Turist i Polen
Łódź-regionen
Turist i Polen
Łódź-regionen
|
|
|
|
Afstande i km: Kluczbork 43 sv, Opole 95 sv, Brzeg 116 sv, Wrocław 121 sv, Oleśnica 102 v, Kępno 50 nv, Wieruszów 32 nv, Ostrzeszów 63 nv, Sieradz 45 nø, Łódź 94 nø, Piotrków Trybunalski 97 nø, Warszawa 224 nø, Kłobuck 51 sø, Częstochowa 67 sø, Lubliniec 76 s. Indbyggertal: Byen: 25.741; Kommunen: 34.531 (dec.2003)
Wieluń ligger i den sydvestlige del af Łódź-regionen, midtvejs mellem Łódź mod nordøst og Opole (i Schlesien) mod sydvest. Fysiogeografisk ligger kommunen i Wieluń-højlandet, som er den nordligste udløber af Kraków-Częstochowa-højlandet. Byen blev grundlagt i 1217 og købstadsrettigheder blev tildelt før 1283. Kong Kazimierz den Store byggede her en borg og omgav byen med en mur. Efter Polens deling kom byen i 1793 under preussisk styre. Byen blev kendt for en livlig handel med landbrugsprodukter og kvæg. Fra 1807 var byen indlemmet i Fyrstendømmet Warszawa og senere i Kongedømmet Polen. Indbyggerne kæmpede under opstanden i 1863, tog del i strejkerne i 1905 og i de schlesiske opstande 1919-21. Under 2.verdenskrig, i de første dage af september fandt svære kampe sted i omegnen af Wieluń under deltagelse af en polsk infanteridivison. Herefter bombede tyskerne byen, hvorved 2169 personer omkom og 70 % af byen blev ødelagt. Som følge af henrettelser og forfølgelser under den tyske besættelse blev byens befolkningstal formindsket med en trediedel (over 5.000 personer). Efter krigen blev byen genopbygget og udbygget. Der opstod flere nye boligkvarterer. Kommunens nuværende område blev fastlagt i 1973 og i 1977 blev land- og bykommunen lagt sammen til én fælles kommune.
Kraków-porten og Rådhuset. Brama Krakowska, den eneste af byens porte, der er bevaret til i dag, er bygget i det 14.årh. I 2.halvdel af det 15. eller det 16.årh. blev porten udbygget med én etage. I slutningen af det 16.årh. blev bygningen renoveret og ombygget. Under svenskekrigene blev porten ødelagt. Portbygningen er opført over en kvadratisk grundplan og forøget med to øvre, ottekantede etager, hvoraf den øverste er den smalleste. I modsætning til de resterende byporte har denne overlevet til vore dage, idet man i begyndelsen af det 19.årh., hvor det hidtidige rådhus blev nedrevet, besluttede at bygge det nye rådhus op ad Kraków-porten og således udnytte portbygningen som rådhustårn. Dette projekt, der omfattede en senklassicistisk rådhusbygning, realiseredes i 1842. Den tidligere borg. På borgens fundament i byparken står nu en klassicistisk bygning, der rummer distriktsadministrationen og den kommunale administration. Den tidligere borg blev bygget under Kazimierz den Store som erstatning for en endnu tidligere borg af træ fra det 13.årh. Den ældste omtale af den nye borg stammer fra 1311. Borgen var opført på en mindre, kunstig forhøjning i den sydøstlige del af den tids Wieluń, indenfor bymuren. I retning mod byen var borgen sikret med en ekstra voldgrav, der gennem et hul i bymuren var forbundet med den ydre voldgrav. Den ene side af bygningen lå lige op mod bymuren. Indgangsporten til borgen lå omtrent der, hvor hovedindgangen til den nuværende bygning findes, nemlig mod nordøst. Efter flere ødelæggende brande opførtes mellem 1837 og 1843 på ruinerne af borgen et klassicistisk palæ. Bymuren. Den middelalderlige krønikeskriver Janko af Czarnków omtaler Wieluń som én ud af 25 byer, der under kong Kazimierz den Store blev omgivet af forsvarsmure. Sammen med "ørnerederne" skabte de et befæstet bælte, der vogtede rigets sydvestlige grænse, strækkende sig fra Kraków til Ostrzeszów. Befæstningerne omkring Wieluń blev opført efter branden i 1335 og erstattede de hidtidige befæstninger af jord og træ. Bymuren havde en længde på 1200-1300 meter og en højde på 8-8,5 meter og den omgav et byområde på 12 ha. Med tiden opstod der ialt 6 portbygninger og fæstningstårne i forbindelse med muren. Efter 2.verdenskrig blev de bevarede afsnit af befæstningen afdækket og renoveret. Kristi Legems Kirke fra det 14.årh. er ombygget (1660-77) i barokstil. Fra kirkens indre kan nævnes: Nedtagelsen af korset, et sengotisk billede fra wrocław-skolen (16.årh.) på hovedalteret og et Madonna-billede af Assunta-typen fra det 16.årh. Sankt Mikołaj Kirken blev sammen med et tilhørende hospital opført uden for bymuren mellem 1370 og 1380. Bygningerne blev anvendt som hhv. kloster og klosterkirke af først paulinerordenen, senere bernardinerordenen. Kirken og det træbyggede kloster brændte i 1631, hvorefter kirken blev genopbygget, nu i barokstil, sammen med et nyt kloster. Sankt Barbara Kirken fra 1521 er restaureret i 1970'erne. Sankt Josefs Kirke opførtes omkring 1740 og fungerede som klosterkirke. Wieluń-egnens Museum har til huse i en smuk, tidligere klosterbygning, oprindeligt opført i det 17.årh. lige op ad bymuren.
Puby, bary, restauracje
|
|
|
