- spangshus online - Turist i Polen Lubusz-regionen
Międzyrzecz

Międzyrzecz. Rådhuset

Afstande i km: Torzym 55 km sv., Sulęcin 34 v., Gorzów Wielkopolski 47 nv., Skwierzyna 18 n., Międzychód 35 nø., Trzciel 24 sø., Świebodzin 23 s., Zielona Góra 70 s.
Indbyggertal: 18.947 (2003)

Międzyrzecz ligger i den østlige udkant af Lubusz-sølandskabet (23 km nord for Świebodzin), omgivet af skove og søer. Byen ligger ved floden Obra, der er en biflod til Warta.
Międzyrzecz er én af de ældste befæstede byer på polsk område. Gennem byen gik vejene fra Gniezno til Magdeburg, fra Szczecin til Wrocław og videre til Kraków. Den ældste befæstning på stedet nævnes i Thietmar's Krønike under året 1005. Międzyrzecz fik købstadrettigheder før 1248. Byens udvikling fremmedes af dens forsvarsmæssigt gunstige beliggenhed ved forgreningen af to floder: Obra og Paklica. Mod syd og øst var byen skærmet af en forsvarsvold, bag hvilken der løb en voldgrav; denne omkredsede en ganske stejl høj, på hvilken den egentlige fæstning var beliggende. Międzyrzecz spillede en vigtig rolle som grænsefæstning ved den polske vestgrænse.
Ved siden af fæstningen udviklede den bymæssige bebyggelse sig, der med tiden blev til et klædeindustrielt centrum. Den smukt opbyggede by blev sæde for et starostembede; starost (distriktsforstander) i Międzyrzecz var bl.a. kansler Jan Zamoyski.
Planlægningen og opbygningen af den middelalderlige by var knyttet til vejen, der førte fra Poznań til borgen i Międzyrzecz. I den gamle bydel har man til i dag i store træk bevaret det for middelalderbyen karakteristiske, vifteformede gadeforløb: tre større gader, der løber sammen ved broen, der fører til borgen. Et sådant forløb dikteredes også af de topografiske forhold med de to flodarme, der indeslutter byområdet i en trekant. Torvet befandt sig ved byens hovedgade, der førte i retning af Poznań. Midt på torvet stod rådhuset, forsynet med et tårn. Tæt op mod rådhuset stod en række kræmmerboder.
Af de historiske kilder fremgår det, at Międzyrzecz i midten af det 15.årh. var den største by ved Wielkopolska's vestgrænse. Byens blomstring varede til slutningen af det 16.årh. De følgende to århundreder var en periode med stilstand eller tilbagegang. Byen blev flere gange plaget af epidemier og brande.
I året 1793, i forbindelse med Polens 2.deling, blev Międzyrzecz sammen med hele Wielkopolska besat af Preussen.
Fra 1945 kom byen og egnen påny indenfor Polens grænser. Efter krigen og indtil 1948 overflyttedes hertil 23.629 personer fra de tidligere polske områder i øst. Omkring 1957 havde man afsluttet genopbygningen af det meste af byen og bygget nye boligkvarterer.
Ved den seneste kommunalreform i 1999 genskabtes Międzyrzecz distrikt (powiat) indenfor rammerne af Lubusz-regionen (Województwo Lubuskie).


Torvet i Międzyrzecz med rådhuset til højre i billedet


Turistattraktioner

Museet i Międzyrzecz, ul. Podzamcze 1. - Herunder: borgen, starostens bolig, porthuset m.m.


Borgen i Międzyrzecz

Borgen. - Den første borg var bygget af træ. En muret borg blev opført i Kazimierz den Stores regeringstid. Det præcise tidspunkt kendes ikke, men byggeriet antages at være påbegyndt før 1340 og afsluttet efter 1350. Murene blev - med undtagelse af det nordlige afsnit - rejst på de gamle jordvolde. Der var indgang til borgen fra østsiden. Beboelsesafsnit fandtes i den vestlige og sydlige del af borggården. I 1520 blev borgen indtaget og sat i brand af tyske styrker. I forbindelse med genopbygningen efter ødelæggelserne fik bygningen et renæssancepræg. En modernisering af anlægget fulgte i 1564. Dengang tilføjedes to cylindriske fæstningstårne. Det velbevarede sydlige fæstningstårn er opført af mursten. Tårnets indre diameter er 10-11 m. og murtykkelsen er 3,5 m. Borgen var starostens residens. Under 30-årskrigen i det 17.årh. blev borgen ødelagt, og herefter varede det længe, før nogen igen tog sig af bygningerne. I 1954-58 gennemførtes på stedet grundige undersøgelser af arkæologisk og arkitektonisk art.
Starostens bolig fra begyndelsen af det 17.årh.
Porthuset er genskabt i 1985 med udgangspunkt i den oprindelige bindingsværksbygning fra det 18.årh., der blev ødelagt i 1945.


Porthuset nær borgen

Rådhuset blev opført ved hjælp af et privilegium fra kong Stefan Batory i 1581. Ombygget senest i 1813. Bygningen er i klassicistisk stil; klokketårnet krones af en neogotisk tårnhat. Til rådhuset er knyttet historien om et attentat på Napoleon I., der overnattede i byen i 1806.
Sankt Wojciech's Kirke er en senklassicistisk bygning fra 1834.
Johannes Døbers Kirke er fra slutningen af det 15.årh., en gotisk, muret bygning med støttepiller. Kirkehallen er opdelt i 3 skibe.
Den jødiske synagoge stammer fra 1824.


Omegnen

Sølandskabet.
Den største sø i den nærmeste omegn er Jezioro Głębokie (112 ha; på dansk: Dybsø), der ligger 4 km nord for byen. Søen byder på udmærkede muligheder for en ferie ved vandet, ikke mindst for dykkere. Særligt malerisk er Kurskie-søen (77 ha), der sammen med søerne Długie og Chycińskie skaber et bælte af vand nordvest for Międzyrzecz. 5 km øst for byen finder man Bobowickie-søen, der sammen med to mindre søer ligger i et smukt skovkompleks, rigt på planter og dyr. En anden smuk sø er Jezioro Bukowieckie, 5 km syd for byen. Den lange række af søer langs Obra-flodens løb, øst og sydøst for Międzyrzecz, er et rent paradis for lystfiskere.

Skovlandet.
Międzyrzecz kommune har en af de største skovdækningsprocenter i landet. Mellem 49 og 50 procent af arealet er skov, især fyrreskov.

Kajaksejlads.
Floden Obra kan besejles med kajak.


Den Befæstede Międzyrzecz-Region (Międzyrzecki Rejon Umocniony, forkortet: MRU).


Klik på billedet for at se en større version.

Den gamle, tyske befæstningslinie i området strækker sig over ca.80 km fra nord til syd, fra Warta-regionen ved Gorzów Wielkopolski til lokaliteten Brody ved floden Odra. Det afgjort mest interessante afsnit er Den Befæstede Międzyrzecz-Region, der er lokaliseret syd for Międzyrzecz i retning af Świebodzin. Her er dusinvis af befæstningselementer knyttet sammen ved kilometerlange, underjordiske korridorer.
Efter 1.verdenskrig gik Tyskland i sin militære planlægning ud fra, at en fremtidig krig ville foregå i vest, mod Frankrig, men samtidigt antog man, at Polen, som allieret med Frankrig, ville foretage militære fremstød i retning af Berlin. Tyskerne udtænkte en plan over gigantiske befæstningsanlæg. Der blev planlagt flere hundrede, mægtige anlæg, der var indbyrdes forbundet med gange under jorden, og som var forsynet med svære maskingeværer, flammekastere, morterer og endda svære kanoner. De underjordiske gange skulle være op til 100 km lange. Under jorden fandtes ligeledes enorme magasiner og opholdsrum for besætningen. De forskellige anlæg skulle forbindes med spor som dem, man anvendte i kulminerne. Via dette net skulle man transportere soldater, udstyr og ammunition. Befæstningerne skulle være opvarmede og have vandforsyning, og de skulle først og fremmest være modstandsdygtige overfor angreb udefra. I disse anlæg skulle tusindvis af soldater kunne overleve og kæmpe mod fjenden gennem adskillige måneder.
De første arbejder foretoges i 1925. Man byggede veje og foretog terrænundersøgelser. Det fuldstændige projekt var afsluttet i 1935. Det mest omfattende arbejde bestod i udgravningen af de underjordiske gange. På forhøjninger i terrænet byggedes de elementer i befæstningen, der lå over jordoverfladen. Mod slutningen af 1937 var MRU allerede delvis kampklar. Den sidste byggeetape påbegyndtes i 1944, under indtryk af den umiddelbare trussel om angreb fra øst.

Langs hele befæstningslinien skabtes dusinvis af bunkere af jernbeton. Ca. 21 af dem var forbundet med et system af underjordiske korridorer i en dybde af 30-50 m. Hovedkorridoren løb i retningen nord-syd, og fra denne udgik sidekorridorer; fra disse gik der betontrapper op til de enkelte bunkere, der over jorden var dækket med tykke stålkupler, og hvor der var maskingeværstillinger m.m.
Det kolossale befæstningsanlæg kom dog ikke til at spille nogen væsentlig rolle under 2.verdenskrig. Den 30.januar 1945 blev det erobret af Den Røde Hær. På det sted, hvor MRU blev gennembrudt, står nu en mindeobelisk, opført af fragmenter af en bortsprængt bunker.


Mindesten rejst på det sted, hvor befæstningslinien i januar 1945 blev gennembrudt af den sovjetiske hær.

Efter 2.verdenskrig var bunkerne og det underjordiske anlæg forladt og næsten glemt og gik efterhånden i forfald. Da menneskene havde forladt de underjordiske rum, blev de overtaget af flagermus. Afsnit Nord og afsnit Syd af MRU kan besøges individuelt. Det centrale afsnit kan besøges på området for Flagermusreservat I og II; besøg - mod betaling - kan ske mellem april og oktober, men kun med fører. Anlæg, der ligger over jorden, kan dog besøges individuelt.

Flagermusreservatet "Nietoperek" og "Nietoperek II".
Ca. 12 km syd for Międzyrzecz, i lokaliteten Pniewo nær landsbyen Kaława (i området for Den Befæstede Międzyrzecz-region (se ovenfor)) findes et af de største overvintringssteder for flagermus i Europa. Hvert år overvintrer her ca. 30.000 flagermus, fordelt på 12 arter. Mange af de dyr, der forekommer her, tilhører sjældne og truede arter. Undersøgelser har vist, at nogle flagermus flyver op til 260 km for at overvintre på dette sted, f.ex. fra Mecklenburg og Brandenburg i Tyskland.
I 1980 blev en del af Den Befæstede Międzyrzecz-region og i 1999 helheden anerkendt som naturreservat. De underjordiske dele af fæstningsanlægget kan besøges, men kun visse afsnit og kun med fører.


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Andre links til indkvartering:
Hotele i usługi hotelarskie


Andre sider om byen:

Gmina Międzyrzecz
Kommunens officielle side
Międzyrzecz
Kommunens officielle side (engelsk version)
Mapa miasta (Bykort)
Miedzyrzecz - Meseritz (eng.)
Międzyrzecz

------------------
Den Befæstede Międzyrzecz-region:
Miedzyrzecz Underground Fortifications (Meseritz)
Międzyrzecki Rejon Umocniony
Pętla Boryszyńska. MRU / Ostwall
Fortyfikacje w Polsce
Fortyfikacje

Retur til: Lubusz-regionen
Twardowska & Spangshus