Holstebro

Indgangen til Holstebro Rådhus og Holstebro Bibliotek. – Frmir, HolstebroRaadhus, CC BY-SA 4.0

Afstande i km (luftlinje)

56 km sø, 33 km sø, 41 km sø, 28 km nv, 50 km n, 38 km sv, 34 km nø, 47 km s, 14 km n, 51 km s, 45 km nv, 49 km ø

Indbyggertal

36.643 (2020)

Beliggenhed og natur

Holstebro er beliggende ved Storå, den næstlængste å i Danmark. Midtbyen ligger således i ådalen, mens terrænet stiger noget mod nord og syd. Den langstrakte Vandkraftsø, også kaldet Holstebro Sø, er en kunstig sø, der blev anlagt under 2.verdenskrig i det, der nu er byens østlige udkant. Omkring byen findes flere plantager: Østre Plantage, Vestre Plantage, Skovlund Plantage samt ca. 10 km mod syd: Ølgryde Plantage.

Historie

Den ældste omtale af byen er fra 1274. Det oprindelige dokument med tildeling af købstadrettigheder er bortkommet, Det vil dog være rimeligt at sige, at byen blev grundlagt som købstad i midten af 1200-tallet. I mangel af bedre regnes 1274 for byens fødselsår. Allerede i middelalderen fik Holstebro betydning som en driftig handelsby, hvor der var både kvæg- og hestemarkeder.

Holstebros byvåben

Byens navn: Ifølge én af flere tydninger betyder det “holdested ved broen”. Før broen kom. har der formentlig været et vadested her.
Storå løber gennem byens centrum. Bydelen nord for åen (den ældste) kaldes Nørreland. Tilsvarende kaldes den mindre bydel syd for åen for Sønderland.
Fra nord til syd gik – og går stadig – den lange hovedgade, der nær åen udmunder i Storetorv, der altid har været byens centrale handelsplads. En anden vigtig plads var Brotorvet på nordsiden af åen ved den gamle bro. Så vidt man ved, har der aldrig været en bymur omkring Holstebro. Betegnelserne Nørreport, Sønderport og Østerport betegner ikke porte i en mur, men adgangsveje til byen fra alle verdenshjørner. Man kunne kun komme ind i byen via disse “porte”, der var markeret med bomme og bomhuse. Bommene på Sønderland var Sydvestbom, Sønderbom og Sydøstbom. På Nørreland var der Øster Bom (for enden af Østergade, hvor vejen i dag går mod Viborg), Nordøst Bom, Nørre Bom (for enden af Nørregade, hvorfra flere veje udgik, herunder den gamle Viborgvej, og Vester Bom (ved Lemvigvej). Ved disse bomme var der enten egentlige Ved disse bomme var der enten egentlige bomhuse eller anden form for beboelse, hvorfra det blev kontrolleret, at der blev betalt konsumptionsafgift ved indførsel af varer til byen. Rundt om hele byen blev der i 1700-tallet anlagt et bomdige, der forbandt de førnævnte bomme. Bomhuset ved Sønder Bom (Sønderlandsgade),
bygget 1792, er stadig bevaret.
I løbet af middelalderen og senere blev Holstebro ramt af flere ødelæggende brande. Derfor er der i dag så godt som ingen rester af det ældste Holstebro tilbage.

Holstebro omkring 1800

Storå har i tidens løb forårsaget betydelige oversvømmelser i bymidten. De største var i 1970, 2007 og 2011.

Holstebro omkring 1900

Holstebro var allerede i middelalderen kendt som en driftig handelsby, hvor der var både kvæg- og hestemarkeder. De vigtigste industrier i Holsebro gennem tiden har været tobaksindustri, trikotage, slagterier og plastindustri.
I 1960-erne udviklede Holstebro sig som kulturby med teater, kunstmuseum, kunstværker i det åbne rum, stadskomponist m.m.
Mellem 1963 og 1968 blev Østergade og Nørregade til gågader. Dermed var Holstebro blandt de 3 første byer med gågader, idet Aalborg og Randers også fik gågader i 1963.

Turistattraktioner

Det gamle rådhus i Holstebro. Foran står Alberto Giacometti’s skulptur “Kvinde på kærre”
Beethoven9, HolstebroGamleRådhus, CC BY-SA 4.0

Omegnen

Umiddelbart nord for Holstebro lå landsbyen Måbjerg; i dag er landsbyen og dens kirke en del Holstebro.

Indkvartering

Booking.com

Andre internetsider og kilder