- spangshus online - Polen Info Turist i Polen Regioner og byer Schlesien
Katowice

Katowice,
Sports- og Koncerthallen i Katowice, kaldet "Spodek", set fra torvet

Afstande i km: Cieszyn 89 sv, Jastrzębie-Zdrój 55 sv, Rybnik 53 sv, Mikołów 15 sv, Żory 37 sv, Wodzisław Śląski 63 sv, Ruda Śląska 13 nv, Gliwice 38 nv, Kędzierzyn-Koźle 67 nv, Zabrze 21 nv, Świętochłowice 10 nv, Chorzów 7 nv, Bytom 14 nv, Tarnowskie Góry 28 nv, Piekary Śląskie 17 nv, Siemianowice Śląskie 6 n, Czeladź 11 n, Łdź 192 n, Będzin 14 nø, Sosnowiec 10 nø, Dąbrowa Górnicza 18 nø, Mysłowice 11 sø, Jaworzno 24 sø, Oświęcim 35 sø, Chrzanów 35 sø, Trzebinia 39 sø, Kraków 79 sø, Tychy 22 s, Pszczyna 41 s, Bielsko-Biała 59 s.
Indbyggertal: ca. 321.100 (2005)

Beliggenhed og historie:

Industribyen Katowice ligger i det sydlige Polen som hovedby i det øvreschlesiske industri- og byområde, også kendt som Katowice-området. Byen er administrativt og kulturelt center i det Schlesiske Amt, der omfatter Øvre Schlesien. Katowice er et vigtigt trafikknudepunkt, og byen rummer mange institutioner inden for videnskab og kultur, således universitet og andre læreanstalter, teatre, museer og gallerier.
Begyndelsen til den nuværende storby Katowice var grundlæggelsen i 1397 af bebyggelsen Kuźnica. En landsby med navnet Katowice - der dengang lå omgivet af skove - omtales dog først så sent som i 1598. I det 18.årh. opstod der her adskillige arbejdskolonier og ca. 1769-70 startede fyrsten af Pszczyna en kulmine på stedet. Senere opstod der flere industrivirksomheder i Katowice, såsom metalværket "Hohenlohe" (1805), "Baildon"-værket (1828) og zinkværket "Wilhelmina" (1834). I 1839 blev Katowice sæde for de udstrakte landområder, der ejedes af Franz Winkler. I resten af det 19.årh. byggedes stadig flere miner, metalværker og andre industrielle virksomheder. Katowice fik købstadrettigheder i 1865, og der opstod hurtigt flere kvarterer med tæt bebyggelse, rige borgerhuse og fabriksejeres domiciler. Efter 1.verdenskrig og efter Polens genfødsel fandt der i årene 1919, 1920 og 1921 tre schlesiske opstande sted. Efter en afstemning i 1921 kom Katowice sammen med en del af det øvreschlesiske industriområde ind under Polen. I mellemkrigstiden og efter 2.verdenskrig skete der en voldsom vækst, både i Katowice og i omegnen. Byerne i øvre Schlesien voksede i stadig højere grad sammen, og der skabtes den i Polen enestående, bymæssige sammenhobning, som vi i dag kender som Katowice-området. Desværre var der også negative følger af den stærke industrielle vækst i området, nemlig en stigende forurening af miljøet. Dette forhold gør man nu meget for at bekæmpe, og problemet er langt fra så stort som tidligere.

Katowice, ul.Staromiejska (Polen)
Ul.Staromiejska (gågade) set fra torvet mod øst

Katowice, Midtbyen (Polen)
Fra midtbyen i Katowice


Turistattraktioner:

Torvet:
Torvet i Katowice er ikke en typisk plads som de torve, man finder i andre og ældre byer. Torvet har en moderne karakter og er et trafikknudepunkt i byen. Her er fodgængerområder med talrige butikker, gallerier og modehuse.

Katowice, Torvet (Polen)
Fra torvet

Wyspiański-teatret:
Ved torvet findes et teater, der er opkaldt efter Stanisław Wyspiański. Bygningen er fra 1907.

Katowice. Wyspiański-teatret (Polen)
Wyspiański-teatret i Katowice

Det Schlesiske Museum:
Museet har til huse i en bygning fra 1899 og rummer bl.a. en værdifuld samling af polsk malerkunst.
Den Amtslige Sports- og Koncerthal: Denne hal blev opført i 1962-71 og dengang anset for et af de mest fremragende værker indenfor nyere polsk arkitektur. Bygningens øvre del minder om en tallerken eller underkop og kaldes populært "Spodek", der netop betyder dette. Hallen, der er på 10.076 m2 og måler 32 m i højden, kan rumme op til 11.000 tilskuere. (Se billedet øverst på siden).
Mindesmærket for de Schlesiske Opstande
nær Sportshallen er udført af billedhuggeren Gustaw Zemła.
Den amtslige administrations bygning
opstod i årene 1925-29 i modernistisk stil og var sæde for bl.a. den Schlesiske Sejm. I bygningen er to sale bevaret i deres oprindelige form: Sejm-salen og Marmorsalen; de er interessante og sjældne eksempler på arkitekturen fra den periode.

Katowice. Den gamle banegårdsbygning (Polen)
Ul.Dworcowa, til højre den gamle banegårdsbygning

Domkirken
er bygget 1927-55 med tydelige klassicistiske træk. Kirkens indre er meget moderne udstyret.
Stiftsmuseet (Muzeum Diecezjalne)
rummer spændende samlinger med bl.a. religiøs folkekunst, ornater, nadverbægre m.m.
Museet for Katowices Historie.
Udover faste udstillinger afholder museet foredrag og foranstalter videnskabelige konferencer.
Franciskanerordenens Kloster og Kirke
i Panewniki (i byens sydvestlige udkant) fra begyndelsen af det 20.rh.
Der findes to store parker i byen:
Kultur- og Rekreationsparken
der ligger i retning af Chorzw og som tilbyder talrige former for underholdning, samt
Kościuszko-parken
i byens sydlige del.

Katowice. Ul.Dworcowa (Polen)
Ul.Dworcowa, til højre ul.Dyrekcyjna

Katowice. Torvet (Polen)
Fra det livligt trafikerede torv i Katowice

Omegnen:

Katowice er på næsten alle sider omgivet af store, tæt befolkede bysamfund; mod sydøst Mysłowice, mod nordøst Sosnowiec, mod nordvest Chorzw, mod vest Ruda Śląska, og mod sydvest strækker bebyggelsen sig hele vejen til Mikołw. Mod syd findes dog et stort grønt område, Katowice Skovpark. Motorvejen A4 gennemskærer byen og fører mod øst til Kraków, mod vest til Opole, Wrocław og Legnica.
Se: Katowice-området.



Katowice. Ul.Dyrekcyjna (Polen)
Ul.Dyrekcyjna (gågade) set mod nord i retning af ul.Warszawska; midtvejs krydses den af ul.Staromiejska

Indkvartering

Wasza reklama
Deres reklame

Generelle links vedr. indkvartering:

Hotels


Spisesteder:

Restauracje


Katowice. Ul.Staromiejska (Polen)
Ul.Staromiejska (gågade) set i retning af torvet


Andre sider om Katowice:

Witamy w Katowicach
(Byens officielle side på polsk, engelsk og tysk)

Katowice er Odense Kommunes venskabsby i Polen. Odense Kommune bringer på sin hjemmeside denne artikel om Katowice:
Katowice - en familiesaga


Katowice. Midtbyen (Polen)
Fra midtbyen

Retur til: Schlesien

Copyright © 1997 Twardowska & Spangshus