Szczecinek

Afstande i km

Czaplinek
40 km sv, 89 km nø, 52 km sø, 70 km nv, 44 km nv, 145 km nv, 69 km sv


Torvet og rådhuset i Szczecinek

Indbyggertal

42.400 (2000)

Beliggenhed og historie

Szczecinek ligger i Drawsko Søhøjlandet i det sydlige Pommern, smukt placeret mellem to søer: umiddelbart vest for bymidten ligger Trzesiecko-søen og lidt længere mod nordøst Wielimie-søen.Szczecinek er et betydeligt handelsmæssigt, administrativt og kulturelt center med et stort antal skoler.

Den vestpommerske fyrste Warcisław IV grundlagde byen i 1310. Beliggenheden mellem de to søer lettede forsvaret af byen; mod syd beskyttedes den af borgen og søen. I begyndelsen bar byen navnet Nowy Szczecin (Ny Szczecin, på tysk også senere: Neustettin). I lighed med hele Pommern har Szczecinek gennemgået en meget omskiftelig historie. Byen måtte forsvare sig mod Brandenburg’s og korsriddernes ekspansionstrang. Indtil midten af det 17.årh. forblev byen under de pommerske fyrster. Den sidste regerende fyrste af det vestpommerske dynasti, Bogusław XIV døde barnløs i 1637. Szczecinek og omegn kom herefter i Hohenzollernes besiddelse. I 1930’erne, under Hitlers regime, blev der opført 2 store kasernekomplekser i byen; der gennemførtes også en forstærkning af den “pommerske vold” vest for byen. Fra kasernerne i Szczecinek rykkede general Guderian’s tyske panserkorps ind i Polen i september 1939. Ved slutningen af krigen, den 27.februar 1945, blev byen erobret fra tyskerne efter kun en enkelt dags kampe; derfor blev ødelæggelserne kun af mindre omfang. Den hidtidige tyske befolkning i området blev efter erobringen forflyttet til Tyskland, og byen blev herefter befolket af polske emigranter fra østområderne, dvs områder på den anden side af floden Bug, samt fra det centrale Polen.

Turistattraktioner

Fyrsteborgen . – Borgens sydfløj stammer fra det 14.årh. Borgen er iøvrigt ombygget i begyndelsen af det 17.årh. Gennem flere årtier var bygningen enkesæde for afdøde fyrsters hustruer.
Sankt Mikołaj-tårnet . – Gotisk kirketårn, den resterende del af Sankt Mikołaj Kirken fra det 16.årh., hvis hovedskib blev nedrevet i 1909. Siden 1914 er der regionalmuseum i bygningen.
Rådhuset – Opført i eklektisk stil med neoromanske elementer i 1852. I byrådssalen på første sal ses mosaikruder med fremstillinger af bl.a. et optog af byens indbyggere.
Det tidligere gymnasiums bygning – Stammer fra beg. af det 19.årh., men er ombygget flere gange, sidst i 1986. På dette sted stod ét af de første gymnasier i Vestpommern, grundlagt i 1640 af fyrstinde Jadwiga Brunszwick.

Omegnen

Byens omegn er præget af smukke skove samt rene søer – store såvel som små – i et bakket terræn. Egnen er velkendt og yndet af kajakister og andre, der dyrker vandsport.

Attraktioner bl.a.:
Biały Bór – (29 km mod nord). Mindre turistby beliggende ved to søer og i et skovrigt område; stedet er også kendt for sit hestestutteri med opdrætning af raceheste.
Barwice – (ca. 24 km mod vest). Byen ligger ved floden Gęsia (en biflod til Parsęta) i et bakket terræn, 113-132 m.o.h. Det oprindelige gadeforløb er bevaret; der findes bindingsværkshuse fra det 18.-19.årh. På den middelalderlige kirkes plads er rejst en kirke fra det 19.årh.
Barwice
Borne Sulinowo – (20 km mod sydvest). Bygget i 1930’erne for at dække den tyske hærs behov. Bygningerne blev i årene 1945-1992 anvendt af den sovjetiske hær. Herefter har stedet for første gang i sin eksistens fået civil karakter. Af de nævnte grunde er store dele af omegnen næsten uberørt af civilisationen og dermed helt nyt land for turismen.
Borne Sulinowo
Naturreservatet Bagno Ciemino . – Et skov- og mosereservat på 466,51 ha udlagt i 1997. Det optager arealet mellem nordkysten af Ciemino-søen og jernbanelinien Szczecinek-Czaplinek. Reservatet blev oprettet for at bevare de økosystemer med skov og moser, der er karakteristiske for Drawsko Søhøjlandet. I området optræder over 400 arter af karplanter, hvoraf over 20 er fredet ved lov.
Kielpino-søen . – Denne sø på 49,4 ha, der ligger 3 km nordøst for landsbyen Grabczyn (23 km nord for Szczecinek) er vokseplads for flere sjældne og fredede vandplanter.

Indkvartering

Booking.com
Szczecinek (polsk og engelsk)

Spisesteder:

Szczecinek (polsk og engelsk)

Andre internetsider og kilder

Szczecinek (polsk og engelsk)

Kort
Szczecinek
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software