- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Wielkopolska
Kalisz
(Kortfattet udgave)


Afstande i km: Nowe Skalmierzyce 9,5 sv, Ostrów Wielkopolski 24 sv, Krotoszyn 52 sv, Milicz 77 sv, Ostrzeszów 46 sv, Syców 71 sv, Koźmin Wielkopolski 50 nv, Pleszew 28 nv, Jarocin 51 nv, Poznań 119 nv, Konin 55 n, Turek 42 nø, Łódź 108 , Sieradz 53 sø, Zduńska Wola 72 sø, Wieruszów 61 sø, Wieluń 84 sø, Kępno 62 s.
Indbyggertal: 103.729 (2010)

Beliggenhed og historie:

Kalisz ligger i den østlige del af regionen Wielkopolska og gennemstrømmes af floden Prosna.

Byen Kalisz markedsfører sig selv som "den ældste by i Polen". Mellem det 9. og 13.årh. fandtes den befæstede bebyggelse i Zawodzie, der nu er en bydel i Kalisz, ca. 1 km sydøst for det nuværende centrum. Efter 1233 flyttede fyrste Henryk Brodaty den centrale bebyggelse mod nordvest til den nuværende beliggenhed. Ca. 1257 fik Kalisz tildelt købstadrettigheder af fyrste Bolesław Pobożny. Gennem hele sin historie har Kalisz været udsat for følgerne af flere krige og adskillige brande.


Turistattraktioner:

Seværdigheder i udvalg:

Domkirken
Sankt Nikolaj Kirke, domkirken, blev oprindeligt opført 1253-1280 i gotisk stil, men den er blevet ombygget flere gange og indeholder derfor elementer af flere stilarter.
På domkirkepladsen findes en af de ældste bevarede bygninger i Kalisz, et tidligere kloster under Regularkanonikerordenen, der nu er biskoppens residens.

Adam Asnyk-Gymnasiet
Gymnasiebygningen er opført i 1819 i klassicistisk stil, men skolens traditioner går tilbage til den "Akademiske Koloni" fra 1389, der var en filial af Akademiet i Kraków.

Jesuiterkirken
Den oprindelige Bernardinerkirke fra 1604 blev overtaget af Jesuiterordenen i 1919.

Fæstningstårnet "Dorotka"
Tårnet blev opført i slutningen af det 14.årh. som en integreret del af byens befæstning (bymuren). Oprindeligt havde tårnet en ligesidet form, men fik senere en halvrund form med en ydre omkreds på 5,3 m. Senere - da tårnet ikke længere havde nogen forsvarsmæssig funktion - blev det anvendt som byens arrestbygning.

Jomfru Marias Himmelfarts Basilika
Oprindeligt en trækirke fra slutningen af det 13.årh. En ny, grundmuret kirke opførtes fra 1353. Kirkens nuværende form skyldes en genopbygning fra 1790, fortrinsvis i sen barokstil.

Voldstedet
Rester af den ældste befæstede by i bydelen Zawodzie. Arkæologerne har forsøgt at rekonstruere den oprindelige befæstning.

Ruiner af stiftskirke
Fundamenterne af den første stiftskirke fra 1155 i bydelen Zawodzie.


Digteren Adam Asnyk (1838-1897) er født i Kalisz.


Omegnen:

Kalisz ligger i et lavland, præget af floden Prosna og dens bifloder.


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Andre links til indkvartering:
Accommodation

Spisesteder:
Restaurants, cafes and bars


KALISZ
Andre internetsider og kilder:

Kalisz
(på polsk, tysk og engelsk)

Retur til: Wielkopolska

Copyright © 1997 Twardowska & Spangshus