Bydelen Wola:

Museet for Warszawa-opstanden (Muzeum Powstania Warszawskiego) blev åbnet i forbindelse med den 60. årsdag for udbruddet af den folkelige opstand mod de tyske besættere den 1.8.1944. Museet findes på ul.Grzybowska 79, men med indgang fra Przyokopowa-gaden nr.28. Bygningen, der tidligere var kraftværk for sporvognsdriften, er opført i 1904-05.
Fredede kirkegårde: Af disse findes flere, tilhørende forskellige trosretninger og religioner: katolsk, jødisk, evangelisk og muslimsk.

Bydelen Żoliborz:

Citadellet (Cytadela) er en fæstning bygget af den russiske tsar Nikolaj I i årene 1832-34 efter nedkæmpelsen af november-opstanden i 1831. Specielt hadet af polakkerne var det der beliggende politiske fængsel, den såkaldte 10.pavillon, hvor mange polske patrioter blev henrettet. Hele området er omgivet af adskillige forter og en mur.

Bydelen Praga:

Tiårs-Stadionet (Stadion Dziesięciolecia) blev bygget i 1955 på en tidligere losseplads. Hele anlægget inklusive tennisbaner, boldbaner og pavilloner dækker et areal på 49 ha. På stadion findes bl.a. en løbebane med 6 spor, et atletikanlæg og en fodboldbane. Tilskuerpladserne kan rumme 100.000 personer; heraf er der siddepladser til 71.000 personer. Anlægget viste sig at være for stort til sportsarrangementer og blev kun udnyttet i ringe grad indtil 1990, hvor det spontant blev forvandlet til et stort handelscenter eller basar.
Zoo, Den Zoologiske Have blev grundlagt i 1928. Under den sidste krig, ved bombardementer i 1939, blev haven delvis ødelagt og dyrene omkom eller blev bortført til Tyskland. Zoo dækker nu et areal på 40 ha og rummer ca. 3.000 dyr.
Maria Magdalena-kirken (Cerkiew św. Marii Magdaleny), en russisk-ortodoks kirke er bygget i 1860'erne.
Florian-kirken (Kościół św. Floriana) kan ses på lang afstand på grund af de to meget høje tårne; kirken er bygget i neogotisk stil af arkitekten Dziekoński ved overgangen mellem det 19. og 20.årh.

Nyt boligbyggeri i bydelen Praga Południe (Praga Syd)

Bydelen Mokotów:

Pałac Krolikarnia (Slottet "Kaningården") blev efter genopbygningen i 1964 indrettet til museum for billedhuggeren og maleren Xawery Dunikowski og der arrangeres her periodiske kunstudstillinger. Slottet ligger i parken Arkadia ved Puławska-gaden. Slottet blev bygget i 1770'erne på arealer, hvor man tidligere havde opdrættet kaniner og senere drevet jagt på dem; heraf navnet "Kaningården". Slottet er opført efter tegning af D.Merlini i renæssancestil; forbilledet er den italienske Villa la Rotonda i Vincenza.
Hestevæddeløbsbanen i Służewiec med stalde, andre bygninger og grønne områder blev projekteret af Zygmunt Zyberk-Plater og anlagt i årene 1925 - 1939. Traditionen for hestevæddeløb i Warszawa går tilbage til 1841, da den første væddeløbsbane blev anlagt (nu Nowowiejska-gaden i byens centrum).

Bydelen Wilanów:

Kongeslottet i Wilanów (Pałac Królewski, Wilanów).
Dette slots- og parkanlæg i barokstil er en af de mest værdifulde seværdigheder i Polen. I 1677 købte kong Jan III Sobieski en ejendom, der omfattede en gammel polsk herregård udenfor Warszawa. Lokalitetens og slottets nuværende navn - Wilanów - stammer fra italiensk: Villa Nuova, fordi kongen foretog en omfattende ombygning af den gamle herregård. Bygningens særlige værdi skyldes den originale arkitektur - effekten af forbindelsen mellem europæisk kunst og gammel polsk byggetradition - samt bevarelsen af den billedkunstneriske udsmykning af slottets facade og dets indre, som med symbolik fra antikkens verden priser slægten Sobieski og kongens militære succes'er. Efter kong Jan III's død solgte hans sønner slottet. I løbet af de følgende århundreder skiftede slottet flere gange ejere, og disse foretog visse ændringer i det indre af slottet og i haven.

Slottet i Wilanów set fra haven (Foto: Jakob Hoffmann)

Efter den sidste krig blev slottet statsejendom. Efter omfattende konserveringsarbejder og efter tilbagelevering af en væsentlig del af de samlinger, der var blevet bortført af tyskerne, blev slottet åbnet for offentligheden i 1962. Slottets værdifulde interiør repræsenterer tre stilepoker. De ældste, kongelige sale i barokstil findes i bygningens centrale del. Rummene har en rig kunstnerisk udsmykning i form af væg- og loftsmalerier, stukdekorationer, farverige tekstiler og keramiske vægfliser og er fyldt med kunstværker indenfor maleri, skulptur og kunsthåndværk. De mest værdifulde kunstværker er en samling af polsk og europæisk maleri fra det 16. til det 19.årh., antikke skulpturer og etruskiske vaser, Meissen-keramik, Limoges-emaljer, guldsmedearbejder fra Augsburg, franske sølv- og bronzearbejder fra det 19.årh., sachsiske, engelske og franske møbler, militaria og fjernøstlig kunst. På 1.sal i slottet er der i henhold til gamle traditioner i Wilanów, indrettet et Galleri af polske portrætter fra det 16. til det 19.årh., med billeder af polske monarker, repræsentanter for de store adelsslægter, fortjenstfulde polske borgere, deltagere i vigtige historiske begivenheder og repræsentanter for kunstverdenen. En speciel plads indtager den rige samling af kisteportrætter og gammeladelige portrætter, der udelukkende forekommer i Polen.
Haven dækker 43 ha og rummer flere stilarter. Mod øst strækker barokhaven sig i to niveauer, med en terrasse, der falder ned mod søen og med trappen som en akse. Denne del af parken er smykket med statuer af antikke guder, dekorative blomstervaser, skulpturgrupper på trappens balustrade samt springvand. Syd og nord for barokhaven strækker der sig maleriske parker i engelsk-kinesisk stil fra slutningen af det 18.årh. og i engelsk stil fra begyndelsen af det 19.årh. I de grønne områder er indkomponeret sarkofager, søjler og obelisker samt mindre parkarkitektur som Den romerske Bro, Det kinesiske Lysthus og Pumpehuset, som i deres udformning rummer allusioner til antikkens værker, Østens eller middelalderens kunst.
De tre alléer, der fører ind til slottet, løber sammen ved indgangsporten. Ved den første allé står en kro fra ca. 1850 (ved arkitekt F.M.Lanci). Ved den anden allé står en gammel kro fra det 17.årh. Overfor denne findes en neobarok kirke fra 1857-1870, tegnet af H.Marconi. Ved alléerne står også gravmonumentet for Aleksandra og Stanisław Potocki, der var ejere af godset i Wilanów. Til højre for indgangen til slotsgården fandtes vognhallen og ridehuset; på dette sted ligger nu Plakatmuseet (Muzeum Plakatu).

Broerne over Wisła; havfruefigurerne; den smukkeste udsigt i Warszawa:

Den største polske flod (1047 km), Wisła, har sit udløb i Østersøen. I det mellemste løb passerer floden gennem Warszawa.

Floden Wisła gennem Warszawa

Højre flodbred (med bl.a. bydelen Praga) og venstre flodbred (Centrum) forbindes i dag (2006) af 7 broer: Most Grota-Roweckiego (tidl. Most Torunski)) (1981), Most Gdański (1959), Most Śląsko-Dąbrowski (1949), Most Świętokrzyski (2000), Most Poniatowskiego (1946), Most Łazienkowski (1974) og Most Siekierkowski (2002), hvortil kommer en ottende bro: Most Średnicowy, der udelukkende er en jernbanebro.

Most Świętokrzyski (Świętokrzyski-broen - også kaldet Most Syreny)

På den venstre flodbred (ind mod Centrum) løber en bred færdselsåre; på dette afsnit hedder den Wybrzeże Gdańskie, og den ses her fra Most Śląsko-Dąbrowski mod nord. Tv. ses tagene i Den gamle By. Broen, der ses i det fjerne, er Most Gdański

Den smukkeste udsigt i Warszawa kan man beundre, når man kører fra højre flodbred ad én af broerne nær centrum. Fra Praga-siden kan man se den stejle, grønne flodskrænt, hvorover byens tage hæver sig, og hvoriblandt kirkernes himmelstræbende tårne fremhæver sig sammen med kongeslottet og Stare Miasto og Nowe Miasto. Særlig smuk er denne udsigt ved solnedgang, når selve solen ikke længere er synlig, men dens lys bevirker, at bygninger og træer træder frem i silhouet mod himlen.

Udsigt fra Most Śląsko-Dąbrowski (der fører Trasa W-Z over floden) mod Den gamle By. Tv. ses østsiden af Kongeslottet, th. domkirken og andre tage i Den gamle By

Udsigt fra Trasa W-Z på venstre flodbred ind mod centrum. Midt i billedet ses Sankt Anna Kirke (fra østsiden)

Symbolet på byen Warszawa, som det også fremgår af byvåbnet, er en havfrue, der i højre hånd holder en hævet sabel og i venstre hånd et rundt skjold. Havfruen indgik i byvåbnet allerede i 2.halvdel af det 16.århundrede. Figuren, der er halvt kvinde, halvt fisk, stammer fra sagnet om fiskerne, der fangede hende i et vandløb, der løb ud i Wisła på det sted, hvor den gamle by i Warszawa nu ligger, og mere præcist der, hvor Bugaj-gaden går.
Skulpturer af Warszawa-havfruen: På torvet i Den Gamle By står en skulptur af havfruen, opstillet i 1855. Ved Wisła, nær Świętokrzyski-broen står en anden havfrue-skulptur, skabt af Ludwika Nitschowa og rejst i 1939.

Havfruestatuen ("Syrenka") på torvet i Den gamle By