- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Schlesien
Ruda Śląska


Afstande i km: Żory 40 sv, Knurów 20 sv, Rybnik 42 sv, Zabrze 11 v, Gliwice 22 v, Tarnowskie Góry 24 nv, Bytom 13 n, Piekary Śląskie 18 n, Będzin 25 nø, Chorzów 9 ø, Świętochłowice 6 ø, Sosnowiec 25 ø, Katowice 13 sø, Mikołów 15 sø, Tychy 24 sø.
Indbyggertal: 142.950 (2010)

Beliggenhed og historie:

Ruda Śląska ligger i det sydlige Polen, i den vestlige del af den store byagglomeration, kaldet Katowice-området. Nabobyer er Mikołów, Gliwice, Zabrze, Bytom, Chorzów og Katowice. Gennem de sydlige bydele forløber motorvejen A4 (E40), der forbinder Polens vestgrænse mod Tyskland med østgrænsen mod Ukraine. Den nord-sydgående hovedfærdselsåre er gaden ul. 1 Maja. Den nærmeste lufthavn er ved Katowice, nemlig Pyrzowice i den nordlige del af Katowice-området i en afstand på 35 km fra Ruda Śląska.
Navnet "Ruda" betyder "malm" og hentyder til den jernmalm, der tidligere blev brudt i dette område. Ruda eksisterede som landsby allerede i 1243. I 2.halvdel af det 17.årh. opdagede man forekomster af stenkul i Ruda og omegn. Dette førte til opbygningen af en omfattende mineindustri i området. Indtil 1950 bestod det nuværende byområde af flere selvstændige bebyggelser. Først blev disse samlet i to byer: Ruda og Nowy Bytom, der i 1959 blev samlet til byen Ruda Śląska, der består af 11 bydele. Trods det forhold, at Ruda Śląska er en udpræget industri- og mineby, er der også særdeles mange grønne områder: parker, pladser og skove.


Turistattraktioner:

Seværdigheder i udvalg:

Skakttårnet ved mineskakten "Andrzej" (Szyb "Andrzej")
er et fredet skakttårn, der betjente den tidligere mineskakt. Tårnet står ved gaden Odrodzenia i bydelen Wirek.. Dette tårn, der er blevet et symbol på byen, er det eneste tårn af denne art i Schlesien, der har udseende som et middelalderligt forsvarstårn. I 1870 påbegyndte man bygningen af det firkantede skakttårn med sin funktion som elevatortårn for den daværende mine "Gottessegen". Tårnet er 23,4 m højt (tidl.28 m). Siden af den kvadratiske grundflade er 14 m., mens tykkelsen af teglstensmuren på det nederste stykke er 130 cm. I 1969 blev arbejdet i minen indstillet og i 1976 blev skakten tilkastet.

Skakttårnet ved mineskakten "Mikołaj" (Szyb ,,Mikołaj")
"Mikołaj" er i modsætning til tårnet "Andrzej" en typisk åben stålkonstruktion; det blev bygget i 1912 som en del af minen "Wolfgang" i Ruda. Udover elevatortårnet opførtes også de andre overjordiske anlæg, der hørte til minen. Senere i 1912 blev der af minen "Wolfgang" udskilt en separat minevirksomhed, "Graf Franz", hvori "Mikołaj" indgik. Skakten blev fordybet flere gange; i 1912 var dybden 445 m, i 1966 nåede den en dybde på 800 m. I 1997 blev mineselskabet, der efter krigen hed "Wawel", nedlagt.

Gudsmoder fra Lourdes' Kirke
i bydelen Kochłowice blev indviet i 1806. Kirken, der blev opført på stedet for en tidligere trækirke, er en grundmuret bygning i senbarokstil. Kirken står i centrum af den tidligere landsby, der nu er en del af byen Ruda Śląska. Det værdifulde inventar stammer hovedsageligt fra den tidligere kirke, herunder prædikestolen i træ, korbalustraden, det 300 år gamle orgel med otte stemmer, stendøbefonten m.m.


Omegnen:

Katowice-området


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Noclegi

Spisesteder:
Restauracje


RUDA ŚLĄSKA

Andre internetsider og kilder:
Ruda Śląska


Retur til: Schlesien

Copyright © 2012 Spangshus