|
|
|
|
|
Afstande i km: Proszowice 21 sv, Kraków 64 sv, Wieliczka 56 sv, Niepołomice 40 sv, Słomniki 38 v, Miechów 39 nv, Działoszyce 20 nv, Pińczów 41 n, Kielce 84 nø, Busko-Zdrój 36 nø, Połaniec 70 nø, Mielec 85 ø, Dąbrowa Tarnowska 51 sø, Tarnów 58 sø, Bochnia 43 s. Indbyggertal: 6.265 (2002)
Kazimierza Wielka ligger i den sydligste del af Helligkors (Świętokrzyskie) Amt, syd for Kielce og nordøst for Kraków. Den første bemærkning i de historiske kilder vedr. Kazimierza Wielka stammer fra 1320 (i kong Władysław Łokietek's regeringstid), dengang blev bebyggelsen omtalt som "Cazimiria". I sin tid var floden Nidzica (der passerer Kazimierza Wielka) grænse mellem to administrative områder. Bebyggelserne Jakuszowice og Mała Kazimierza øst for floden lå i Sandomierz amt, mens Kazimierza Wielka, der lå vest for floden, hørte til det daværende Kraków amt. Ved slutningen af det 18.årh. bosatte familien Łubieński sig i byen. Kazimierz greve Łubieński byggede i 1845 en sukkerfabrik her, en af de første i det dengang delte Polen. Denne virksomhed fik en væsentlig betydning for byens udvikling. Mellem 1795 og 1809 var Kazimierza-området en del af Vestgalizien, mellem 1809 og 1815 hørte det under Fyrstendømmet Warszawa og mellem 1815 og 1918 blev det en del af Kongeriget Polen ("Kongrespolen", reelt en satellitstat under russisk overherredømme). Fra 1919 hørte området under Świętokrzyskie amt. En frugtbar jordbund og udviklingen af sukkerfabrikken "Lubna" bidrog til, at Kazimierza Wielka kunne avancere til et væsentligt centrum i området. Fabrikkens hovedbygninger, som de kendes idag, blev i det væsentlige skabt i slutningen af det 19.årh. og begyndelsen af det 20.årh. Den oprindelige herregård fra midten af 1700-tallet blev grundlæggende renoveret i 1910. Der blev også opført boliger til de ansatte samt (i år 1900) et karakteristisk rundt tårn, der var tænkt som bolig for praktikanter. Aktieselskabets bestyrelsesformand, Julian Tolloczko, byggede desuden et elegant palæ. Fra midten af det 19.årh. og gennem ca. 100 år var Kazimierza Wielka kun en stor landsby omkring virksomheden, men dog center for en kommune. Efter 2.verdenskrig var byen fortsat sæde for en kommune, fra 1956 blev byen distriktscenter og i 1959 fik byen købstadrettigheder. Der kom flere industrivirksomheder til: udover sukkerindustrien fulgte nu fremstilling af gartneriprodukter samt byggematerialer.
Seværdigheder i udvalg:
Sognekirken Sukkerfabrikken stammer oprindeligt fra 1845; fabrikkens nuværende bygningskompleks samt palæet og tårnet er opført omkring 1900.
Palæet "Lacon"
"Tårnet"
Søen i Kazimierza Wielka
Distriktet omfatter 5 kommuner: Kazimierza Wielka, Czarnocin, Skalbmierz, Bejsce og Opatowiec. Det er et typisk landbrugsområde; de vigtigste afgrøder er grøntsager, kartofler, sukkerroer og tobak.
Bejsce (6 km sø for Kazimierza Wielka)
Skalbmierz (10 km nv for Kazimierza Wielka)
Czarnocin (12 km nø for Kazimierza Wielka) Opatowiec (ca. 15 km sø for Kazimierza Wielka)
![]() Kirken i Opatowiec
Det er værd at besøge Opatowiec, der allerede i 1271 fik købstadrettigheder. I dag er det dog en ret lille bebyggelse med 3.800 indbyggere. Opatowiec er smukt beliggende på den venstre Wisła-bred på det sted, hvor Dunajec (fra sydøst) munder ud i Wisła. Hovedvej nr.79 (der går fra Sandomierz til Kraków) passerer gennem byen. I Opatowiec kan man beundre en smuk, gotisk, kirke, der tidligere hørte under dominikanerordenen. I Cudzynowice, Gorzków, Stradów og Topola er gamle, træbyggede kirker bevaret.
Andre links til indkvartering:
Spisesteder:
Andre internetsider og kilder:
|
|
|