Trzebiatów

By


Trzebiatów. Rådhuset

Afstande i km

10 km n, 18 km s, 18 km nv, 19 km nø, 31 km nø, 36 km sv, 39 km v, 61 km sv, 73 km nø, 88 km sv, 111 km sv

Indbyggertal

ca. 10.000 (1996)

Beliggenhed og historie

Trzebiatów er en gammel by ved Rega-floden i det vestlige Pommern, ca. 10 km fra Østersøen.
Arkæologer har påvist, at der fandtes en befæstet bebyggelse her allerede i det 9.årh. I 1277 fik byen købstadrettigheder. Fra 1365 var Trzebiatów medlem af Hanseforbundet. Byen havde sin egen havn ved Rega’s udmunding i Østersøen og rivaliserede som handelsby med det nærliggende Gryfice. De store brande i 1679 og 1747 var ødelæggende for byen, og den genvandt aldrig sin tidligere betydning.

Turistattraktioner

I byens centrum er det middelalderlige bybillede bevaret.

Rådhuset
På torvet står rådhuset, der er bygget i begyndelsen af det 18.årh. i barokstil.

Torvet
Husgavlene omkring torvet bærer præg af forskellige stilarter: renæssance, barok m.fl.


Fra torvet i Trzebiatów. I baggrunden Maria-kirken

Maria-kirken
Nord for torvet, ved Lipowa-gaden, ligger den mægtige Maria-kirke med et 90 meter højt tårn. I det 14.årh., da kirken blev bygget, var den, selv om den står i en afstand af 10 km fra kysten, orienteringspunkt for forbisejlende skibe.

Pałac nad Regą
Øst for kirken, ved Plac Zjednoczenia, står “Slottet ved Rega”, nu ombygget i neoklassicistisk stil. På dette sted stod tidligst en kirke, siden et kloster, der blev ombygget til slot i 1690.

Bymuren
Den gamle bydel er stadig delvis omgivet af en bymur. – I forbindelse med det sydlige fragment af befæstningen er bevaret et fæstningstårn, kaldet Kaszana-tårnet.

Omegnen

Mrzeżyno
Nord for byen, hvor Rega-floden udmunder i Østersøen, ligger den lille kystby Mrzeżyno .

Indkvartering

Trzebiatów (Byens officielle side – her også by- og kommunekort) På polsk, engelsk, tysk.

Andre internetsider og kilder

Trzebiatów (Byens officielle side – her også by- og kommunekort) På polsk, engelsk, tysk.

Vestpommern

bymure kirker rådhuse slotte

Kort
Trzebiatów
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software