- spangshus online - Turist i Polen Lublin-regionen
Lublin

Afstande: Warszawa 170, Kraków 291 km. Den ukrainske grænse ved Dorohusk: 100 km. - Indbyggertal: 354.000


Beliggenhed og historie

Lublin, der iøvrigt er Polens største by øst for Wisła, ligger ved floden Bystrzyca på Lublin-højsletten i en højde af 170-230 m.o.h. - Byen er administrativt centrum i Lublin Amt. Lublin regnes til de ældste bebyggelser i Polen. De første bosættelser daterer arkæologerne til 6.-7.årh. Fordelagtige geografiske vilkår og en beliggenhed ved de væsentlige handelsveje har bevirket, at Lublin helt fra den tidlige middelalder har spillet en betydelig rolle i forbindelse med kontakterne mellem Øst og Vest.
I 1569 vedtoges her den polsk-litauiske realunion, kaldet Lublin-unionen, og i 1578 flyttedes krontribunalet til Lublin - det var den øverste appelret for adelen i hele Małopolska-provinsen.
Efter Polens genvundne selvstændighed indvies i 1918 Lublins Katolske Universitet.
To gange i sin historie - omend kortvarigt - har Lublin fungeret som hovedstad: første gang i november 1918, da den nye republiks midlertidige regering blev sammensat her; anden gang var fra august 1944 til januar 1945, hvor Lublin var hovedstad for de befriede territorier, også benævnt Lublin-Polen (Polska lubelska).
Efter 2.verdenskrig voksede Lublin til et stærkt bysamfund med et betydeligt økonomisk og videnskabeligt potentiale.
I juli 1980 var de første arbejdermanifestationer i Lublin et forvarsel om de senere skelsættende begivenheder i august i Gdańsk og Szczecin.
I 1990 fandt de første frie lokalvalg sted.


Turistattraktioner i udvalg

Lublin slot med bymuseum.
Dominikanerklostret med klosterkirke.
Panoramaudsigt fra Kraków-porten mod den gamle by og centrum.
Det neo-gotiske Trynitarska-tårn, hvorfra der er en smuk udsigt over Lublin.
Den botaniske have.
"Radosc" - et underholdningscenter/legeland for børn.
Få kilometer fra centrum, i de sydøstlige forstæder, ligger den nazistiske koncentrationslejr Majdanek fra 2.verdenskrig.
Lige uden for byen findes Lublin-regionens Landsbymuseum.


Indkvartering

Reklama Waszej Firmy
(Deres reklame)

Overnatningssteder (polsk)


Spisesteder

Restaurants and Cafés in Lublin


Generelle links:

Arriving and staying in Lublin
Lublin.pl
Lublin
Kort over Lublin:
Plan miasta
Maps (Historiske kort over Lublin)


Retur til:
Lublin-regionen

Twardowska & Spangshus