- spangshus online - Turist i Polen Regioner og byer Helligkors-regionen
Kielce

Kraków-bispernes Palæ i Kielce
Kraków-bispernes Palæ i Kielce, rummer nu Nationalmuseet


Afstande i km: Chęciny 18 sv, Jędrzejów 38 sv, Kazimierza Wielka 84 sv, Pińczów 41 sv, Kraków 119 sv, Włoszczowa 56 v, Końskie 51 nv, Opoczno 79 nv, Łódź 144 nv, Piotrków Trybunalski 98 nv, Skarżysko-Kamienna 36 nø, Szydłowiec 47 nø, Starachowice 47 nø, Radom 74 nø, Zwoleń 106 nø, Puławy 134 nø, Opole Lubelskie 131 nø, Ostrowiec Świętokrzyski 77 nø, Warszawa 178 nø, Lublin 174 nø, Opatów 61 ø, Staszów 57 sø, Baranów Sandomierski 87 sø, Mielec 112 sø, Sandomierz 94 sø, Rzeszów 172 sø, Busko-Zdrój 48 s.
Indbyggertal: ca. 212.000 (2006)

Beliggenhed og historie:

Regionshovedstaden Kielce ligger i den sydøstlige del af Polen, i den vestlige udkant af bjergområdet Góry Świętokrzyskie.

Et præcist tidspunkt for byen Kielce's opståen kan vanskeligt fastslås. Undersøgelser viser, at begyndelsen var en lille boplads, der udviklede sig som et centrum for udveksling af varer. I det 10.årh. opførtes en kirke, indviet til sankt Wojciech. Ved overgangen mellem det 10. og 11.årh. blev bispesædet i Kraków ejere af såvel bebyggelsen som betydelige dele af bjergområdet Góry Świętokrzyskie. Biskoppen byggede en stiftskirke på højen i byen (der nu kaldes borghøjen); denne kirke blev indviet til jomfru Maria. Den polske krønikeskriver Jan Długosz nævner, at Kraków-biskoppen Gedeon byggede byen Kielce i de fjerne ubeboede skove og heri en kirke til Guds ære. Kirkebyggeriet blev afsluttet i 1171, hvilket årstal er det første sikre årstal i byens historie. Erhvervslivet i Kielce udvikledes væsentligt især i form af markeder og anden handel. I 1229 opstod der ved stiftskirken en sogneskole. I midten af det 13.årh. hæmmedes byens udvikling en del på grund af angreb fra tatarerne samt tronstridigheder i Polen. Samtidig med udbedringen af ødelæggelserne i byen opførtes et forsvarsanlæg uden om kirken på borghøjen.
Ingen af de oprindelige købstadrettigheder eller privilegiebreve for Kielce er bevaret. Man kender dog privilegiebreve udstedt af Leszek Biały i 1227 og et dokument udstedt af den tjekkiske konge Václav II i 1295, der gav tilladelse til opførelse af bymure og voldgrave omkring en række handelspladser, bl.a. Kielce. Ud fra omstændighederne omkring det seneste dokument antager man, at Kielce allerede ved slutningen af det 13.årh. ansås for at være en by. Betegnelsen "civitas" (borgersamfund eller by) anvendes dog første gang i kilderne i 1359. Ved overgangen mellem det 14. og 15.årh. beboedes Kielce af ca. 300 personer. I 1496 fik Kielce tildelt et byvåben: en gylden krone på rød baggrund og herunder forkortelsen CK (Civitas Kielcensis, dvs. Kielce Borgersamfund). Det første håndværkerlaug i byen, nemlig skomagerlauget, blev grundlagt i 1502. Ved et kongeligt privilegium blev der givet tilladelse til to markeder. Samtidig blev der bygget en vej til Bodzentyn; senere opstod flere håndværkerlaug: kleinsmede, bødkere og skræddere. Et bycentrum begyndte at tegne sig i form af et torv med herfra udgående gader: de nuværende Bodzentyńska og Piotrkowska. I midten af det 16.årh. opførtes en énetages rådhusbygning på torvet.
Udvindingen af jern og uædle metaller i lokaliteterne omkring Kielce bidrog i det 16. og 17.årh. kraftigt til byens udvikling og medførte en tilvækst i byen af specialister fra andre dele af Polen og fra udlandet, især italienere, ungarere, slovakker og tyskere. I adskillige år fandtes en minedriftsstyrelse i Kielce. Omkring år 1500 var det daværende Sandomierz amt (en forløber for det senere Kielce og endnu senere Świętokrzyskie amt) et at de mest betydende industriområder i Polen. Her virkede så mange som 73 hammerværker. I Kielce-området opstod metalværker, glasværker og værksteder, der fremstillede rustninger. Omkring 1790 var Kielce blevet så betydningsfuld, at byen blev valgt som mødested for adelsforsamlingerne i Sandomierz-området. Man ved, at der i 1645 boede 1250 personer i byen. I første halvdel af det 17.årh. fandt en væsentlig udbygning af byen sted. I stedet for det gamle herresæde af træ byggedes et palæ, tegnet af den italienske arkitekt J.Trevano, Treenighedskirken og et hertil knyttet hospital blev opført og på Karczówka-højen byggede Bernardinerordenen et kloster og en kirke. Stiftskirken blev udvidet med sideskibe, et kor samt et muret klokketårn på kirkegården omkring kirken. Krigene med svenskerne samt borgerkrige i Polen hæmmede byens udvikling: krigshandlinger, plyndringer og pest satte sine spor; først i løbet af det 18.årh. vendte velstanden tilbage. I 1780'erne begyndte man at udvinde kalksten i en mine i nærheden af Kielce og to teglværker begyndte deres virksomhed, nye gader blev anlagt i byen og nye huse bygget. Meget væsentlig for byens senere udvikling blev en en lov, vedtaget af den polske Sejm, i kraft af hvilken biskoppens ejendomme, herunder Kielce by, blev overtaget af den kongelige administration.
Ved den tredje deling af Polen i 1795 mistede Kielce sin uafhængighed, idet byen blev en del af provinsen Vestgalicien, dvs. Østrig-Ungarn. I 1800 ødelagde en brand store dele af den indre by. I 1809 indgik byen i det i 1807 oprettede Fyrstendømmet Warszawa, der formelt var selvstændigt, men reelt var underlagt Frankrig. Efter Napoleons nederlag i Rusland i 1812, men formelt først ved Wienerkongressen i 1815 blev den østlige del af fyrstendømmet (med Kielce) lagt ind under Rusland. Den polske novemberopstand i 1830 (rettet mod Rusland) og dens følger hæmmede byens udvikling i flere årtier. En magistratbygning opført i 1835 brændte i 1873. To år senere begyndte den lokale arkitekt Franciszek Kowalski planlægningen af et nyt rådhus, som man begyndte at tage i brug i 1876. Efter flere ændringer og ombygninger står bygningen stadig i dag.
Under den russiske administration oprettedes et guvernement, der omfattede Kielce-området og havde denne by som administrativt centrum. Dette guvernement (Keleckaja Gubernija) fungerede fra 1841-1844 og igen fra 1867-1917.
Omkring 1875 virkede 4 større industrivirksomheder i Kielce: et bryggeri, en marmorfabrik, et savværk og en dampmølle. En opblomstring af erhvervslivet fandt sted efter åbningen i 1885 af en jernbanelinie fra Dęblin via Kielce til Dąbrowa Górnicza. Nye virksomheder i byen var bl.a. andelsvirksomheden "Społem", en glasfabrik og to kalkovne. Et nyt teater og en lokal avis såvel som nye hoteller og kirker opstod også sidst i 1800-tallet. I 1897 var der 13.500 indbyggere i Kielce. Under det russiske styre virkede flere modstandsbevægelser i Polen, også i Kielce; mange indbyggere i byen blev arresteret for deltagelse i opstande og anden modstandsvirksomhed og sendt i fangenskab til Sibirien. Et elektricitetsværk opstod i Kielce i 1913.
Efter 1.verdenskrig, i 1918, fik byen sin uafhængighed tilbage efter 123 år under fremmed styre. Kielce blev nu administrativt centrum i et stort amt. Flere bebyggelser omkring byen blev inddraget i byområdet. Befolkningstallet steg og udgjorde i 1939 over 71.000 personer. Flere nye industrivirksomheder (således en støbegodsfabrik, en møbelfabrik, flere teglværker) og kommunale værker kom til. I 1930-erne oprettede de polske myndigheder Det Centrale Industriområde (Centralny Okręg Przemysłowy, COP), der omfattede dele af amterne: Kielce, Lublin, Kraków og Lwów. Indenfor rammerne af COP byggedes i Kielce amt bl.a. våbenfabrikker i Radom og Starachowice. Flere aviser og tidsskrifter begyndte at udkomme i byen.
Den nye udvikling i Kielce blev afbrudt af 2.verdenskrig. Den tyske hær beherskede byen allerede fra begyndelsen af september 1939. Meget tidligt under besættelsen blev byens præsident, Stefan Artwiński, myrdet af tyskerne på grund af modstandsaktiviteter. I besættelsestiden virkede flere modstandsgrupper i Kielce ligesom hemmelig, dvs. illegal, undervisningsvirksomhed fandt sted. Sovjetiske hærstyrker drev tyskerne ud af Kielce den 15.januar 1945. Efter krigen var indbyggertallet faldet til omkring 48.000.
En tragisk begivenhed, der berørte det i forvejen hårdt ramte jødiske samfund i Kielce, var pogromen den 4.juli 1946. Som et resultat af rygter om, at en dreng af polsk nationalitet var blevet bortført af jøder, samledes en folkemængde foran den jødiske forenings bygning i Planty-gaden; ved denne lejlighed myrdedes 42 jøder, der havde overlevet den tyske forfølgelse. Ved de retssager, der påfulgte pogromen, blev 9 mennesker dømt til døden for mord. Mindesmærker for ofrene blev rejst i 1947 og igen i 2006.
Efterkrigsårene var præget af stadig udvikling og udbygning, ikke mindst i 1970'erne. Flere højere læreanstalter opstod, bl.a. en polyteknisk læreanstalt og en pædagogisk højskole. Ved slutningen af 1970'erne talte byen 160.000 indbyggere. I dag er hovedbyen i Świętokrzyskie amt i fortsat udvikling og rummer nu 212.000 indbyggere (2006). Byen er regionens økonomiske, kulturelle og videnskabelige centrum; Kielce er således en aktiv messeby. Offentlige og private læreanstalter uddanner 40.000 studenter årligt. Om de daglige begivenheder beretter den lokale presse, det lokale fjernsyn og radio.



Gågaden ul. Henryka Sienkiewicza i centrum af Kielce

Turistattraktioner:

Seværdigheder i udvalg:

Kraków-bispernes Palæ (Pałac Biskupów Krakowskich) (Plac Zamkowy 1)
Palæet blev opført i 1637-44 på initiativ af biskoppen af Kraków, Jakub Zadzik. Det er et værdifuldt eksempel på polske residensbygninger fra den periode, sandsynligvis tegnet af den italienske arkitekt T.Poncino, der også ledede byggeriet. Hovedbygningen er i to etager og er omgivet af fire sekskantede tårne. Sidefløjene blev tilbygget i 1.halvdel af det 18.årh. Efter Januar-opstandens (1863-1864) nedkæmpelse foretog de russiske myndigheder omfattende ændringer i palæet. I 1866 blev bygningen indrettet som sæde for de lokale myndigheder i Guvernementet Kielce. I 1914 blev palæet sæde for Kommisariatet for de Polske Hærstyrker i Kielce og ikke mindst fast kvarter for Józef Piłsudski. Fra 1919 kom bygningerne til at rumme den amtslige administration for det nye Kielce amt. I 1971 blev Nationalmuseet i Kielce indrettet i bygningerne, herunder mindestuer for Józef Piłsudski.
(Se foto øverst på siden).

Mariæ Himmelfarts-katedralen (Katedra Wniebowzięcia Najświętszej Marii Panny)
Den oprindelige romanske kirke blev opført i 1171 af biskop Gedeon af Kraków. Den blev bygget på det højeste punkt (280 m.o.h.) i det gamle Kielce og næsten som en fæstning, således med to skydetårne, alt opført i kvadersten. Som følge af flere om- og tilbygninger, bl.a. i 1500-tallet, mistede kirken efterhånden sit oprindelige udseende. Fra begyndelsen af 1700-tallet og i kraft af de ombygninger, der fandt sted der, fik kirken karakter af en treskibet basilika i tidlig barokstil.

Katedralen i Kielce
Katedralen i Kielce

Klosteret og kirken på Karczówka-højen (Klasztor i Kościół na wzgórzu Karczówka)
Klosterkomplekset blev grundlagt af biskop Marcin Szyszkowski af Kraków som votivgave fordi Kielce blev sparet for pesten, der hærgede landet i 1622. Kirken, der blev indviet til Karol Boromeusz, blev rejst på Karczówka-højen, der dengang lå lidt udenfor Kielce. Kirkebyggeriet var afsluttet i 1628. I 1629 blev det besluttet at indkalde munke til stedet; derfor blev der foretaget tilbygninger, der blev indrettet til klosterformål.

Sankt Wojciech's Kirke (Kościół p.w. św.Wojciecha)
Denne kirke, den ældste i Kielce, fandtes først som en trækirke (af lærketræ), opført i det 10.årh. I 1763 byggedes en stenkirke til erstatning for den ældre trækirke. Denne nuværende kirke blev udvidet betydeligt i 1880'erne.

Treenighedskirken (Kościół p.w. Świętej Trójcy)
Kirken ligger ved ul.Jana Pawła II midt i en række bygninger, sammenbygget med på den ene side et museum for forfatteren Stefan Żeromski og på den anden side et præsteseminarium. Her stod oprindeligt 2 murede bygninger ved siden af et kapel; bygningerne rummede Treenighedshospitalet. I stedet for kapellet opførtes siden en kirke (indviet i 1646), hvorimod hospitalsbygningerne ikke er bevaret.

Garnisonskirken (Kościół Garnizonowy)
Kirkens arkitektur minder om den byzantinske, hvilket ikke er så mærkeligt, da det er en tidligere ortodoks kirke fra 1902, der blev opført for at tjene den russiske garnisons behov. I mellemkrigstiden blev kirken renoveret og indrettet til den romersk-katolske gudstjeneste.

Den Evangeliske Kirke (Kościół Ewangelicki)
I 1835 ansøgte de evangelisk troende i Kielce og nærmeste omegn om at få tildelt en grund til byggeri af en kirke. Dette blev bevilget og kirken bygget mellem 1838 og 1840. Byggestilen er klassicistisk og bygningen består af et hovedskib samt et tårn mod nord. I dag bærer kirken navnet: Den Hellige Treenigheds Evangelisk-Augsburgske Kirke.

Laszczyk-familiens Hus (Dworek Laszczyków)
På den sydlige skråning af borghøjen, ved ul.Jana Pawła II ligger et gammelt hus, kaldet Laszczyk-familiens Hus. Huset hører til de mest værdifulde bygningsmindesmærker i byen, ikke kun på grund af dets tohundredeårige historie, men især fordi det er det eneste bevarede træbyggede hus af denne type i byen; det kan derfor give indbyggerne såvel som turisterne et indtryk af, hvordan den gamle bebyggelse i denne del af byen så ud. Huset blev opført af den sidste starost af Kielce, Jakub Jaworski, der forpagtede grunden i 1788. I 1911 blev ejendommen købt af Kazimierz og Julia Laszczyk. Familien havde planer om en udbygning, der dog blev afbrudt af 1.verdenskrig. Under 2.verdenskrig og besættelsen spillede huset en vigtig rolle som hemmeligt opholdssted for personer fra modstandsbevægelsen og som våbenlager.

Stadsparken (Park Miejski)
Kielce Stadspark, der er beliggende i byens centrum mellem gaderne Zamkowa, Staszica, Paderewskiego, Ogrodowa og Jana Pawła II, hører til de ældste stadsparker i Polen. Sammen med søen dækker parken 7 hektarer. De ældste, bevarede, arkivoptegnelser, der omtaler parken som en italiensk have, er fra 1804.


Søen i stadsparken i Kielce

Den Gamle Kirkegård (Cmentarz "Stary")
"Stary" er den ældste af de ialt 6 fungerende kirkegårde i Kielce. Den er anlagt (formodentlig mellem 1801 og 1805) på et areal, der havde hørt under den tidligere bispegård Psiarnia. Tidligere døde var blevet begravet på kirkegården ved stiftskirken, kirkegården ved Sankt Wojciech's Kirke samt ved Sankt Leonards Kapel (ikke mere eksisterende).

Museet for den Nationale Erindring (Muzeum Pamięci Narodowej) (tidligere fængsel)
Fængslet ved ul.Zamkowa opstod i 1826-28 og fungerede som sådan indtil 1970'erne. Under det russiske styre rummede fængslet mange polske, politiske fanger. Den mest tragiske periode i fængslets historie var årene 1939-1956. Under krigen var fængslet opsamlingssted for polske krigsfanger. På et tidspunkt overtog Gestapo ledelsen af fængslet. Fangerne blev mishandlet, myrdet eller overført til koncentrationslejre. I januar 1945 overtog den sovjetiske sikkerhedstjeneste NKVD i nogle uger ledelsen af fængslet, hvor de anbragte arresterede polakker, herunder dommere og anklagere. Herefter stod den polske, kommunistiske sikkerhedstjeneste for fængslet frem til 1956. Nu blev fængslet fyldt med politiske fanger, der havde modarbejdet det kommunistiske styre, eller sådanne, der under den tyske besættelse havde kæmpet mod tyskerne som medlemmer af ikke-kommunistiske grupperinger, således AK (Armia Krajowa - Hjemmehæren). I 1995 åbnedes Museet for den Nationale Erindring i det tidligere fængsel. Museet rummer sale med bl.a. dokumenter, billedmateriale, våben, torturredskaber og optegnelser om fængslets historie og fangernes skæbne. Bevaret er straffeceller i den oprindelige stand og en henrettelsesplads.



Forsvarsmuren på borghøjen i Kielce

Omegnen:

Tokarnia (20 km sydvest for Kielce)
Kielce-egnens Landsbymuseum (Frilandsmuseum) (Muzeum Wsi Kieleckiej (Skansen))


Indkvartering:

Wasza reklama
Deres reklame

Andre links til indkvartering:
Baza noclegowa
Noclegi


Spisesteder:
Restauracje



Gadebillede fra den gamle bydel i Kielce

Andre sider om Kielce:

Urząd Miasta Kielce
(Byens officielle side på polsk og engelsk)
Kielce.pl


Retur til: Świętokrzyskie(Helligkors)-regionen

Copyright © 1997 Twardowska & Spangshus