedskib er sammenhængende med koret uden særlig adskillelse. To kapeller, lavere end hovedskibet, bygget på hver side, danner et såkaldt pseudo-transept.

Leżajsk-egnens Museum
Museet befinder sig i byens centrum, i en smuk 1700-tals bygning: Starostgården.
Museet opstod i 2008 og har tre hovedafdelinger: Udstillinger omkring bryggerivirksomheden, udstillinger omkring legetøjsfabrikationen samt udstillinger, der mere generelt vedrører egnens historie.
Starostgårdens historie går tilbage til første halvdel af det 16.årh. Da kong Zygmunt I Stary grundlagde byen for anden gang, opførte den daværende starost, Krzysztof Szydłowiecki, en imponerende residensbygning. Denne første starostgård omfattede både en beboelsesbygning og adskillige driftsbygninger, altsammen omgivet af en jordvold med et forsvarstårn. I 1657 blev starostgården ødelagt under et angreb af bl.a. kosakker og ungarere; i 1664 blev gården genopbygget i træ og sten. Det nuværende bygningskompleks i 1 etage blev opført af starost Józef Potocki i 1760-70. I 1932 blev bygningerne købt af kommunen og indrettet til skole. Siden 2008 er det museum.

Rådhuset
Det nuværende rådhus er en bygning i 2 etager fra 1869-70, opført af bygmester Karol Kubik på stedet for det tidligere rådhus. Meget markant er det firkantede rådhustårn (og klokketårn) i seks etager.

Omegnen

Landskabet er præget af floden San’s nedre floddal.

Podkarpacie

Indkvartering

Leżajsk (Byens officielle side). Her også praktiske oplysninger for turister

Andre internetsider og kilder

Leżajsk (Byens officielle side).

kirker klostre palæer regionalmuseer

Kort
Leżajsk
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software