(Kortfattet udgave)

Aleksandrów Kujawski’s byvåben. – Photo by: Artur Jan Fijałkowski. WarX assumed (based on copyright claims)., POL Aleksandrów Kujawski COA, CC BY-SA 2.5
12.000
Aleksandrów Kujawski ligger i det Kujavisk-pommerske amt, nær det sydøstlige hjørne af det store skovområde Puszcza Bydgoska, syd for den store by Toruń og få kilometer vest for Wisła-floden. Erhvervslivet præges af småindustri inden for byggematerialer, fødevarer, metal samt kurvefletning. Byen har et kursanatorium i forbindelse med saltkilder.
Byen udviklede sig især efter bygningen af jernbanelinien Kutno-Toruń i 1862. Købstadrettigheder blev tildelt omkring 1880. 1932-1975 var byen distriktscenter. Under besættelsen i 2.verdenskrig blev ca. 1140 personer i byen og omegnen skudt af tyskerne.
Sognekirken.
Den neogotiske kirke er bygget 1896-1905.
Mindetavle for henrettede.
På tavlen mindes de personer, der blev myrdet under 2.verdenskrig; tavlen er opsat på henrettelsesstedet.
Mindesmærket for de Polske Flyvere , rejst 1996.
Udflugter til den smukke, historiske by Toruń og til kurbyen Ciechocinek.

This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software