Racibórz

By

(Kortfattet udgave)


Parti fra torvet i Racibórz

Afstande i km

17 km sø, 24 km sø, 27 km ø, 34 km sø,
Głubczyce
35 km nv, 38 km n, 47 km nø, 59 km n, 61 km sø, 73 km nø

Indbyggertal

56.397 (2010)

Beliggenhed og historie

Racibórz ligger i det sydlige Polen, i det Schlesiske Amt, sydvest for Katowice-området. Byen ligger ved floden Odra.

I en gammel krønikeoptegnelse nævnes det, at fæstningen Racibórz blev erobret i 1108 af fyrste Bolesław Krzywousty (Bolesław Skævmund). Racibórz voksede til en stærkt befæstet by, der to gange modstod tatariske angreb. Efter perioder med tjekkisk og østrigsk overherredømme kom byen i midten af det 18.årh. under Preussen. Ved slutningen af 2.verdenskrig blev byen befriet af sovjetiske styrker efter hårde kampe med de tyske tropper. Efter kampene lå byen i ruiner; omkring 80 % af bygningerne, boliger såvel som offentlige institutioner og erhvervsbygninger blev ødelagt. Den 8.juli 1997 blev Racibórz ramt af den største oversvømmelse i mange århundreder. Vandet i floden Odra steg til et niveau på 10,46 m, dvs. 4,5 m over den kritiske vandstand.

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Fyrsteborgen
Borgens bygninger, der oprindeligt opførtes i det 13.årh., tilhører nu distriktsstyret i Raciborz og bruges til udstillinger og konferencer.

Byens befæstning
Den første forsvarsmur omkring byen blev bygget i det 13.årh. Murens længde var 1,8 km og højden omkring 9 m. Den bedst bevarede del af muren findes ved Basztowa-gaden; her står også det tidligere fængselstårn. Andre bevarede dele af muren kan ses ved gaderne Batorego (ved markedspladsen), Podwale, Drzymały (det længste afsnit), Browarna og Gimnazjalna.

Jomfru Maria-søjlen
der står på torvet i den gamle by, er skabt af billedhuggeren Johann Melchior Österreich og rejst i 1727 som en tak for at byen blev reddet fra koleraepidemien.


Jomfru Maria-søjlen på torvet i Racibórz. I baggrunden Sankt Jakobs Kirke

Helligåndskirken – tidl. dominikanerkirke – nu museum
Kirken blev indviet i 1334 som kirke for dominikanersøstrene. Rummer nu Museet i Racibórz.

Jomfru Marias Himmelfarts Kirke
Den gotiske kirke er fra 1205, men er ombygget flere gange.


Jomfru Marias Himmelfarts Kirke i Racibórz

Sankt Jakobs Kirke
Kirken blev bygget i 1246-1258 som klosterkirke for det lokale dominikanerkloster. Efter to genopbygninger på grund af brande og efter nedrivningen af klosterbygningerne blev kirken i 1874 ombygget i pseudoromansk stil. Kirken ligger ved torvet – som den eneste gamle bygning på dette sted. Som følge af de voldsomme ødelæggelser i 2.verdenskrig er de øvrige bygninger omkring torvet opført efter krigen.


Sankt Jakobs Kirke

Byretten
Byrettens bygning er taget i brug 1826 og tegnet af den preussiske arkitekt Karl Friedrich Schinkel som et eksempel på tysk klassicisme.

Omegnen

Indkvartering:

Booking.com
Racibórz – på polsk, engelsk, tysk, fransk og tjekkisk. – - Med praktiske oplysninger for turister

Spisesteder:

Racibórz – på polsk, engelsk, tysk, fransk og tjekkisk. – - Med praktiske oplysninger for turister

Andre internetsider og kilder:

Racibórz – på polsk, engelsk, tysk, fransk og tjekkisk

Kort
Racibórz
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software