Danmark


Christiansborg. Folketingets og regeringens sæde. – Julian Herzog (Website), Christiansborg Slot Copenhagen 2014 01, CC BY 4.0

Geografien

Det egentlige Danmark kaldes undertiden Syddanmark til forskel fra Norddanmark, der betegner de to selvstyrende områder i Nordatlanten: Grønland og Færøerne.

“Syddanmark” består i dag af Jylland og Øerne med hovedlandsdelene: Jylland, Fyn med øer, Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.
Udover halvøen Jylland omfatter Danmark 393 øer. Landets kystlinie er 8.750 km.

Befolkningstallet er 5.837.213 (2020). Arealet er 42.938 km2 (2019).

Åer/Floder
De længste åløb i Danmark er: Gudenå (158 km), Storå (104 km), Varde Å (99 km), Skjern Å (94 km) (alle i Jylland), Suså (83 km) (Sjælland), Karup Å (78 km), Vidå (68 km), Ribe Å (67 km), Kongeå (65 km), (alle i Jylland), Odense Å (53 km) (Fyn).

Søer
De største søer i Danmark er: Arresø, Esrom Sø (begge Sjælland), Mossø (Østjylland), Stadil Fjord (Vestjylland), Saltbæk Vig, Tissø, Furesø (alle Sjælland), Skanderborg Sø (Østjylland), Søndersø (Lolland).

Højder
Møllehøj (170,86 m), Yding Skovhøj (170,77 m), Ejer Bavnehøj (170,35 m), Rye Sønderskov (162,5 m), Rytterknægten (162 m), Himmelbjerget (157 m), Them Bavnehøj (153 m). Bortset fra Rytterknægten på Bornholm ligger de øvrige punkter i Østjylland.

Farvande.
Farvandet vest for Jylland er: Nordsøen (Vesterhavet), nord for Jylland: Skagerak, øst for Nørrejylland: Kattegat, øst for Sønderjylland: Østersøen (Det Baltiske Hav), mellem Jylland og Fyn: Lillebælt, mellem Fyn og Sjælland: Storebælt, mellem Sjælland og Skåne: Øresund, mellem Sjælland og Lolland: Smålandsfarvandet, mellem Lolland og Langeland: Langelandsbælt, mellem Sjælland og Samsø: Samsø Bælt, omkring Bornholm: Østersøen (Det Baltiske Hav), mellem Vendsyssel/Thy og det øvrige Jylland: Limfjorden, mellem Lolland og Femern: Femern Bælt,

Historien

Efter den sidste istid, da klimaet blev tåleligt, og da vegetationen og dyrene var vendt tilbage, begyndte “sæsonjægere” fra det det nordtyske område at drage op i Jylland på jagt i sommermånederne. Siden blev de hele året og slog sig ned her, fortrinsvis ved vandet. Det var den såkaldte jæger- og samlerkultur. Man fangede fisk i floder, søer og fjorde, man jagede hjortevildt, vildsvin m.m. og man samlede bær og svampe m.m. i skovene. Det kaldes stenalderen, fordi man da tilberedte sine redskaber og våben af flint, men da også af ben og træ. Dette var de første danskere. Siden indvandrede andre folk fra det europæiske fastland, som indførte traditionen med jordbrug og dyrehold, hvilket gjorde at man nu kunne bo fast på ét sted. Det var de første danske bønder. Endnu senere kom der indvandrere fra øst, formentlig fra Skåne. De medbragte andre gravskikke; de indtog de danske øer og kom også til Jylland hvor de boede side om side med de hidtidige indbyggere. Bronzealderen gjorde ikke blot et nyt materiale udbredt, men var også en tid hvor handelsmæssig kontakt mellem stammerne i nord og syd udviklede sig stærkt. Overgangen til brug af jern som materiale til redskaber og våben var formentlig det mest afgørende fremskridt nogensinde. I Jylland, dvs. i Midt-, Vest- og Sønderjylland, kunne man udvinde jern af myremalm, der især fandtes ved fugtige områder. I slutningen af Germansk Jernalder begyndte begrebet danere og danernes land at dukke op i europæiske krøniker. I Danmark lader man jernalderen gå over i vikingetiden, der igen går over i middelalderen, mens man i Centraleuropa lader middelalderen begynde allerede i 600-tallet. Når man bruger begrebet vikingetid, regner man den ofte fra 790 til 1066, naturligvis med mange variationer. I hvert fald var det i vikingetiden, hvor vikinger fra Sverige drog mod øst mens man fra Danmark og Norge drog mod vest og syd, at begrebet Danmark for alvor blev slået fast. Selve ordet “Danmark” kender vi første gang på skrift i form af indskriften på runestenene fra Jellinge. Her står ordet “tanmarkr”. Det kaldes Danmarks “dåbsattest”. Fra vikingetiden kender vi udover mange runeindskrifter især flere såkaldte vikingeborge, hurtigt opførte, cirkelrunde anlæg beregnet til beboelse af et stort antal personer. Måske var det “kaserner” til krigere, der ventede på ordre til at gå ombord på skibene og i mellemtiden undergik træning. En senere teori går dog ud på, at det drejer sig om tilflugtsborge opført på grund af truslen om angreb og invasion fra syd. Sådanne borge findes både i Jylland, på Fyn og Sjælland og i Skåne, og de er blandt de fremmeste af vore turistattraktioner.
Den politiske udvikling i Danmark gik fra stammer, ledet af en høvding, over små lokalkonger og regionalkonger (f.eks. i Jylland) til nationalkonger; disse igen over valgkonger, arvekonger og enevoldskonger til regenter med en overvejende repræsentativ funktion. Samtidig skete der en udvikling af folkets deltagelse i styrelsen fra tingsmøder på lokalt og regionalt niveau over et nationalt parlament med et landsting og et folketing (1849), men med begrænset valgret og valgbarhed, til et egentligt folkestyre med et kammer (Folketinget) og valgret og valgbarhed for alle i landet – og en gennemført “parlamentarisme” ud fra princippet “ingen over og ingen ved siden af Folketinget”.
Hvad angår den økonomiske udvikling har Danmark helt op mod vores tid først og fremmest været et bondesamfund. Men handelen var naturligvis også vigtig – både indenrigs og udenrigs. Først i 1800-tallet begyndte industrien at tage fart, indtil den endte med at overhale landbruget. I slutningen af 1800-tallet opstod en ny samfundsklasse: arbejderklassen. Socialdemokratiet vandt frem og Danmark endte med at være den velfærdsstat, vi kender i dag.
Den første administrative inddeling af landet var landene: Jylland, Sjælland og Skåne. Herom minder de gamle landskabslove: Jyske Lov, Sjællandske Lov og Skånske Lov.
Derunder var Danmark fra kort efter den danske stats opståen administrativt inddelt i sysler, hvorom navne som Vendsyssel og Hardsyssel stadig minder.
Syslerne blev i 1200-tallet afløst af lenene. Disse blev i 1662 afløst af amterne. Syslerne var fra før år 1000 inddelt i herreder. Herredsindelingen fortsatte til 1919, enkelte funktioner dog til omkring 1960.
De mindste enheder var først (kirke)sognene, der siden blev til sognekommuner og derefter primærkommuner.
I 2007 skete en opdeling af landet i regioner (med nedlæggelse af amterne).
I dag (2021) er regionerne de nedenstående (samt de herunder anvendte, både historiske og enkelte konstruerede, landsdele eller delregioner).

Havet omkring Danmark:
Danskerne har altid været præget af landets beliggenhed mellem flere have.
Der blev naturligvis drevet fiskeri siden den fjerneste oldtid og både var nødvendige for at opretholde kontakten mellem landsdelene. Jernalderens små både til kystnær sejlads afløstes af vikingernes søgående langskibe og siden af de store sejlskibe og oceangående damp- og motorskibe. Danmark har altid haft en betydelig handelsflåde, ejet af danske rederier, med skibe der blev bygget på et af de mange danske skibsværfter. Også i dag er der verdenskendte danske rederier og danske skibe ses i havne over hele verden

Turistattraktioner

Overalt i landet kan man se minder fra både forhistorisk tid: gravhøje, stengrave, jættestuer, runestene; vikingetid: vikingeborge, runestene; middelalder: kirker, forsvarsborge; nyere tid: slotte, herunder ombyggede borge; seneste tid: karakteristiske industribygninger.
I den seneste tid er Danmark blevet kendt for sin omfattende udvinding af olie og gas i Nordsøen.
Fornylig har der været en stærk interesse for miljøet og for at bevare karakteristiske typer af dansk natur; det har resulteret i etablering af et antal nationalparker, naturparker og reservater i alle landsdele.

Kort
Danmark
Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software