Fra det centrale Zawoja

I middelalderen, indtil 12.-13.årh. forsvaredes adgangen til Babia Góra nordfra af Karpaterurskoven. De første tilflyttere, der bosatte sig ved foden af Babia Góra, var jægere samt bønder og andre fra lavlandet, der var på flugt fra myndighederne. Omkring det 15.årh. steg landbobefolkningen betydeligt, med fældning af træer og forøgelse af landbrugsarealet til følge. Det var en planlagt bosætningsaktion, ledet fra starostembedet i Lanckorona, hvorunder skovene på Babia Góra's nordskråninger hørte. Af de bosættere, der blev sendt til området, var en vis procent krigsfanger fra forskellige nationer og en anden gruppe var bønder, der blev forflyttet fra de tæt beboede regioner i lavlandet. Som resultat af disse aktioner opstod landsbyen Skawica mod slutningen af det 15.årh. og i det 16.århundrede opstod Zawoja. Ved overgangen mellem det 16. og 17.årh. blev bebyggelserne ved foden af Babia Góra domineret af en bølge af nomadiserende fårehyrder af valakisk herkomst, der indførte og fastholdt fåreholdet som erhverv i bjergområderne. Disse nye tilflyttere ryddede store højtliggende områder til bjergenge og græsgange. Det talrige regler, der blev udstedt af jordejerne og de stadig mere begrænsede muligheder for at erhverve nye græsningsarealer tvang efterhånden tilflytterne til at indrette faste bopladser. Fåreholdet forblev dog det dominerende erhverv indtil begyndelsen af det 19.årh. Landbruget lå således på andenpladsen som erhverv i dette område som supplement til fåreholdet og landbrugets betydning steg først i mod slutningen af det 19.årh.
Indtil slutningen af det 18.årh. bibeholdt skovene på Babia Góra næsten i sin helhed deres oprindelige karakter. Her dominerede Karpaterurskoven, gennemskåret af bjergstier, hvorigennem man drev får og kvæg til og fra græsgangene. Gennem Babia Góra-skovene førte også andre stier (kaldet "røverstier"), der gik fra Zawoja til Orawa (der tidligere hørte til Ungarn). Babia Góra var således et glimrende skjul for oprørere. røvere, smuglere og andre, der var på flugt.

Zawoja's turistmæssige udvikling begyndte som en følge af de undersøgelser, som Hugo Zapalowicz (1852-1917) foretog i årene 1870-1880 på Babia Góra. Hans afhandling om "Plantevæksten på Babia Góra set under en geografisk-botanisk synsvinkel", der beskrev plantevækstens lagdelte struktur, vakte interessen for denne region blandt andre naturvidenskabsmænd og naturinteressede. På baggrund heraf blev Zawoja efterhånden populær og begyndte at tiltrække talrige sommergæster og turister.
Hugo Zapalowicz blev en fortaler for turismen i dette område. Han grundlagde og var den første formand for Babia Góra-afdelingen af Det Polske Tatry Selskab. Han tog også initiativet til bygningen af et bjergvandrerhjem på Polana Markowe Szczawiny, der ligger på Babia Góra's nordskråning. Vandrerhjemmet, der åbnedes i 1906, fungerer stadig og er ét af de ældste bjergvandrerhjem i Beskidy-bjergene.
I mellemkrigstiden udvikles Zawoja yderligere i turistmæssig henseende, og landsbyen og området blev et populært feriested for sommergæster.

Af bygninger skal særligt fremhæves:
Den såkaldte "Babia Góra Banegård" ("Dworzec Babiogórski"), en træbygning, oprindeligt gæstgivergård, opført i begyndelsen af det 20.årh., Zawoja Centrum.
Den gammelpolske krobygning (1836), Zawoja Centrum, i dag privatbolig.
Sognekirken (1888), Zawoja Centrum.
Friluftsmuseet (Skansen), Zawoja Markowa.
Johannes Døber-kapellet (Kaplicka pw. św. Jana Chrzciciela), også kaldet "Røver-kapellet", fra slutningen af det 17.årh., beliggende i Zawoja Policzne. Kapellet er opført i pudsede marksten; det består af ét rum og er dækket med et interessant tag, der har fald til fire sider og går op i en ottekantet lanterne med en løgkuppel, beklædt med tagspån. Kapellet står omgivet af gamle lindetræer. Det siges at være grundlagt af røvere, der opførte det som en votivgave, dvs. en gave til Gud for at få tilgivelse for deres synder. I tiden omkring kapellets opførelse virkede adskillige kendte røverbander i Babia-Góra-området.
PTTK-vandrerhjemmet, Markowe Szczawiny, 1180 m.o.h., opført 1906. Se også omtalen ovenfor.

Bjergudsigt fra Zawoja Składy

Zawoja kommune ligger naturskønt placeret i den østlige del af bjergområdet Beskid Żywiecki, lige nord for "Beskidy-bjergenes dronning": Babia Góra. De mange bebyggelser, bydele, smålandsbyer og grupper af huse, der hører under betegnelsen Zawoja, ligger spredt på skråningerne af de nærliggende bjergkæder: Jałowiecki-kæden (1100 m.o.h.) og Polica-kæden (højeste punkt 1368 m.o.h.). Zawoja er et attraktivt område p.g.a. de særlige naturhistoriske og landskabelige værdier. Heraf er de mest fremtrædende siden 1954 givet særlig beskyttelse som biosfære-reservat under navnet: Babia Góra Nationalpark.

Skawica
Landsbyen Skawica, nordøst for Zawoja, ligger ved Skawica-flodens nedre løb, en biflod til Skawa. Af de bevarede dokumenter kan man slutte, at landsbyen har eksisteret længe før 1593. Skawica hørte først under Mucharz sogn, siden - fra 1646 - under det nærliggende Maków Podhalański sogn, og endelig henførtes landsbyen i 1819 til det nyoprettede kirkesogn i Zawoja. Faktisk var Zavoja i begyndelsen at regne som en del af Skawica og blev i de første år benævnt som "Øvre Skawica".

Skawica

Babia Góra
Babia Góra er det højeste bjergmassiv i de vestlige Beskidy-bjerge. Det højeste punkt, "Diablak", ligger 1725 meter over havet og er synligt i en betydelig afstand. Bjergmassivet strækker sig over ca. 10 km, mellem bjergpassene Jałowiecka (1017 m.o.h.) og Krowiarki (986 m.o.h.). Tilnavnet "Beskidy-bjergenes dronning" er velfortjent alene på grund af massivets størrelse. Ved meget god sigtbarhed kan toppen ses så langt borte som i Kraków.

Babia Góra Nationalpark - se her.

Wasza reklama Deres reklame

Wirtualna Zawoja
(officiel side på polsk)
Kompleks wypoczynkowy Zawojcy
(polsk)
www.turystyka.zawoja.pl
(polsk)
www.zawoja.com.pl
(polsk)