Warszawa - side 9

Indholdsfortegnelse for Warszawa:
Warszawa – side 1 .
Warszawa – side 2
Warszawa – side 3
Warszawa – side 4
Warszawa – side 5
Warszawa – side 6
Warszawa – side 7
Warszawa – side 8
Warszawa – side 9

Omegnen

Kampinos-urskoven (Puszcza Kampinoska) – Kampinos Nationalpark (Kampinoski Park Narodowy) ligger tæt nordvest for Warszawa.
Når vinden kommer fra vest, statistisk set ca. hver 3.dag, blæser der frisk luft fra Kampinos-urskoven ind over byen; derfor kaldes skoven også for “Warszawa’s grønne lunger”.
Ideen om anlæggelsen af parken opstod i 1920’erne. I 1930’erne opstod de første reservater i Kampinos-urskoven (Granica, Sieraków, Zamczysko), der nu er fredede områder under Kampinos Nationalpark og dækker et væsentligt større areal. Reelt blev Kampinos Nationalpark anlagt i 1959. Blandt dem, der bidrog til oprettelsen, må først og fremmest nævnes Roman og Jadwiga Kobendza, som i 1930’erne – på Kampinos-urskovens område – gennemførte omfattende studier af floristisk-fytosociologisk (R.Kobendza) og geomorfologisk-geologisk karakter (J.Kobendza). Parkens nuværende areal udgør 38,5 tusinde hektar. Underlagt streng fredning er 4.638 ha. (22 forskellige områder). Man indførte i 1977 en beskyttelseszone omkring parken på 37.756 ha. Over 70 % af parken er dækket af skov. Den primære skovdannende art er fyr og den dominerende biotop er nåletræsskov. I parkens landskab, der er usædvanligt varieret, dominerer to elementer, der står i kontrast til hinanden, nemlig klitter og sumpe.
Parken har et rigt plante- og dyreliv med mange fredede arter, ikke mindst fugle. Der er adgang for turister via afmærkede vandre- og cykelstier.
Se også den særlige side om: Kampinos Nationalpark.

Zegrze-søen (Jezioro Zegrzyńskie) (ca. 27 km nord for Warszawa)
Zegrze-søen er et kunstigt vandreservoir, der er skabt i 1963 ved opdæmning af vandet i Narew-floden. Dæmningen med en højde på 24 m er opført nær bebyggelsen Dębe. Søens areal er på 3300 ha; den største dybde er 15 m (nær broen ved Zegrze), den gennemsnitlige dybde er ca. 3 m. Vandreservoiret har alle de typiske kendetegn på en stor sø.
Rundt om søen ligger små feriebyer som: Białobrzegi, Dębe, Jachranka, Jadwisin, Rynia, Serock, Zegrze, Zegrzynek, Nieporęt.
Søen og dens omgivelser er først og fremmest et ferieområde for indbyggerne i Warszawa og omegn. Om sommeren kan man dyrke sejlsport; om vinteren, når søens vand fryser til, er der mulighed for sejlads med isbåde. Det rene vand og søens ringe vanddybde gør stedet til et paradis for lystfiskere. Mange fiskearter kan fanges her. I Zegrze-søen er der flere øer. På nogle øer er det tilladt at slå telt op; det gælder dog ikke den såkaldte fugleø, der er beliggende i Narew på højde med byen Łacha, idet øen er reservat for vandfugle.

Indkvartering

Booking.com
Miasto stołeczne Warszawa (polsk, engelsk)

Spisesteder:

Miasto stołeczne Warszawa (på polsk og engelsk)

Links

Miasto stołeczne Warszawa (på polsk og engelsk)

Warszawa – side 8

Kort
Warszawa - side 9
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software