- spangshus online - - Turist i Polen - Rideferie i Polen Stutteriet "Kierzbuń"

Stutteriet "Kierzbuń"
Udflugter på hesteryg

Udflugter i 2002:
17. - 19. maj, 14. - 16. juni og i september

Hvert år i maj, juni, september og oktober tager vi afsted på todages udflugter, vore årlige ride-"desserter".
Kun øvede ryttere kan deltage, som regel ledsages vi af en forsyningsvogn med proviant, nattøj m.v. samt kommende ryttere.
Vi besøger ingen historiske bygninger, hele turen forløber gennem skove og over enge, mellem adskillige søer. Under hele udflugten krydser vi kun to steder mindre asfalterede veje, nemlig dem, der går igennem Bartołty Wielkie og Giławy. Udflugten har som helhed karakter af en todages overlevelsestur på hesteryg.
Udflugterne begynder som regel fredag aften, hvor vi siddende foran pejsen snakker om turen, fordeler hestene, de enkeltes pligter under turen osv. Næste dag efter morgenmaden strigler og renser vi hestene særligt grundigt, kontrollerer for sidste gang udstyret, pakker vores mad og en børste til hesten - og begiver os på vej!!
I mellemtiden bliver vore tandbørster og nattøj kørt til et venskabs-stutteri, hvor vi vil slå lejr om natten.
Og nu sætter tiden ikke længere sine begrænsninger for dig; du bliver ikke kontrolleret hverken af din kone, din mand eller din chef. Der er kun os, hestene og det åbne land. Ind imellem holder vi pauser, sadler af og spiser vores "pelsjægermiddag" ved bålet. Vi vander hestene ved de søer, vi kommer forbi; og lad os ikke glemme, at såvel heste som mennesker kan lide at svømme.
Om aftenen ankommer vi trætte, men lykkelige til værts-stutteriet. Ved ankomsten sørger vi først og fremmest for hestene, først derefter for vore egne ømme bagdele. Men så trætte er vi dog heller ikke, at vi vil bruge en aften, der er begyndt så godt, blot til at sove. Den følgende dag er noget mere krævende, men næppe er vi efter al dagens møje redet ind på Kierzbuń igen, før vi allerede længes efter den næste tur!

Vi planlægger også en tur af en hel uges varighed. Dér bliver virkelig noget at se frem til!

Priser:
Grupper fra 4 personer og opefter: 370 zloty
Grupper på 2-3 personer: pris efter aftale
I prisen er inkluderet 2 overnatninger og 2 døgns forplejning udover ridning.


Adresse:
Stadnina Koni "Kierzbuń"
PL - 11-010 Barczewo, Polen
Tlf.: +48-89-514 34 91 - Mobiltlf.: +48-604 120 607
Fax: +48-89-514 36 10
E-mail: stadnina@kierzbun.pl - Internet: www.kierzbun.pl

Til hovedsiden om Stutteriet Kierzbuń

Twardowska & Spangshus
(Type a title for your page here)