- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Schlesien
Jastrzębie-Zdrój
(Kortfattet udgave)


Afstande i km: Krzanowice 41 nv, Wodzisław Śląski 10 nv, Pszów 18 nv, Rydułtowy 21 nv, Rybnik 19 nv, Racibórz 34 nv, Kuźnia Raciborska 42 nv, Kędzierzyn-Koźle 63 nv, Knurów 39 n, Gliwice 47 n, Żory 15 nø, Tychy 47 nø, Mikołów 40 nø, Pszczyna 28 nø, Katowice 55 nø, Mysłowice 61 nø, Bieruń 49 nø, Oświęcim 55 nø, Brzeszcze 45 nø, Goczałkowice-Zdrój 33 ø, Czechowice-Dziedzice 39 sø, Bielsko-Biała 49 sø, Szczyrk 63 sø, Wisła 50 sø, Ustroń 40 sø, Skoczów 30 sø, Cieszyn 26 s.
Indbyggertal: 91.322 (2010)

Beliggenhed og historie:

Jastrzębie-Zdrój ligger i den sydlige del af Det Schlesiske Amt, ganske tæt ved grænsen til Tjekkiet. Byen ligger syd/sydvest for Katowice-området, 55 km sydvest for Katowice by.

Jastrzebie's historie som by betragtet er ikke lang, idet byen først fik købstadrettigheder i 1963. Men lokalitetens historie går meget længere tilbage. Stedets udvikling er uløseligt forbundet med opdagelsen af saltvandskilderne og kurstedets opståen. I 1862 åbnedes et kurhus beliggende i Kurparken. I 1922 blev byen en del af den genfødte polske stat. I mellemkrigstiden var Mikołaj Witczak (en af lederne af den schlesiske opstand mod tyskerne) medejer af kurstedet, og i hans tid skete en betydelig udvikling af aktiviteterne, og stedet blev berømt i hele landet. Som følge af geologiske undersøgelser i 1951 opdagede man rige forekomster af kul i undergrunden. Den første kulmine blev taget i brug i 1962. Efterhånden som minedriften blev vigtig for byens udvikling mindskedes kurstedets betydning, og udviklingen på dette område gik i stå. I tiden frem til 1974 åbnedes endnu 4 kulminer. Jastrzębie-Zdrój fik nu overvejende karakter af industriby. Væksten i folketal og byggeri skyldtes minedriften såvel som andre brancher: fødevareindustrien, fremstilling af byggematerialer og plastindustrien.


Turistattraktioner:

Seværdigheder i udvalg:

Kurhuset (Dom Zdrojowy)
i Kurparken blev opført i 1862 i såkaldt schweizisk stil med anvendelse af en bindingsværkskonstruktion.

Kurparken (Park Zdrojowy)
blev anlagt i begyndelsen af 1860'erne. De første bygninger i parken var det første kurhus og et "pijalnia" (drikkehus eller drikkested, hvor gæsterne kan nyde kildevandet). På parkens område fandtes en saltvandskilde med indhold af jod og brom.


Omegnen:

Mod nordøst har man Katowice-området.
Byen ligger i et grænseområde nær Tjekkiet. De sydlige forstæder går helt frem til grænsen. Til den nærmeste egentlige grænseovergang er der ca.8 km.
Mod øst ligger den store Goczałkowice-sø.
Længere mod sydøst strækker sig bjergområdet Beskid Śląski med turistcentre som Ustroń, Wisła og Szczyrk.


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Andre links til indkvartering:
Noclegi

Spisesteder:
Gastronomia


Jastrzębie-Zdrój
Andre internetsider og kilder:

Jastrzębie-Zdrój
(på polsk, engelsk, tysk, fransk og russisk)

Retur til: Schlesien

Copyright © 2012 Spangshus