- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Mazowsze
Pruszków
(Kortfattet udgave)


Afstande i km: Brwinów 8 sv, Milanówek 12 sv, Grodzisk Mazowiecki 16 sv, Żyrardów 30 sv, Łowicz 72 v, Sochaczew 55 nv, Błonie 19 nv, Nowy Dwór Mazowiecki 49 nv, Ożarów Mazowiecki 9 n, Łomianki 35 nø, Legionowo 40 nø, Warszawa 19 nø, Piastow 5 nø, Piaseczno 24 sø, Grójec 43 s.
Indbyggertal: 55.293 (2011)

Beliggenhed og historie:

Industribyen Pruszków ligger få kilometer sydvest for hovedstaden Warszawa, ved den lille flod Utrata, en højre biflod til Bzura, der igen er en venstre biflod til Wisła. Pruszków er den største af de byer, der ligger i den vestlige udkant af Warszawa. Pruszków er centerby i distriktet af samme navn. Af stor betydning for byens udvikling er naturligvis hovedstadens nærhed, de gode vej- og jernbaneforbindelser og den korte afstand til lufthavnen i Okęcie (15 km). I Pruszków findes en af de største containerterminaler i Polen. Byen gennemlever en livlig erhvervsmæssig udvikling. Adskillige afdelinger under centraladministrationen har adresse her.
Begyndelsen til den nuværende by var landsbyen Pruszkowo, kendt siden 1415. ældre endnu er dog lokaliteten Żbików, kendt siden 1297; den er nu en nordlig bydel i Pruszków. Byen fik først betydning i det 19.årh., da sumpene omkring Utrata blev udtørret og der blev bygget en jernbanelinie fra Warszawa til Wien. I sidste halvdel af århundredet grundlagdes adskillige industrivirksomheder. Byen fik købstadrettigheder i 1916. Under den tyske besættelse i 2.verdenskrig omkom mindst 1000 indbyggere. Ca. 1600 jøder blev sendt herfra til koncentrationslejre. I jernbaneværkstedets haller indrettedes en gennemgangslejr for de mennesker, der blev fordrevet fra Warszawa. I dag er den centrale del af Pruszków en mosaik bestående af lillebyens relativt beskedne bygninger på 2 eller 3 etager med forskellige butikker og værksteder samt meget store boligblokke. Stadsparken er en tidligere herregårdspark fra det 19.årh. Synlig på lang afstand er den neogotiske kirke i Żbików fra 1914.


Turistattraktioner:

Seværdigheder i udvalg:

Fabrikantbolig tilhørende fajancefabrikkens ejer
Huset blev opført i 2.halvdel af det 19.årh. i eklektisk stil. En ombygning fandt sted i 1907.

Potulicki-palæet
opført omkring 1860 i klassicistisk stil. Det er sammen med parken og dammene et fredet bygningskompleks. Palæet blev grundlæggende renoveret 2003-2004 og rummer nu det kommunale folkeregister.

Palæets anneks med vognhal / Museum
opført i 1860'erne i romantisk stil. I 1975 blev bygningen indrettet til at kunne rumme Museet for Oldtidens Jernværksindustri i Mazowsze.

Jomfru Marias Ubesmittede Undfangelses Kirke
- en neogotisk kirke opført 1906-1914 på stedet for en kirke fra det 15.årh., beliggende i bydelen Żbików.

Hospitalskomplekset Tworki
i bydelen Tworki. Det er et sindssygehospital, der blev opført i 1888-1891. Til komplekset hører også en kirke og en stor kirkegård.

Det tidligere jernbaneværksted
Af adskillige bygninger tilhørende komplekset er de mest kendte direktionsbygningen fra slutningen af det 19.årh., vognreparationshallen og andre værkstedsbygninger.

Kendte personer, der er forbundet med Pruszków:
Bronislaw Komorowski, politiker, forsvarsminister, parlamentsformand, fra 6.8.2010 Polens præsident (f.1952). Gik i skole i Pruszków.
Jan Lechoń, lyriker, forfatter, kritiker (1899-1956). Boede i Pruszków 1911-1913.
Wojciech Młynarski, sanger, tekstforfatter, lyriker (f. 1941). Gik i gymnasiet i Pruszków.
Wojciech Żukrowski, forfatter, lyriker (1916-2000). Gik i gymnasiet i Pruszków.


Omegnen:

Pruszków hører til den gruppe af bysamfund rundt om hovedstaden, der sammen med Warszawa by udgør hovedstadsregionen. Læs om Warszawa her.


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Hotele

Spisesteder:

Gastronomia


Pruszków
Andre internetsider og kilder:
Pruszków

Retur til: Mazowsze

Copyright © 2012 Spangshus