- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Podlasie
Grajewo


Afstande i km.: Łomża 62 sv, Pisz 49 v, Mikołajki 90 nv, Orzysz 51 nv, Ełk 25 nv, Augustów 43 nø, Białystok 80 sø.
Indbyggertal:
22.413 (2012)

Beliggenhed og historie:

Byen Grajewo ligger i det nordøstlige Polen, i den nordlige del af regionen Podlasie. I kort afstand mod øst breder sig nationalparken Biebrzański Park Narodowy. Byens navn stammer fra jotvingisk "greva" ("tilvokset sø"), idet den baltiske stamme, Jotvingerne, tidligere var bosat i dette område.
Den første omtale af landsbyen Graywa, som den kaldtes dengang, stammer fra 1426. I 1478 fremskaffedes midler til bygningen af en sognekirke. Omkring 1540 fik byen købstadrettigheder, tildelt af kongen, Zygmunt den Gamle. I slutningen af det 17.årh. fik Grajewo ret til at afholde markeder. Efter 2.verdenskrig, hvor byen var besat af tyskerne, og hvor mange mennesker blev henrettet, udvidedes byområdet med de omkringliggende landsbyer. I 1970'erne blev nogle store industrivirksomheder placeret i byen, herunder bl.a. virksomheder indenfor træindustri og mejeridrift. Som følge af tilflytningen af nye indbyggere byggedes flere nye boligområder.
En af de største virksomheder i Grajewo i dag er Pfleiderer Grajewo S.A, en træindustriel fabrik, der bl.a. fremstiller spånplader, laminatplader og møbelelementer.


Turistattraktioner:

Den Hellige Treenigheds Kirke
er bygget i 1879-82 i neogotisk stil, klokketårnet er fra 1837.


Omegnen:

Floden Ełk løber forbi byens østlige udkant - i nord-sydlig retning.
Grajewo er et godt udgangspunkt for en udflugt til nationalparken Biebrzański Park Narodowy, der begynder få kilometer øst for byen.


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Andre links til indkvartering:


Andre sider om Grajewo:

Grajewo


Retur til: Podlasie
Copyright © 2016 Spangshus