|
|
|
|
|
![]() Den græsk-katolske Sankt Nikolaj-kirke i Lubaczów
Afstande i km: Przemyśl 72 sv, Jarosław 40 sv, Przeworsk 55 sv, Rzeszów 97 sv, Łańcut 74 sv, Leżajsk 58 nv, Zamość 82 n, Tomaszów Lubelski 47 nø. Indbyggertal: 12.834 (2010)
Lubaczów er beliggende i den østlige del af Podkarpacie-regionen, ved floden Lubaczówka, kun 13 km fra grænsen til Ukraine. Den første omtale af Lubaczów stammer fra 1214. Købstadrettigheder fik byen i 1376. Efter først at være ejet af en lokal fyrsteslægt, kom byen i 1462 på kronens hænder. Under delingen af Polen kom Lubaczów under østrigsk styre, nemlig fra 1772 til 1918, som en del af provinsen Galizien. Ved 2.verdenskrigs udbrud i 1939 blev byen udsat for kraftige bombardementer. Den 12.september trængte tyske styrker ind i byen, hvor de blev indtil de den 26.september blev erstattet af sovjetiske besættelsesstyrker. Grænsen mellem den tyske og den sovjetiske besættelseszone forløb gennem Lubaczów distrikt. Indbyggerne blev herefter anset som borgere i Sovjetunionen. Mange mennesker blev arresteret og deporteret til Sibirien. I juni 1941 trak de sovjetiske styrker sig tilbage, og tyskerne besatte området. Nu fulgte en ny terror, denne gang fra tysk side, både i form af direkte henrettelser, skabelse af en ghetto for jøder i 1942, udryddelse af jøderne i 1943 og arrestationer af polakker med transport til koncentrationslejre og til tvangsarbejdslejre. I sommeren 1944 nåede enheder af den sovjetiske Røde Hær frem til Lubaczów og fra den 22.juli beherskede de byen. Fra 9.september 1944 overtog polske myndigheder formelt styret af byen. Men den sovjetiske befrielse af byen betød ikke afslutningen på problemerne. Ukrainske oprørsstyrker og polske modstandsbevægelser kæmpede mod hinanden om herredømmet over området. Mange polakker flygtede mod vest. Først efter længere tid, og i kraft af en polsk-sovjetisk aftale, blev et stort antal ukrainere forflyttet til Sovjetunionen. Andre ukrainere blev forflyttet til de genvundne landområder mod vest. Til Lubaczów-området flyttede til gengæld polakker bosat øst for den nye østgrænse samt familier fra andre regioner.
Seværdigheder i udvalg:
Den græsk-katolske Sankt Nikolaj-kirke (Cerkiew greckokatolicka pw. św.Mikołaja)
![]() Sankt Nikolaj Kirke set fra nordvest; i baggrunden ses Sankt Stanisław Kirke
Sankt Stanisław Kirke. Sognekirke (Kościół św.Stanisława)
![]() Sankt Stanisław Kirke
Rådhuset (Ratusz)
![]() Rådhuset på torvet
Grænselandsmuseet. - Det gamle kornmagasin. (Muzeum Kresów. - Stary spichlerz)
Borghøjen. - Arkæologisk fundsted (Wzgórze zamkowe - wykopaliska archeologiczne)
Andre links til indkvartering:
Spisesteder:
![]() Sankt Stanisław Kirke set fra nord (fra torvet)
|
|
|