|
|

Kęty. I byens centrum
Afstande i km:
Bielsko-Biała 19 sv, Wisła 60 sv, Ustroń 48 sv, Brzeszcze 16 nv, Oświęcim 17 n, Chrzanów 39 nø, Zator 25 nø, Kraków 69 nø, Andrychów 9 ø, Wadowice 21 ø, Sucha Beskidzka 42 sø, Maków Podhalański 48 sø, Żywiec 28 s.
Indbyggertal: ca. 19.400 (2005)
Beliggenhed og historie
Kęty ligger i Soła-floddalen, umiddelbart nord for bjergområdet Beskid Mały. Byen ligger i den vestlige del af Małopolska amt; grænsen til Schlesien passerer lige syd om byen. Der er kun 19 km mod sydvest til den nærmeste større by, Bielsko-Biała.
Byen Kęty blev grundlagt i 1277 og fik købstadrettigheder i 1391. Byens fremmeste opblomstring fandt sted under Jagiełło-dynastiet, hvor Kęty - fra 1457 - blev kongens ejendom. I 1772 - ved Polens deling - kom Kęty under østrigsk herredømme.
Byen stolthed er den her fødte, lærde teolog Jan Kanty (1390-1473), professor i teologi i Kraków, kanoniseret i 1767, byens skytshelgen samt skytshelgen for akademiske lærere og studerende.
Turistattraktioner
Sankt Małgorzata og Katarzyna Kirke:
Sognekirken, Sankt Małgorzata og Katarzyna Kirke er opført i det 14.årh. i gotisk stil og genopbygget i 1685 - efter en brand - i barokstil, dog med bevarelse af det gotiske kor.
Sankt Jan Kanty Kirke:
Bygget i 1648 som en etskibet kirke, udbygget i 1715. Kirken er i barokstil.
De Reformerede Franciskanerbrødres Kloster og Kirke:
Klostret og kirken er bygget i 1705-1712 i barokstil.
Den Opstandne Herres Søsterordens Kloster:
Klostret er bygget i det 19.årh. som det første polske kloster for denne orden.
Svømmehallen
på adressen: os.Nad Sołą 29.
Omegnen
Bulowice:
I landsbyen Bulowice, ca. 3 km øst for Kęty, findes en borgbygning, opført omkring 1882 i engelsk, neogotisk stil og omgivet af en park på 6 hektar. Borgen er en neogotisk efterligning af Huntly Castle i Skotland.
Indkvartering:
Wasza reklama
Deres reklame
|
Andre links til indkvartering:
Hotele i motele
(Hoteller og moteller)
Andre sider om Kęty:
Kęty. Internetowy Serwis Miasta i Gminy
(Kommunens officielle side)
Plan miasta (Bykort)
Retur til: Małopolska
|
|