Nowa Ruda

By

Torvet i Nowa Ruda. – Photo by: Jacek Halicki, 2014 Nowa Ruda, rynek 01, CC BY-SA 3.0 PL

Afstande i km

Broumov (Tjekkiet)
19 km v, 22 km sø, 27 km nø, 28 km s, 28 km ø, 34 km sv, 36 km nv, 41 km n, 42 km sv, 43 km nø, 58 km nv,
Trutnov (Tjekkiet)
64 km v, 89 km nø

Indbyggertal

23.896 (2011)

Beliggenhed og historie

Nowa Ruda ligger i det sydvestlige Polen, i det Nedreschlesiske Amt, sydvest for amtshovedstaden Wrocław.

Nowa Ruda (tjek. Nová Ruda) blev anlagt i Włodzica-floddalen på handelsvejen mellem det nuværende Tjekkiet og Schlesien. Bebyggelsen udviklede sig under den tyske kolonisering i den tjekkiske konge Přemysl Otokar II’s regeringstid (1253-1278). Den første kendte omtale i dokumenterne er fra 1337.
I den følgende tid udvikledes håndværk som vævning, klædemageri og skomageri. Omkring 1434 fik byen købstadrettigheder. Fra 1472 var byens ejer Georg Stillfried, der giftede sig med den tidliger ejers søster, Anne von Donin, og i de følgende ca.300 år var Stillfried-slægtens medlemmer ejere af Nowa Ruda (tysk: Neurode).
Da den preussiske konge i 1742 købte Kłodzko-området af de tjekkiske magthavere, kom Nowa Ruda ind under Preussen. I 1810 overgik byen på slægten von Magnis’ hænder og forblev deres ejendom indtil 1945.
I løbet af 1800-tallet fik kulmineindustrien en stadig stigende betydning for byen. Lykkeligvis blev Nowa Ruda sparet for følgerne af krigshandlingerne i 1. og 2.verdenskrig.
Fra 1945 var Nowa Ruda en del af Polen. Byen blev efterhånden befolket med tilflyttere fra det centrale Polen og fra østområderne, men derudover også med polakker fra andre europæiske lande.

Turistattraktioner

Seværdigheder i udvalg:

Rådhuset
Det første rådhus fra 1445 var en træbygning på et stenfundament. I 1577 opstod et nyt rådhus. Det tredje rådhus – det nuværende – byggedes i 1884 i Biedermeier-stil.

Borgen
Stillfried-borgen fra det 16.årh. var tidligere residens for slægten von Stillfried. Borgen er blevet ombygget flere gange, herunder grundlæggende ombygget i årene 1700-1730. I 1796 blev forborgen nedrevet sammen med forsvarsmuren. Det firfløjede bygningskompleks samt den tidligere forborg støder op til torvet mod nordvest. 1954-75 var borgen sæde for administrationen af distriktet Nowa Ruda. I 2004 kom bygningen på private hænder.

Væverhusene
De gamle væverhuse ved Nadrzeczna-gaden (langs floden) fra det 18.årh., først træbygget, siden – i det 19.årh. – ombygget i sten. De har arkader ud mod gaden.

Bjergværksmuseet
beliggende i en tidligere kulmine.

Sankt Mikołajs Kirke
er den tredje kirke på dette sted; de to tidligere blev ødelagt af krige og brande. Den første kirke blev bygget o. 1550, den nuværende i 1880’erne i neogotisk stil.

MiG
Et mindesmærke for det berømte sovjetiske jagerfly, MiG-21M, der blev produceret 1959-1987 og anvendt i 34 lande.

Andre attraktioner:

Turistruter
På turistkontoret (Informacja Turystyczna) på torvet kan man få oplysninger om et stort antal afmærkede turistruter, hvor man kan lære byen og omegnen, arkitekturen, historien og landskaberne bedre at kende. Man kan færdes til fods, på cykel eller til hest.

Sport
Der findes tennisbaner og ridecentre.

……………………………………………………………………………………………………

Kendte personer med tilknytning til Nowa Ruda:
Sangerinden Edyta Geppert blev født i Nowa Ruda i 1953.

Omegnen

Bjerge
Nowa Ruda ligger i Wlodzica-floddalen umiddelbart sydvest for bjergkæden Góry Sowie (Uglebjergene), hvoraf en stor del er udlagt som landskabspark.

Tjekkiet
Knap 10 km mod vest går grænsen mod Tjekkiet; grænseovergangen hedder Tłumaczów. Den nærmeste større by på den tjekkiske side er Broumov.

Floder
Den lille flod Włodzica flyder gennem byen fra nord mod syd for senere (sydvest for byen) at løbe ud i Ścinawka, der ved byen Kłodzko har sit udløb i Nysa Kłodzka , som igen løber ud i Odra.

Indkvartering

Booking.com
h3. Andre internetsider og kilder

Nowa Ruda

Kort
Nowa Ruda
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software