spangshus online Sproghjørnet
Sproghjørnet
Slaviske sprog


Translitteration

Indlæg:

Bemærkninger til et forslag til ny dansk standard for translitteration af kyrilliske tegn
Udfærdiget i Holstebro 18.1.1993

Side 1 -- Side 2 --

(Forslaget er identisk med ISO/DIS 9 : 1992. - Forslaget skal erstatte DS 378 : 1965)

Lidt om stednavne i vestslavisk med endelsen -ice, -ici, eller -icy, med udgangspunkt i det polske stednavn Siemianowice Śląskie.

Stednavnet Siemianowice Śląskie har som så mange andre i Polen en tilføjet betegnelse for regionen eller landsdelen, her Śląskie, der angiver beliggenheden i Schlesien.
Vi har i Danmark en tilsvarende skik, idet vi skelner f.ex. Nykøbing Mors fra Nykøbing Sjælland eller Nykøbing Falster ved at tilføje en betegnelse for landsdelen.
Siemianowice hører til en meget stor gruppe af stednavne, der ender på "wice" eller "ice"; andre eksempler er Katowice eller Krapkowice. Det er især den første del af navnet (før endelsen), der er meningsbærende.
Betydningen af navnet Siemianowice er ikke endeligt afklaret. Det betyder muligvis: De syv hytter (talordet syv hedder siedem på polsk. Men der også andre teorier ang.betydningen. Således kan navnet kommer af "ziemia nawa", dvs. jord, der er taget fra vandet. Ifølge en tredje teori kommer stednavnet af personnavnet Siemian eller Siemion; hvis dette er rigtigt, kunne hele navnet inklusive endelsen -ice eventuelt betyde: det sted, hvor Siemians folk (eller klan) bor.
Undersøgelser viser nemlig, at en hyppig betydning (eller funktion om man vil) af endelsen -ice, er angivelsen af det pågældende sted som bosted for, som tilhørende eller som grundlagt af den person, slægt, klan, stamme eller folk, hvis navn ordets stamme er afledt af.
Når sådanne stednavne bliver fortysket, bliver endelsen ofte til "witz" eller "itz" eller "itze". Eksempler i Polen er: Kattowitz, Siemianowitz. Man kan også finde mange tilsvarende, oprindeligt slaviske stednavne i det nuværende Tyskland, der stammer fra vestslaviske stammers (f.ex. polabernes) udbredelse i dette område fra det 6.årh. Eksempler i Tyskland: Sassnitz, Rochlitz, Wachwitz.
Også i Danmark har vi et begrænset kendskab til stednavne af denne type; især i 1000- og 1100-tallet blev de danske kyster plyndret af venderne, et vestslavisk folk, der boede på sydkysten af Østersøen. De talte et sprog, som vi i dag kalder sorbisk, og som stadig tales af et lille mindretal i det østlige Tyskland, nær grænsen til Polen. Nogle vendere bosatte sig i Danmark og som sproglige levn har vi navnene på nogle lokaliteter (bebyggelsesnavne eller naturnavne) på Lolland og Falster, der ender på -itse eller -itze (i lighed med tysk: -itz, stammende fra sorbisk -ici, -icy eller -ecy, svarende til polsk: -ice), som Tillitse, Binnitse, Kuditse, Corselitze eller Korselitse og Kobelitse.
Der er dog også i det samme område stednavne af slavisk (vendisk) oprindelse med andre endelser eller af anden type.
(Kilder og litteratur: Friederike W. Housted: Hvor boede venderne på Lolland-Falster. - Ortsnamen auf -witz (Wikipedia). - Siemianowice Śląskie (Wikipedia). - H.N.Garner: De Venders. Wormianum, 1972.)

Maków Podhalański, 21.6.2012

Christian Spangshus

190404 190404