- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Schlesien
Henryków

Henryków. Det tidligere cistercienserkloster. Hovedbygningens vestfacade set fra forgården (Polen)
Henryków. Det tidligere cistercienserkloster. Hovedbygningens vestfacade set fra forgården

Afstande i km: Ząbkowice Śląskie 20 sv, Wrocław 54 n, Strzelin 16 nø, Grodków 36 nø, Ziębice 8 sø.
Indbyggertal: ca. 1.400 (2006)

Beliggenhed:

Henryków er en landsby ved Oława-floden nordvest for Ziębice, i den sydøstlige del af Nedre Schlesien, først og fremmest kendt for sit store klosterkompleks. Landsbyen ligger i Ziębice kommune.


Turistattraktioner:

Cistercienserordenens klosterkompleks i Henryków:

I året 1222 opstod der her en cistercienserstiftelse ved kannik Mikołaj, notar og sekretær for Wrocław-fyrsten Henryk I Brodaty. Kanniken rådede over store jordejendomme omkring det nuværende Henryków. Mikołaj inviterede fyrst Henryk, dennes hustru samt 3 biskopper (herunder biskoppen af Wrocław) til en sammenkomst på hans ejendom. Under middagen forelagde han sin plan om at skabe et cistercienserkloster. Fyrsten gav sin tilladelse, men da han som kannikens arbejdsgiver mente, at dennes rigdom i væsentlig grad skyldtes ham selv, altså fyrsten, så betingede han sig, at hans søn, Henryk II Pobożny, blev indskrevet i stiftelsesdokumentet som den formelle grundlægger af klosteret. Og sådan skete det.
Cistercienserklosteret blev grundlagt som en filial af klosteret i Lubiąż, og i 1227 ankom de første 9 ordensbrødre fra Lubiąż under ledelse af abbed Henryk hertil, og de begyndte at bygge det første kloster.
Klosterkomplekset forblev på ordenens hænder indtil 1810. Det nuværende bygningskompleks, der er et kulturmindesmærke i international skala, består af flg. dele:

Klosterkirken:
Jomfru Marias Himmelfarts Kirke, også indviet til Johannes Døberen, er fra det 13.årh. og udbygget i det 14., 17. og 18.årh.; kirkens interiør er fortrinsvis i barokstil (bl.a. de berømte "Henryków-korstole"); foran kirken ses Den Hellige Treenigheds Søjle fra det 17.årh.
Kirken blev indviet første gang i 1228, men blev ødelagt under tatarernes invasion i 1241. Kort efter påbegyndtes genopbygningen.
I dag fremtræder kirken som en tidligt gotisk, muret bygning; dele af konstruktionen er dog af sandsten. Det er en treskibet basilika med tværskib. Det tidligt gotiske stavværk i vinduerne er kun bevaret i nogle vinduer i koret og tværskibet. Mod nordøst findes to kapeller, hhv. fra 1508 og 1560. Vestfacaden, der er skabt af Mateusz Kirchberger i 1687-98, markeres af en forhal, dækket med en kuppel, samt et tårn, bygget i 1608 som en forlængelse af det nordlige sideskib.
Kirkens hovedskib er afgrænset på siderne af to rækker massive søjler. Midt i skibet står kirkebænkene, der stammer fra midten af 1700-tallet. Af det rige inventar kan nævnes udsmykningerne af støbejern på indgangsdøren mod vest, fyrstelige gravmæler, hovedalteret i barokstil fra ca. 1684, sidealtrene i tværskibets to arme - i hhv. senbarok- og rokokostil. I hovedskibet findes 8 billeder af G.Bonora, der tilsammen skaber en cyklus "Legenden om Sankt Bernhard". Hovedalterets centrale element er et billede af Michał Willmann: "Guds fødsel i en vision af Sankt Bernhard".
Tværskibets sydlige fløj rummer munkekoret og udgjorde iøvrigt en forbindelse mellem kirken og klosteret.
I 2.halvdel af det 18.årh. blev der til koret tilbygget et kapel: Maria Magdalenas Kapel, der nu rummer mausoleet for Ziębice-fyrsterne af Piast-slægten.
Orgelet fra 1760'erne befinder sig på balkonen over kirkens hovedindgang.
En særlig stilling indtager munkenes korstole af træ med en usædvanligt rig skulpturel udsmykning, der fremstiller scener af Kristi liv. Korstolene udgør to rækker siddepladser langs de to vægge med front ud mod midtergangen. Selve stolene, der er udført i egetræ, stammer fra 1576, mens de dekorative elementer er opstået i årene 1685-98. Efter at lignende korstole i kirken i Lubiąż er blevet ødelagt, er disse nu enestående eksempler på kirkekunst i Polen.

Henryków. Klosterkirken set fra nord (Polen)
Klosterkirken set fra nord

Henryków. Klosterets forgård med kirketårnet (t.v.) og klosterbygningens nordlige hjørnetårn (Polen)
Klosterets forgård med kirketårnet (t.v.) og klosterbygningens nordlige hjørnetårn

Klosteret
i barokstil fra det 17.årh. (nu filial af Wyższe Seminarium Duchowne (dvs. Højere Præsteseminarium) i Wrocław). Til klosteret hører: en italiensk terrassehave fra det 19.årh. og klosterhaven fra det 18.årh., i hvis centrum man ser abbedernes sommerpavillon (bygget 1720-27), hvis tag prydes af en løgformet kuppel; haven rummer også et orangeri fra det 18.årh. Mod øst strækker sig en landskabspark på ca. 106 ha med flere naturmindesmærker.
Den nuværende klosterbygning blev opført i årene 1681-1702 i forbindelse med en ombygning af hele komplekset, ledet af Mateusz Kirchberger. Klosteret er beliggende på sydsiden af kirken, anlagt omkring en rektangulær, indre klostergård. Fronten ud mod forgården flankeres af to sekskantede hjørnetårne. Bemærkes bør bl.a. refektoriet (spisesalen) i stueetagen og "Fyrstesalen" på 1.sal, begge med smukke dekorationer. Den østlige del af klosteret var i en periode abbedens residens. Forgården, vest for hovedbygningen og kirken, er omgivet af kompleksets øvrige fløje - mod fire verdenshjørner. Det er relativt lave, toetages bygninger, opført i slutningen af det 17. og begyndelsen af det 18.årh. Disse bygninger rummede en latinskole (mod syd), boliger til ansat personale (mod vest) og vognport (mod nord). Gennem en passage i den nordlige fløj kommer man ud i den anden, ydre gård (avlsgården), der således udgør anlæggets nordligste del. Her står bl.a. det såkaldte tyendehus, bygget i gotisk stil i slutningen af det 15.årh. Vest for avlsgården, der i sin tid også rummede staldene, findes rester af den middelalderlige forsvarsmur.
Øst for kirken findes en tidligere hospitalsbygning.
Efter tatarernes angreb i 1200-tallet og de påfølgende ødelæggelser var det nødvendigt for munkene at dokumentere, hvilke jordejendomme, der var deres. Det førte til en beskrivelse af de bebyggelser, der hørte under klosteret, og dermed til en mere udførlig lokalhistorisk beskrivelse. Således opstod den senere berømte Księga Henrykowska (Henryków-bogen), altså en klosterkrønike - på latin naturligvis - hvor man senere har fundet en sætning på polsk, der anses for at være det første eksempel på polsk prosa. Udover den nævnte sætning findes også adskillige polske personnavne og stednavne i Księga Henrykowska, hvilket bærer vidnesbyrd om polskheden i Schlesien i det 13.årh. Klosterkrøniken blev skrevet af abbed Piotr i årene 1268-73; efter hans død blev den fortsat indtil 1310, og den har givet eftertiden mange nyttige oplysninger om samfundslivet i Schlesien. Det værdifulde værk blev fundet af forskere i midten af det 19.årh. En oversættelse til polsk blev udgivet i 1949.
I den første tid efter grundlæggelsen udviklede klosteret sig livligt med støtte fra de schlesiske fyrster af Piast-slægten. Et muret kloster opstod ca. 1270 og der blev grundlagt en skole. Omkring 1300 boede her 45 munke og 50 lægbrødre.
Udviklingen standsede som følge af krigsødelæggelser. En ny opblomstring fulgte i 1600- og 1700-tallet, under Habsburgernes dominans og styret af abbeder som Melchior Welzel, Henryk Kahlert og Tobiasz Ackerman. Fra denne tid stammer meget af det værdifulde inventar i kirken og klosteret.
Abbedernes residens var iøvrigt i en periode borgen i Witostowice, en landsby nordøst for Henryków.
Ved sekulariseringen i 1810 blev klosteret nedlagt og dets ejendomme inddraget til fordel for den preussiske stat. I 1812 erhvervede den preussiske konges søster ejendommen i Henryków; den blev således en fyrstelig residens og fungerede som sådan indtil 2.verdenskrig.
I 1947 overtog cistercienserne igen kirken og en del af klosteret. En del af bygningerne blev efter krigen anvendt til et center for plantedyrkning og frøavl. Det er nu et præsteseminarium. - P.t. er klosterbygningerne ikke tilgængelige for offentligheden.

Henryków. Klosterkirkens tårn, kirkens vestfacade og en del af klosterbygningen (Polen)
Klosterkirkens tårn (t.v.), kirkens vestfacade med indgangsparti og en del af klosterbygningen (t.h.). I forgrunden Den Hellige Treenigheds Søjle

Henryków. Klosterets forgård set mod anlæggets vestfløj (Polen)
Klosterets forgård set mod anlæggets vestfløj

Adgangsporte og rester af forsvarsmuren
Resterne af forsvarsmuren er fra det 16.årh. Bevaret er også flg. porte i barokstil: Nedre Port fra 1680 og øvre Port fra 1701. Nedre Port (Brama Dolna) førte fra vest (fra landsbyen) ind til avlsgården, mens øvre Port (Brama Górna) førte (og fører) ind til klosterets forgård med hovedbygningen og kirken. - Brama Górna er en toetages portbygning, dækket med en løgformet kuppel. Broen fra porten over floden til klosteret er brolagt og afgrænset på begge sider af en mur med talrige nicher.

Henryków. Adgangsbroen fra klosteranlægget over til landsbyen - med øvre Port (Brama Górna) (Polen)
Adgangsbroen til klosteranlægget - set mod landsbyen og øvre Port (Brama Górna)

Henryków. Adgangsbroen til klosteranlægget - set mod anlæggets vestfløj; i baggrunden klosterkirkens tårn (Polen)
Adgangsbroen til klosteranlægget - set mod anlæggets vestfløj; i baggrunden klosterkirkens tårn

Sankt Andreas Kirke (Kościół św. Andrzeja)
er beliggende i det nordvestlige hjørne af klosteranlægget og var fra begyndelsen tænkt som sognekirke for den lokale befolkning. Den er opført i 1316, udvidet i 1616 og nedrevet i årene 1894-95; bevaret er det flersidede kor, der er dækket med korshvælv. Nær kirken står en statue af Sankt Jan Nepomucen fra 1730.


Plan over klosterkomplekset i Henryków:

1. Jomfru Marias Himmelfarts og Johannes Døberens Kirke. -
2. Den tidligere klosterbygning. -
3. Det tidligere hospital. -
4. Det tidligere tyendehus. -
5. Den tidligere vognport. -
6. De tidligere stalde. -
7. Den tidligere beboelsesbygning for ansat personale. -
8. Den tidligere latinskole. -
9. Det tidligere orangeri. -
10. Den tidligere sommerpavillon. -
11. øvre Port. -
12. Nedre Port og statuen af Sankt Jan Nepomucen. -
13. Sankt Andreas Kirke. -
14. Sankt Josefs brønd. -
15. Den Hellige Treenigheds Søjle. -
16. Statue af Sankt Jan Nepomucen. -
17. Gamle, seværdige takstræer. -
18. Den tidligere italienske have. -
19. Rester af befæstninger.

Kilde: Ziębice online. Serwis internetowy


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame


Andre sider om Henrykow:

Ziębice online: Henryków
Zabytki Powiatu Ząbkowickiego
Europejskie Dni Dziedzictwa w Henrykowie
Metropolitalne Wyższe Seminarium Duchowne we Wrocławiu / Henryków
Om cistercienserordenen i Nedre Schlesien:
Zisterzienser in Niederschlesien - Cystersi na Dolnym Śląsku
Trykt vejledning:
Henryków. Przewodnik. Andrzej Paczos i Janusz Moniatowicz. Tekst: Andrzej Paczos.
Jelenia Góra, Moniatowicz Foto Studio, 2001. 48 s.


Retur til: Schlesien


Copyright © 1997 Twardowska & Spangshus