- spangshus online - Turist i Polen Mazury
Pisz

Anlæg på torvet i Pisz. I baggrunden ses rådhuset


Afstande i km: Ostrołęka 81 sv, Ruciane-Nida 17 v., Olsztyn 110 v., Mikołajki 40 nv., Orzysz 24 n., Biała Piska 17, Kolno 28 s. - Indbyggertal: ca. 19.500 (2004)

Beliggenhed og historie

Byen Pisz ligger på grænsen af Pisz-urskoven i den sydøstlige del af De Store Masuriske Søers Land, ved søen Roś og floden Pisa, der kommer fra denne sø.

Byens navn er af prusisk oprindelse og kommer af ordet "pisa", der betød "sump". Indbyggerne antog dette navn efter navnet på floden, der mellem sumpede bredder løber ud fra søen Roś. Pisz og omegn tilhørte først de masoviske fyrster, derefter korsridderne, den polske konge og siden - indtil 1945 - den preussiske stat.
Korsridderne opførte i 1345 en borg ved Pisa, som fik navnet Johannisburg. De første privilegier vedrørende bebyggelsen, der opstod omkring borgen, blev givet i 1367. I 1645 fik byen købstadrettigheder og man antog dengang formelt borgens navn: Johannisburg. De lokale, polsktalende beboere kaldte dog byen Jansbork, og denne betegnelse fastholdtes indtil 1946.
I begyndelsen levede indbyggerne i Pisz (dvs. Johannisburg) overvejende af biavl. En opblomstring oplevede byen i det 15.årh. takket være en gunstig beliggenhed, idet købmænd sydfra ofte færdedes via denne by på vej til Gdańsk, ligesom tømmerflådere ofte transporterede deres varer ad Pisa til Narew og Wisła.
I 1876 rummede Pisz 3.000 indbyggere. I 1885 åbnedes jernbaneforbindelsen til Olsztyn og Ełk. Vandværk og gasværk byggedes i 1907 og et slagteri i 1913.
De industrielle traditioner i Pisz er tæt forbundet med de nærliggende, store skovområder; savværker og anden træindustri er således stærkt repræsenteret.
Byen blev ødelagt mod slutningen af 2.verdenskrig og siden genopbygget.


Badeliv ved Pisz


Turistattraktioner

Det ældste fredede bygningsværk er Sankt Johannes Kirkens tårn. Det blev genopbygget efter en brand i 1694 og har siden stået næsten uændret. Selve kirken, opført i slutningen af det 17.årh., blev ombygget i 1843. I selve kirken er hovedalteret fra sen renæssance, men fornyet i 1696. Prædikestolen er fra 1701.

Korsridderborgen. Rester af borgen kan ses ved Gizewiusz-gaden.

Af den tidligere bebyggelse er bevaret flere huse i barokstil fra hhv det 18. og det 19.årh. ved Rybacka-gaden og Lipowa-gaden.

Rådhuset. Det neogotiske rådhus og nabobygningen i samme stil er opført i 1900.
I rådhusbygningen finder man også Distriktsdomstolen, Folkeregistret og Museet for Pisz og Omegn. I museet kan man se eksempler på flora og fauna fra urskoven, den polske litteratur i Mazury og dokumenter om byens historie. Særligt interessant er en skulptur: en kvindeskikkelse i sten, kaldet "Baba Pruska", et kultobjekt fra den prusiske galindowie-stamme.


Omegnen

Om sejlads på de store masuriske søer, se dette link:
Kanaler og andre vandveje i det nordøstlige Polen


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Generelle links vedr. indkvartering:

Tourism


Andre links vedr. turisme:
Camp-Pisz. Aktiv turisme


Links til andre sider om Pisz:

"Pisz"
(polsk, tysk, engelsk)


Retur til: Mazury

Twardowska & Spangshus