Gågaden og kirken i Sakskøbing. – Hubertus45, Sakskøbing – ved gågaden, CC BY-SA 3.0
4.588 (2020)
Sakskøbing ligger i bunden af Sakskøbing Fjord på Østlolland. Sydmotorvejen E47 fra Køge til Rødbyhavn passerer syd om byen. Sakskøbing Å, der kommer fra syd, udmunder i den smalle fjordarm ved byen, hvor havnen ligger.
Sakskøbing er anlagt ved Sakskøbing Ås udløb i fjorden, formentlig i 1100-tallet over for landsbyen Sakstorp.
Byen har formentlig fået sine købstadsprivilegier i første halvdel af 1200-tallet. Der blev slået mønt i byen i 1300-tallet, og flere konger opholdt sig da af og til i byen.
I slutningen af 1500-tallet var havnen i en så elendig tilstand, at skibe måtte benytte en anløbshavn ved Oreby, mens kun mindre både kunne sejle helt ind til byen. Sakskøbing lå konstant i hård konkurrence med nabobyen Maribo om handelen med oplandsbønderne. Maribo blev således flere gange begunstiget på Sakskøbings bekostning. Navnlig efter den svenske belejring i 1658 indvarsledes en nedgangsperiode, som først vendte i 1770’erne. I 1800-tallet blev havnen anlagt og sejlløbet uddybet, hvilket bevirkede, at skibsfarten øgedes. Der opbyggedes en ikke ringe udskibning af korn, og der kom gang i byens håndværk og handelsliv. Havnen forbedredes løbende gennem 1800-tallet, og der etableredes efterhånden mindre industrivirksomheder i byen.
I slutningen af det 19. århundrede havde byen en enkelt maskinfabrik, men ellers var erhvervslivet domineret af let industri og håndværk, mens handelslivet skæmmedes af de dårlige vandveje gennem den lave og sandede fjord. Byens ladeplads i Oreby ved fjordens munding udvidedes i 1880’erne til et egentligt havneanlæg, men en reel befolkningstilvækst udeblev indtil århundredeskiftet.
I 1909-10 anlagdes en sukkerfabrik i Sakskøbing, der i højsæsonen efterhånden havde omkring 400 ansatte, og den blev hermed byens suverænt største virksomhed. Sukkerindustrien blev i det hele taget den dominerende industri i byen, der efter århundredeskiftet oplevede sin kraftigste vækst. Således fordobledes indbyggertallet på kun femten år til cirka 3.200 i 1916. Herefter aftog væksten, men den fortsatte dog i et mere beskedent tempo op til omkring 1950, hvor indbyggertallet rundede 4.000. Mere end 50 procent af befolkningen ernærede sig i 1950 ved industri og håndværk. Oplandshandelen blev hæmmet af de nærliggende handelsbyer Maribo og Nykøbing Falster, men i 1960 arbejde 30 procent af den lille bys erhvervsaktive alligevel med handel eller transport.
I 1991 centraliserede Danisco sukkerproduktionen i Nykøbing Falster, og som konsekvens måtte fabrikken i Sakskøbing lukke. Byen er i dag primært en handels- og serviceby, men den rummer også en række mindre industrivirksomheder, bl.a. DanDisc, der fremstiller cd’er. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 mistede byen sin rolle som administrativt kommunecenter, da Sakskøbing Kommune blev indlemmet i den nye Guldborgsund Kommune. Indbyggertallet lå pr. 1 januar 2004 på 4.817.
Fjordstien ved Sakskøbing
Roepigerne
Saxine
Sakskøbing Kirke
Sakskøbing Lystbådehavn
Krenkerup Gods sydøst for Sakskøbing. Gården hed mellem 1815 og 1938 Hardenberg. Gården har ikke været handlet siden 1367, men er gået i arv i mere end 600 år. Den nuværende hovedbygning er et anseligt trelænget anlæg omgivet af vandfyldte grave på alle sider. Store dele af bygningen kan føres tilbage til midten af 1500-tallet.
Orebygaard
nordvest for Sakskøbing. I 1784 blev Orebygaard sammen med Berritsgaard ophøjet til baroniet Guldborgland. Orebygaard tilhørte i flere generationer slægten Rosenørn-Lehn. Den nuværende hovedbygning ligger på et gammelt voldsted omgivet af vandfylde grave.
Hovedbygningen fik sit nuværende udseende ved en gennemgribende ombygning i sidste halvdel af 1800-tallet.
Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software