- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Mazowsze
Wyszków


Afstande i km: Warszawa 59 sv, Płońsk 90 v, Pułtusk 29 nv, Ostrołęka 79 n, Ostrów Mazowiecka 39 nø, Zambrów 71 nø, Węgrów 48 sø, Mińsk Mazowiecki 61 sø.
Indbyggertal: 27.074 (2016)

Beliggenhed og historie:

Byen Wyszków ligger i det østlige Polen, nordøst for Warszawa, ved floden Bug.

Wyszków er beliggende på Bug-flodens høje højre bred. Byens navn menes af være afledt af fornavnet Wysz og dettes form i diminutiv: Wyszko. Navnet tilhørte formodentlig en af bebyggelsens ejere i gammel tid.
Ved slutningen af det 11.årh., under kong Bolesław II Śmiały tilhørte hele skovområdet Puszca Biała, og herunder bebyggelsen, der senere fik navnet Wyszków, nord for floden Bug, biskopperne i Płock. I de sidste år af det 11.årh. tillod biskoppen, at der blev bygget en kirke i Wyszków, indviet til Sankt Idzi (latin: Aegidius). Navnet Wyszków nævnes første gang i kilderne i 1203.
Biskop Wincenty Przerebski fik i 1501 kong Jan Olbrachts tilladelse til at give Wyszków en stadsret og dermed købstadrettigheder, og dette skete efterfølgende i 1502. Biskopperne i Płock byggede en sommerresidens her, et palæ beliggende i landsbyen Nadgorze lige udenfor bygrænsen (i dag en gade i Wyszków). Biskop Karol Waza valgte at bosætte sig permanent i Wyszków. I 1528 byggedes en bro over Bug ved Wyszków, hvilket fremmede byens udvikling.
I midten af det 17.årh. blev byen ødelagt af svenske tropper. Fra 1795 befandt byen sig under preussisk styre, og fra 1815 under Rusland.
Status som købstad blev frataget byen i 1870, og den blev først anerkendt som købstad igen i 1919.
Ved 2.verdenskrigs udbrud i 1939 var der kampe mellem polske styrker og den tyske hær, der ville trænge over Bug via broen ved Wyszków. Under den tyske besættelse var der i Wyszków en arbejdsgruppe af sovjetiske krigsfanger fra lejren i Beniaminów. Tyskerne foretog massehenrettelser i Wyszków, hvorunder over 7000 mennesker omkom.
Fra 1956 til 1975 og igen fra 1999 er Wyszków centerby i et distrikt.


Turistattraktioner:

Seværdigheder i udvalg:

Vagthuset
i neogotisk stil opstillet i midten af det 19.årh. i Senatorparken ved hovedporten til senatorejendommen på det område, der tidligere hørte til biskop Karol Ferdynand Waza's ejendom.

Waza-obelisken
Denne obelisk er rejst af kong Jan Kazimierz til minde om hans broder Karol Ferdynand Waza, der døde i Wyszków.

Sankt Idzi's Kirke
Kirken er fra 1793 i klassicistisk stil. To kapeller blev tilbygget i 1884. Bygningen brændte i 1939. Genopbygningen blev afsluttet i 1959. Kirken indeholder et billede af Jomfru Maria i en sølvkjole fra det 17.årh. Bemærkes skal også præsteboligen i klassicistisk stil.

Norwid-mindesmærket
for digteren Cyprian Kamil Norwid (1821-1883).

Slottet i Rybienko Stare
Rybienko Stare er en landsby på højre side af Bug-floden og lige udenfor den sydvestlige del af Wyszkow. Slottet er i klassicistisk stil og bygget i 1780 til Jan Stefan Giedroyć, biskop af Livland (Inflanty). I bygningen var der i 1920'erne et pensionat, der besøgtes af flere kendte personer. Fra 1945 var det Sundhedsministeriets ejendom og rummede bl.a. et sanatorium for børn. Fra 1989 ejedes slottet af Forbundet af Polske Arkitekter. I dag er det privat ejendom. Slottet omgives af en landskabspark.

Broen over Bug
- en bjælkebro - fører hovedvej nr 62 over floden.

Jernbanebroen over Bug
der blev ødelagt under 2.verdenskrig, er i dag en gitterbro i 3 fag. På denne bro indspillede Andrzej Wajda i 2006 nogle scener fra filmen "Katyń".

Andre attraktioner:

Den kommunale svømmehal "Błękitna"
et et spændende vandland med mange faciliteter.

Forfatteren Stefan Żeromski har i fortællingen "Na probostwie w Wyszkowie" beskrevet historiske begivenheder i Wyszków.


Omegnen:

Bug-floden.
Wyszków ligger fortrinsvis på højre side af denne store flod. Bug er den fjerdelængste polske flod. Floden udspringer i Ukraine. Over en strækning på 363 km er Bug grænseflod mellem Ukraine og Polen samt Hviderusland og Polen. Siden løber Bug gennem det østlige Polen og har sit udløb i Narew (Polens femtelængste flod) sydvest for Wyszków. Før 1962 betegnede man Narew som en biflod til Bug. Ganske kort efter flodernes sammenløb udvider Narew sig til en sø, kaldet Zegrze-søen. Det flodløb, der fra Zegrze-søen går vestpå - for senere at løbe ud i Wisła - kaldtes tidligere Bugo-Narew, men efter 1962 er det officielle navn Narew.


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Andre links til indkvartering:


Wyszków
Andre internetsider og kilder:

Wyszków

Retur til: Mazowsze

Copyright © 2016 Spangshus