- spangshus online - Turist i Polen Łódź-regionen
Sulejów


Podklasztorze ved Sulejów: Cistercienserklostret


Afstande: Łódź 57 km nv, Piotrków Trybunalski 14 nv, Bełchatów 48 v, Warszawa 151 nø, Opoczno 29 ø, Kielce 84 km sø.

Beliggenhed og historie:
Sulejów ligger ved Pilica-floden i den sydøstlige del af Łódź-regionen; mod nordvest grænser kommunen til den større distriktsby Piotrków Trybunalski. Nord og nordøst for byen strækker sig den store Sulejów-sø. Området nord for Sulejów (bl.a.omkring søen) og syd for byen (langs floden) er udlagt som landskabspark (Sulejowski Park Krajobrazowy).
Den første omtale af stedet er fra 1145. Det var en boplads og markedsplads, der fra det 12.årh. tilhørte Cistercienserordenen. En egentlig by opstod fra ca. 1279 på et område, der tilhørte det i 1176 grundlagte cistercienserkloster. Handel og ikke mindst kalkværksindustri og skovbrug bidrog til byens udvikling. I 1927 fik byen købstadrettigheder, men byens fremgang blev bremset af 2.verdenskrig, under hvilken bombardementer ødelagde tre fjerdedele af byen og 40% af indbyggerne mistede livet. Det gamle Sulejów er beskrevet i bogen "Stare i nowe" (Gammelt og nyt) af forfatteren Lucjan Rudnicki, der er født i byen.

Turistattraktioner:
Podklasztorze: I byens nordlige udkant, i forstaden Podklasztorze, ses det imponerende Cistercienserkloster, der blev grundlagt i 1176. Klosterkomplekset, der bygningsmæssigt har forsvarskarakter, er malerisk beliggende i Pilica-dalen. Den romanske klosterkirke er fra 1232. Klosteranlægget, der har 6 forsvarstårne, hører til de bedst bevarede bygningsværker, tilhørende Cistercienserordenen, i Europa. - I dele af det rekonstruerede kloster er der nu indrettet hotel.
Den neogotiske Sankt Florian-kirke fra 1908.
Jomfru Maria-kapellet fra 1644.
Rester af Norbertinerklostret fra det 12.årh. med et forsvarstårn fra det 15.årh. og en kirkebygning i barokstil.


Indkvartering

Wasza reklama
Deres reklame

Andre links vedr. indkvartering:

Hotel Podklasztorze
Baza noclegowa


Andre sider om Sulejów:

Sulejów
(Byens officielle side)


Twardowska & Spangshus