- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Łódź-regionen
Radomsko


Afstande i km: Częstochowa 42 sv, Kłobuck 47 sv, Wieluń 73 nv, Pajęczno 37 nv, Bełchatow 45 n, Łódź 93 n, Piotrków Trybunalski 48 nø, Skarżysko-Kamienna 113 ø, Zawiercie 83 s.
Indbyggertal: 47.399 (2015)

Beliggenhed og historie:

Radomsko ligger i det centrale Polen, syd for amtshovedstaden Łódź.

Den første skriftlige omtale af Radomsko er fra 1243. Byen fik købstadrettigheder i 1266, udstedt af fyrste af Sieradz, Leszek Czarny (den Sorte). I 1382 og 1384 trådte en adelsforsamling sammen i Radomsko med det formål af vælge en konge af Polen.
I 1624 blev Radomsko udplyndret og brændt af Lisowczycy, en irregulær afdeling af det polske kavalleri; de blev ikke aflønnet men fik lov til at plyndre hvor de kom frem, og de var kendt for deres brutalitet.
Ved Polens anden deling i 1793 kom byen under Preussen. Fra 1815-1832 var byen en del af Kongrespolen (Królestwo Polskie, også kaldet Królestwo Kongresowe) i personalunion med Rusland. Fra 1832-1918 var området en integreret del af det russiske rige.
På den første dag af 2.verdenskrig faldt de første bomber over Radomsko, hvorved 30 civile blev dræbt og byens centrum lagt i ruiner. Under krigen blev mange indbyggere henrettet af tyskerne, herunder alle beboerne i den jødiske ghetto.


Turistattraktioner:

Seværdigheder i udvalg:

Franciskanerklosteret
Opført i 13.-14.årh. Repræsenterer flere stilarter fra gotik til senbarok.

Maria Magdalenas Kirke
er en træbygget kirke opført i det 16.årh. med tilbygninger i det 18.årh.

Sankt Lamberts Kollegiatkirke
i neobarok, 1869-1876, tegnet af arkitekt Konstanty Wojciechowski.

Rådhuset
fra 1857, bygget i romantisk stil. Det rummer nu Regionalmuseet i Radomsko.


Omegnen:

Få kilometer syd for byen løber Warta, Polens tredielængste flod, i sit øvre løb, her i retning mod vest.


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Andre links til indkvartering:


Radomsko
Andre internetsider og kilder:


Retur til: Łódź-regionen

Copyright © 2016 Spangshus