- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Małopolska
Alwernia


Afstande i km: Zator 15 sv, Wadowice 28 sv, Andrychów 40 sv, Kęty 49 sv, Oświęcim 30 sv, Bieruń 36 v, Libiąż 20 nv, Jaworzno 32 nv, Chrzanów 19 nv, Trzebinia 22 nv, Olkusz 42 n, Krzeszowice 19 nø, Kraków 32 ø, Skawina 34 sø, Kalwaria Zebrzydowska 51 sø, Myślenice 56 sø.
Indbyggertal: ca. 2.000

Beliggenhed og historie:

Alwernia ligger mellem Kraków og Chrzanów, få kilometer syd for motorvejen Kraków-Katowice. Byen, der trods sin ringe størrelse fik tilkendt købstadrettigheder i 1993, er kendt som et feriested.


Turistattraktioner:

Seværdigheder:
Bernadinerordenens kirke og kloster.
Klosteret og klosterkirken er opført i barokstil i 1630-1676 med senere ombygninger, bl.a. tårnet fra ca.1900; komplekset omfatter en valfartsgård med kapeller fra 1754-58.
Torvet.
Det forholdsvis store og smukke torv er samtidig en velholdt park, der domineres af en gruppe gamle egetræer. På torvet ses træhuse med buegange fra det 17. og 18.årh. En gade fører fra torvet til klosteret og kirken.
Małopolska Brandvæsens Museum.
Museet, der blev oprettet i 1953, viser brandslukningsudstyr, køretøjer og andre effekter fra forskellige tidsperioder og forskellige dele af regionen.


Omegnen:

Alwernia ligger omgivet af landskabsparken "Rudniański Park Krajobrazowy". Langs parkens vest- og sydgrænse (6-7 km sydvest og syd for Alwernia) løber floden Wisła.
Kwaczała (4 km vest for Alwernia)
Ved denne landsby findes "Den forstenede Skov" med forstenede stammer af træer (af arten araucaria), der har vokset på dette sted for ca. 220 millioner år siden.
Wygiełzów. (9 km vest for Alwernia)
Frilandsmuseet (Nadwiślański Park Etnograficzny) i landsbyen Wygiełzów vest for Babice. Her har man samlet eksempler på træbygninger, karakteristiske for det vestlige Małopolska, især landbohuse - herunder komplette bøndergårde - men også kirker. Enkelte bygninger går tilbage til det 16.årh. - Link: Fotos af Wojciech Gryboś.


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Andre links til indkvartering:
Informacje turystyczne


Andre sider om Alwernia:

Gmina Alwernia



Retur til: Małopolska

Spangshus