- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Podkarpacie
Przemyśl


Afstande i km: Sanok 70 sv, Lesko 72 sv, Zagórz 76 sv, Ustrzyki Dolne 76 sv, Brzozów 75 sv, Krosno 94 sv, Rymanów 97 sv, Iwonicz-Zdrój 197 sv, Dukla 103 sv, Dynów 46 v, Kańczuga 43 nv, Tyczyn 71 nv, Strzyżów 86 nv, Rzeszów 82 nv, Łańcut 60 nv, Przeworsk 49 nv, Jarosław 33 nv, Radymno 20 n, Lubaczów 56 nø, Medyka (grænse) 13 ø.
Indbyggertal: 66.229 (2010)

Beliggenhed og historie:

Przemyśl ligger i den østlige del af Podkarpacie amt, nær grænsen til Ukraine. Byen ligger på begge sider af floden San, en højre biflod til Wisła. De vigtigste vejforbindelser er den vest-østgående hovedvej nr.28 fra Zator til Medyka ved grænsen til Ukraine. Mod nord er der med hovedvej nr.77 forbindelse til den vest-østgående hovedvej nr.4 (E40- motorvej) fra den tyske grænse til den ukrainske grænse. Fra hovedbanegården i Przemyśl føres jernbanen over floden nord for den gamle by; på venstre flodbred er der en mindre station: Zasanie. Herfra går banelinien videre mod Rzeszów.
Przemyśl er den ældste - og den næststørste - by i regionen og en af de ældste byer i Polen. Byens latinske navn var Premislia. I den tidligere middelalder var byen en del af et landområde kaldet Grody Czerwieńskie, omfattende den sydøstlige del af det nuværende Polen, vest for Chełm, Leżajsk og Biecz, og en del af det nuværende Ukraine. Dette område var i lang tid omstridt mellem Polen og Kievriget (Kievrus). Byen var på et tidspunkt hovedstad i et selvstændigt fyrstendømme og fra 1344 hovedstad i det vidtstrakte Przemyśl Land. Efter den første deling af Polen kom Przemyśl under Østrig som en af byerne i provinsen Galicien. - Efter Polens genfødsel efter 1.verdenskrig hørte byen først under Lwów amt - indtil 1939. 1945-1975 var den en del af Rzeszów amt. 1975-1998 var Przemyśl hovedstad i amtet af samme navn - det vil sige før det nuværende store Podkarpacie amt blev skabt. Byen er nu centerby i Przemyśl distrikt; desuden har byen selv status som distrikt.
I Przemyśl er der et ærkebispesæde for både den romersk-katolske og den græsk-katolske kirke; desuden rummer byen andre religøse samfund: protestantiske menigheder, metodister, adventister, baptister, pinsemenighed og Jehovas Vidner. - Przemyśl er en multikulturel by, specielt har der altid været et stort ukrainsk islæt i befolkningen.
Byens erhvervsliv rummer flere virksomheder indenfor træindustri, farveindustri. kosmetisk industri og fremstilling af belagt stof. Desuden findes traditionelle håndværksfag, herunder ikke mindst pibefremstilling.
I Przemyśl udkommer ugeavisen Życie Podkarpackie (Livet i Podkarpacie) samt fem andre blade, herunder et kulturtidsskrift.
Byen er sæde for flere institutioner af regional karakter; her kan nævnes Amtskonservatoren for Podkarpacie amt, toldkontor, Grænseværnets Bieszczady-afdeling, Statsarkivets afdeling med enorme samlinger, et amtshospital og et militærhospital.
I Przemyśl findes flere højere læreanstalter: Højskolen for Retsvæsen og Administration, Højskolen for Informatik og Management, Den økonomiske Højskole, Præsteseminariet, Statens østeuropæiske Højskole, Lærerhøjskolen for Fremmedsprog, Aleksander Fredro-Lærerhøjskolen.

Det formodes, at bebyggelsen stammer helt tilbage fra det 8.årh. I det 9.århundrede kom området under det vestslaviske storrige, Stormähren. Derefter blev det område, som byen ligger i, og som på det tidspunkt kaldtes Grody Czerwieńskie, omstridt mellem Polen og det østslaviske Kievrige. Man ved, at Przemyśl i 981 (med navnet Peremyšl´) hørte under Kievriget. Denne omtale, der nævner året 981, skyldes den russiske krønikeskriver Nestor. Derimod strides forskerne stadig om, i hvilket omfang byen var polsk forud for 981. I 1018 kom byen under Polen, men blev generobret af Kievrus i 1031. 40 år senere (1071) blev Przemyśl generobret af polakkerne. Kort tid efter erobringen, formentlig i 1072, oprettede den polske fyrste Bolesław II Szczodry et bispesæde i Przemyśl, idet abbeden fra et kloster i Sandomierz blev udnævnt til biskop. Fra 1085 til 1269 var byen hovedstad i et selvstændigt russisk delfyrstendømme, styret af fyrsteslægten Rjurikowič. I 1340 - under kong Kazimierz Wielki - blev det fyrstendømme, som byen da var en del af, og som nu hed Halicz-Przemyśl, indlemmet i Polen.
Som følge af Polens første deling i 1772 kom Przemyśl sammen med den sydlige del af Małopolska under det østrigske rige. Byen blev hovedstad i en af de 20 distrikter (Bezirke) i provinsen Galicien. Efter få år blev bymuren og rådhuset revet ned og seks klostre blev nedlagt. Dominikanermunkenes kloster blev indrettet til sæde for distriktets administration og dominikanernonnernes kloster blev ombygget til hospital for den østrigske hær. I første halvdel af 1800-tallet fulgte en nedgangstid for byen - forværret af flere oversvømmelser og epidemier. I 2.halvdel af århundredet gik det dog fremad igen, bl.a. på grund af den nye jernbanelinie, der fra 1861 forbandt Wien med Kraków og Lwów. Få år senere blev der direkte forbindelse til Budapest. Przemyśl blev udbygget langt udover de tidligere bymure, og byen var stadig den den trediestørste og tredje vigtigste i Galicien - efter Lwów og Kraków.
Under det østrigske herredømme blev der bygget forsvarsværker - rettet mod truslen fra Rusland - omkring byen, der forvandlede Przemyśl til den trediestørste fæstning i Europa. Fæstningen var hjemsted for en militær garnison. I 1914 var der stationeret 140.000 soldater her. Under 1.verdenskrig blev byen - dvs. som den østrig-ungarske Fæstning Przemyśl - belejret 2 gange. Den ene gang - i 1915 - blev fæstningen indtaget af russerne, men senere samme år generobret af østrigske og tyske styrker.
Under 2.verdenskrig blev ca. 45% af byen ramt af ødelæggelser, især det jødiske kvarter og forstæderne. Domkirken og en del af Franciskanerkirken blev ødelagt. I Zasanie på venstre flodbred brændte benediktinernonnernes kirke- og klosterbygninger.
Indtil 2.verdenskrig havde byen en jødisk befolkning af betydelig størrelse, idet indbyggerne af den jødiske tro iflg. en folketælling fra 1931 udgjorde 29,5 % af den samlede befolkning. Det er dokumenteret, at jøderne i Przemyśl var den første bosættelse af jøder på polsk jord. Jøderne rådede over 4 synagoger i byen. Efter 2.verdenskrig eksisterer to af disse ikke længere. Den tredje synagoge - på ul.Słowackiego - fungerer nu som folkebibliotek. Den sidste - i bydelen Zasanie - står som en tom ruin.
I efteråret 1944 oprettede de sovjetiske myndigheder - dvs. konkret NKVD (Folkekommissariet for Interne Anliggender - en gennemgangslejr for soldater fra Armia Krajowa (Hjemmehæren) og andre modstandere af den sovjetiske besættelse. Herfra blev fangerne overført til andre fængsler, bl.a. på slottet i Rzeszów eller til lejre i Sibirien.
Ved grænsedragningen efter 2.verdenskrig befandt Przemyśl sig på polsk område, men kun få kilometer vest for den ukrainske grænse, hvorved byen blev afskåret fra en stor del af dens naturlige handelsmæssige opland. Efter myrderierne på jøderne under krigen og uddrivelsen af mange ukrainere efter krigen havde byen mistet en stor del af sin befolkning. Denne nedgang i folketal blev imødegået ved at man modtog mange polakker fra det tidligere østgalicien. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev grænsen til Ukraine mere åben, og der blev basis for et mere naturligt handelssamkvem.


Turistattraktioner:

Borgen (Zamek)
Borgen blev opført efter 1340 af kong Kazimierz Wielki (Den Store) på skråningen af borghøjen sydvest for centrum, dvs. lige uden for den oprindelige bymur. I borggården har man fundet fundamenter til en romansk basilika samt fundamenter, der stammer fra en klosterbygning. Borgen blev ombygget i det 16.årh. i renæssancestil. I dag rummer bygningen Dramaselskabets teatersal samt den ældste amatørscene i Polen.

Den Romersk-Katolske Domkirke (Archikatedra rzymskokatolicka)
der er ærkebispesædets hovedkirke, er opført i gotisk stil i det 15. og 16.årh. på stedet for en endnu ældre romansk kirke, hvoraf rester er bevaret i kælderetagen. Domkirken blev ombygget i det 18.årh. i barokstil. Nær domkirken står ærkebispens Palæ samt et senbarokt klokketårn (71 meter i højden), et karakteristisk element i bybilledet.

Den Græsk-Katolske Domkirke (Archikatedra greckokatolicka)
Bygningen er den tidligere Jesu Hellige Hjertes Kirke, en barokkirke opført til jesuiterne i det 17.årh. I det 20.årh. var bygningen garnisonskirke. I 1991 overdrog pave Johannes Paul II kirken til den græsk-katolske menighed som domkirke for det græsk-katolske ærkebispesæde. Ved domkirken står et moderne klokketårn og bag dette er ærkestiftsmuseet indrettet i det tidligere jesuiterkollegium.

Przemyśl-Landets Nationalmuseum (Muzeum Narodowe Ziemi Przemyskiej)
Museet opstod i 1909 og dets samlinger består af ca. 80 tusinde genstande indenfor arkæologi, historie, kunst og etnografi, ca. 280.000 fragmenter af arkæologiske fund, især keramik. Museet råder over et bibliotek med omkring 35.000 bind, herunder 98 håndskrifter, ca. 400 inkunabler samt 600 stk. kortmaterialer.

Karmeliterklosteret og klosterkirken
er bygget på en skråning højt over den gamle by og stammer fra det 17.årh. Mens denne del af Polen var under østrigsk herredømme, blev kirken overdraget til den græsk-katolske menighed, der indrettede den til domkirke samtidig med at klosterbygningerne blev ombygget. I de seneste år har karmeliterne ved nye ombygninger givet kirke-og klosterbygningerne deres oprindelige udseende samt gennemført en renovering af det indre.

Klokketårnet(Wieża Zegarowa)
er bygget i det 18.årh. i sen barokstil som klokketårn til den planlagte men aldrig opførte, græsk-katolske domkirke. I 123 år blev tårnet brugt af brandværnet som brandtårn og observationspunkt. Tårnet rummer nu en interessant og enestående samling nemlig Museet for Klokker og Piber, og fra udsigtsbalkonen er der et smukt panorama over den gamle by.

Franciskanerkirken
er bygget i det 18.årh. på stedet for en tidligere gotisk kirkebygning. Kirkens indre er rigt udstyret med skulpturer og fresker og fortrinsvis holdt i rokokostil.

Borgerhuse på torvet
Der er interessante borgerhuse på torvet. De er fra det 16. og 17.årh. og står på alle tre af de oprindeligt fire sider af torvet. Bemærk den skrå del af torvepladsen, hvor der tidligere stod et renæssancerådhus, der blev nedrevet af de østrig-ungarske myndigheder, da de overtog administrationen efter Polens deling.

Det Byhistoriske Museum i Przemyśl
er beliggende i et hus fra det 16.årh. med tilgængelige kælderrum. I museet er der interessante borgerlige interieurer, et fotografisk atelier fra det 19.årh. og udstillinger, der er helliget byens mere en tusindårige historie.

Det tidligere dominikanerkloster
er fra overgangen mellem det 16. og 17.årh. Da de østrigske myndigheder havde ophævet ordenen blev bygningen sæde for distriktsstyret, siden fængsel og domhus og i 1975 sæde for den lokale amtsmyndighed. Nu har distriktsmyndighederne til huse her. På pladsen foran det tidligere kloster stod førhen dominikanerkirken, der stammede fra det 16.årh., men blev nedrevet af de østrigske myndigheder.

De Barmhjertige Brødres tidligere kloster
stammer fra det 17.årh. Efter ordenens ophævelse havde forskellige distriktsmyndigheder til huse i bygningen. I Folkerepublikkens tid boede højtstående partifunktionærer i det tidligere kloster. For tiden er bygningen sæde for Lærerhøjskolen for Fremmedsprog.

Det tidligere dominikanernonnekloster
fra overgangen mellem det 16. og 17.årh. blev af de østrigske myndigheder indrettet til militærhospital og siden officerskasino. Nu er bygningen garnisonsklub med en stor biografsal. I kælderen finder man Museet for Fæstningen Przemyśl.

Bymuren
De bedst bevarede fragmenter af den gamle bymur findes ved ul.Basztowa. Denne del af muren stammer fra det 16.årh. Ved slutningen af det 18.årh. lod østrigererne bymuren nedrive - eller i hvert fald det meste af den. Den samme skæbne fik de tre byporte og 9 murtårne.

Franciskanerreformisternes kirke
fra det 17.årh. var i sin tid omgivet af en forsvarsmur med skydehuller og udgjorde sammen med klosteret en portbefæstning (polsk: barbakan, middelalderlatin: barbecana) for den nu ikke-eksisterende Lwów-byport (den østlige port). Efter at bymuren var blevet nedrevet og voldgraven opfyldt hævede terrænet sig så meget, at kirken nu forekommer at ligge under gadeniveau.

Benediktinernonnernes kloster
blev grundlagt i det 17.årh. og omgivet af en forsvarsmur med tårne. I det 18.årh. byggedes en senbarok kirke (Den Hellige Treenigheds Kirke). Klosteret er det ældste bygningsmindesmærke i bydelen Zasanie på venstre flodbred.

Fæstningen Przemyśl
I middelalderen var Przemyśl en befæstet by med en borg hævet over denne. I århundrederne efter middelalderens afslutning var byen på grund af sin strategiske beliggenhed og militære betydning også en fæstningsby. Under det østrig-ungarske herredømme fra slutningen af det 18.årh. blev byen udset til at være en art spærrebom, der skulle beskytte vejene, der førte fra øst og nord mod syd og vest. Da konflikterne mellem østrig-Ungarn og Rusland om Balkanhalvøen blev skærpet i midten af det 19.årh., blev Przemyśl, det centrale led i østrig-Ungarns forsvarssystem mod øst, under Krim-krigen (1853-1856) forvandlet til befæstet militærlejr.
Se en mere omfattende beskrivelse under: "Omegnen" nedenfor.

Lubomirski-palæet
Palæet er oprindeligt et herregårdsanlæg med hovedbygning og avlsgård, beliggende et par kilometer sydøst for centrum, opført i 1885-87 af fyrst Hieronim Lubomirski efter tegninger af Kraków-arkitekten Maksymilian Nitsch. Bydelen Bakończyce var i sin tid en selvstændig bebyggelse kendt siden det 14.årh., hvor den ungarske starosta, der administrerede området, anlagde en dyrepark her. Siden blev dyreparken til en landbrugsejendom. I det 18.årh. var Bakończyce sommerresidens for starosta'en af Przemyśl. I 1868 købte Hieronim Lubomirski ejendommen af Adam Czartoryski. Familiens nye palæ var i to etager og havde ca. 30 værelser. Bygningen blev udført i eklektisk stil, hvor elementer af neobarok, neogotik og neoromansk stil blev forenet. Palæet og de omgivende bygninger lå i park på syv hektar. Nær palæet lå avlsgården, der primært var indstillet på hesteopdræt samt bryggeri.
Under 1.verdenskrig befandt ejendommen sig indenfor Fæstningen Przemyśl. I forbindelse med krigshandlingerne udbrød der brand i palæet og en del af taget blev ødelagt. Efter udbruddet af 2.verdenskrig blev Bakończyce og hermed palæet indtaget af den sovjetiske hær. Ejendommens sidste nominelle ejer var Jerzy Ignacy Lubomirski, der dog aldrig boede på stedet. Efter 2.verdenskrig blev palæet indrettet til landbrugsteknisk skole, og fra 2001 blev en del af rummene overtaget af Statens Faghøjskole. Fra 13.juni 2006 er palæet sæde for Statens østeuropæiske Højskole. Den gamle lagerbygning er ombygget til et moderne bibliotek. De fleste bygninger i parken er overtaget af afdelinger af læreanstalten. Den neogotiske indgangsport til parken er blevet fornyet.

Arbejdernes Hus (Dom Robotniczy)
opført i modernistisk stil i 1911-1913 på initiativ af Herman Liberman, der også blev direktør for institutionen. Huset blev bygget for midler, der stammede fra det Social-Demokratiske Parti, og det var det første center for arbejderkultur i Galicien. Arbejdernes Hus skulle have både sociale og kulturelle funktioner. Den store teatersal/koncertsal fyldte meget af bygningen. I 1999 blev sydfløjen indrettet til brug for Højskolen for Retsvæsen og Administration (grundlagt i 1995).

Mindesmærket for Przemyśl's Unge ørne (Pomnik Orląt Przemyskich)
Mindesmærket, der står i bydelen Zasanie, er rejst til minde om de unge polakker, der forsvarede byen mod ukrainere og russere i årene 1918-1921.

Den Nye Synagoge (Nowa Synagoga)
befinder sig på adressen ul.Juliusza Słowackiego 15. Bygningen af denne synagoge påbegyndtes i 1910. Under 2.verdenskrig indrettede tyskerne hestestald i bygningen og kun af denne grund undgik synagogen at blive nedrevet. I 1945, straks efter krigens afslutning, gennemførtes påny regelmæssige gudstjenester i bygningen.

Tatar-højen (Kopiec Tatarski)
Dette er en høj, beliggende syd for byen, hvor en tatarisk khan efter sigende blev begravet i 1500-tallet. Oprindeligt var højen dog et kultsted, hvor man i fortiden dyrkede de gamle slaviske guder.

Den Multikulturelle Festival "Galicja"
Denne festival, der omfatter udstillinger, koncerter, teaterforestillinger mm. afholdes hvert år, første gang i september 2003.

Turistmarked Podkarpacie (Podkarpacki Jarmark Turystyczny)
med forskellige arrangementer indleder hvert år turistsæsonen i byen og omegnen.


Den polske komponist Czesław Marek (1891-1985) er født i Przemyśl.


Omegnen:

Fæstningen Przemyśl
I middelalderen var Przemyśl en befæstet by med en borg hævet over denne. I århundrederne efter middelalderens afslutning var byen på grund af sin strategiske beliggenhed og militære betydning også en fæstningsby. Under det østrig-ungarske herredømme fra slutningen af det 18.årh. blev byen udset til at være en art spærrebom, der skulle beskytte vejene, der førte fra øst og nord mod syd og vest. Da konflikterne mellem østrig-Ungarn og Rusland om Balkanhalvøen blev skærpet i midten af det 19.årh., blev Przemyśl, det centrale led i østrig-Ungarns forsvarssystem mod øst, under Krim-krigen (1853-1856) forvandlet til befæstet militærlejr. Byen blev omgivet af en 15 km lang fæstningsvold med voldgrav, forstærket med 30 bastioner, forter, tenaille-befæstninger og porte. Efter at de riflede skydevåben var blevet udviklet og anvendt i anden halvdel af det 19.årh., hvilket væsentligt forøgede våbnenes effektivitet, var man nødt til at udvide det forsvarsmæssige forterræn til de hidtidige befæstningsanlæg, således at disse blev omdannet til udstrakte fortfæstninger. I årene 1888-1914 blev Przemyśl forvandlet til en ringformet fortfæstning af 1.klasse, den trediestørste af ca. 200 sådanne, der blev opført rundt om i Europa. På højdedragene rundt om byen blev der i en radius på 6-8 kilometer fra centrum, på en strækning af ca. 45 km bygget 44 hovedforter og mellemværker med 1 eller 2 volde, enhedsforter (for fodfolk og artilleri), artilleriforter og panserforter. Desuden blev de hidtidige befæstninganlæg moderniseret og omdannet til en indre fæstningsring. Efter udbruddet af 1.verdenskrig udfyldte fæstningen sin funktion under den første belejring, hvor man standsede en stærk russisk hær på ca.300.000 mand, der var på vej mod Karpaternes bjergpas, Kraków og Schlesien. Under den anden belejring blev fæstningen på grund af mangel på levnedsmidler og soldaternes udmattelse nødsaget til den 22.3.1915 at overgive sig til den russiske hær - efter forudgående sprængning af forter, magasiner, våben mm. Den 3.6.1915 blev fæstningen generobret af de forenede østrig-ungarske og tyske hærstyrker. Under disse kampe om fæstningen mistede begge kæmpende parter ca. 115.000 soldater - dræbte, sårede og savnede.
De ødelagte forter blev i 1968 anerkendt som fredede bygningsmindesmærker indenfor forsvarsarkitekturen. I 1997 blev Przemyśl omfattet af det landsdækkende program for bevaring og konservering af forsvarsarkitektur.
Forterne udgør i dag en enestående turistattraktion, og for besøgende er der anlagt en speciel turistrute på sammenlagt 82 kilometer.

Kopystanka
Dette bjerg, der ligger ca. 20 km sydvest for Przemyśl, er det højeste bjerg i det lave bjergområde sydvest for Przemyśl. Fra toppen, der krones af et metalkors, i en højde af 541 m over havets overflade, er der en glimrende udsigt.

Kajaksejlads
For turister, der ynder at dyrke vandsport, kan foreslås kajaksejlads på floden San.

Krasiczyn (9 km vest for Przemyśl)
Slottet. Her findes det berømte Krasicki-slot fra begyndelsen af det 17.årh., et af de mest værdifulde bygningsmindesmærker i Polen, kaldet den polske renæssances perle. Flere polske konger har opholdt sig her: Zygmunt III, Władysław IV, Jan Kazimierz og August II. Bygningen er med sin raffinerede arkitektur, eventyrlige tårnbygninger og sin udsmykning særdeles imponerende og tåler sammenligning med de mest berømte borgbygninger i resten af Europa. Smukke og specielle er de freskomalerier der pryder ydermurene. En park på 20 ha med mange sjældne planter omgiver slottet. Bebyggelsen Krasiczyn ligger ved bredden af floden San, omgivet af smukke skove. Bebyggelsen opstod i udkanten af landsbyen Śliwnica, der er kendt fra det 14.årh. I 1520 begyndte den daværende ejer af landsbyen, Wacław Śliwnicki, at opføre en befæstet bebyggelse på stedet, omgivet af en jordvold og en voldgrav. Omkring 1550 besluttede Jakub Krasicki at udbygge ejendommen til en egentlig borg og samtidig en adelig residens. 30 år senere begyndte hans søn, Stanisław Krasicki, at bygge den enorme, befæstede borg.
Nær slottet står sognekirken fra det 18.årh.
På den anden side af vejen til Sanok ses de bygninger, der hører til Sapieha-bryggeriet (Sapieha-slægten var de sidste ejere af slottet).
På højdedraget ovenfor Krasiczyn kan man i skoven se et antal bunkere, der hører til Molotov-linien - den sovjetiske forsvarslinie, der blev opført i det østlige Polen i 1939 af den sovjetiske besættelsesmagt.

Bolestraszyce (6 km nordøst for Przemyśl)
Arboretet. På en stor landejendom, der tidligere tilhørte familien Michałowski, findes nu det største arboret i det sydøstlige Polen med sjældne træer og buske mv. fra hele verden.
Nær arboretet befinder sig en af hovedelementerne i Fæstningen Przemyśl, nemlig ruinerne af panserfort XIII "San Rideau", bygget 1892-1896. Under besøg i ruinen skal man iagttage den yderste forsigtighed.

Siedliska (10 km sydøst for Przemyśl)
Her findes elementer af den ydre forsvarsring i Fæstningen Przemyśl, nemlig Fort I "Salis-Soglio", bygget 1882-1886. Det er et atypisk artillerifort, der trods sprængningen i marts 1915 er en af de bedst bevarede dele af den ydre ring i fæstningen. Bevaret er således: indgangsporten i mursten, kaserne med kasematter, ammunitionsmagasiner og elevatorskakter, artilleristillinger og beskyttelsesrum til besætningen. Fortet befinder sig kun få meter fra den nuværende polsk-ukrainske grænse. På den anden side af grænsen befinder der sig seks mellemværker hørende til dette fort. Hvis man besøger Fort I "Salis-Soglio", er det også værd at bese det nærliggende (i retning af Medyka) Panserfort XV "Borek" fra 1897-1900. Begge forter er optaget på fæstningsruten for turister og den tilsvarende rutebeskrivelse for cyklende turister.

Kuńkowce (4 km vest for Przemyśl)
Fort VIII "Łętownia" kan føres tilbage til 1854-55, hvor østrigerne på dette højdedrag vest for Przemyśl byggede en af artilleriskanserne. I sin nuværende skikkelse opstod fortet i 1881-1882. I turistsæsonen kan man i fortets indre besøge en udstilling, der er helliget Fæstningen Przemyśl.

Posada Rybotycka (ca. 22 km sydvest for Przemyśl)
Sankt Onufry's Kirke er en grundmuret forsvarskirke fra det 15.årh. oprindeligt tilhørende den ortodokse menighed. Det er den ældste ortodokse kirke i det nuværende Polen. Ved kirken fandtes tidligere et mindre kloster. Efter 1945 stod kirken tom og bygningen er nu en filial af Przemyśl-Landets Nationalmuseum.

Krzywcza (19 km vest for Przemyśl)
En ganske lille by der stammer fra det 14.årh. og med ganske mange bevarede træhuse. Byen var sæde for en af de ældste romersk-katolske menigheder på egnen. Den nuværende kirke er bygget i 1625. Nær kirken findes en tidligere herregård med rester af beskyttelsesvolde fra det 17.årh. Gården er nu indrettet til sundhedscenter.

Dubiecko (ca. 30 km vest for Przemyśl)
En lille by der kan føres tilbage til det 15.årh. Byens ejere var slægter som Kmita, Stadnicki, Krasicki og Konarski. I første halvdel af det 16.årh. byggedes her ved San-floden en borg omgivet af en ringmur med tårne. Her fødtes i 1735 den senere biskop og fremtrædende forfatter fra oplysningstiden: Ignacy Krasicki (død 1801). Ved slutningen af det 18.årh. blev borgen ombygget til det nuværende palæ.

Kruhel Wielki (ca. 4 km sydvest for Przemyśl)
Dette er en bebyggelse fra det 15.årh., beliggende på skråningen af et højdedrag lige uden for Przemyśl. Ovenfor landsbyen har man i mange århundreder udvundet kalk og i perioder også marmor. I den øverste udkant af landsbyen er bevaret en græsk-katolsk kirke fra 1630, en af de ældste af denne type kirker i det nuværende Polen.

Średnia (ca. 25 km nordvest for Przemyśl)
På toppen af et træbevokset højdedrag ovenfor landsbyen Średnia finder man den ældste gravhøj fra den snorekeramiske kultur i Polen. Den lille gravhøj, hvor man under de arkæologiske udgravninger har fundet en kvindegrav, er ca. 5 tusinde år gammel.


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Andre links til indkvartering:
Baza noclegowa

Spisesteder:
Restauracje


Przemyśl
Andre internetsider og kilder:

Przemyśl
(på polsk, tysk og engelsk)

Retur til: Podkarpacie

Copyright © 2012 Spangshus