Pszczyna

By


Slottet i Pszczyna, set fra slotsparken.

Afstande i km

11 km sø, 20 km nv, 21 km sø, 26 km nø, 26 km nv, 26 km n, 28 km sv,
Skoczów
35 km sv, 35 km nv, 39 km v, 40 km sv, 42 km nø, 44 km nø, 44 km sø, 51 km sv, 51 km nø, 52 km nv, 52 km s, 53 km sø, 83 km nø

Indbyggertal

26.827 (2007)

Beliggenhed og historie

Pszczyna ligger syd for Katowice-området og nord for de vestlige Beskidy-bjerge.
Historisk er byen opstået i kraft af sin beliggenhed på en gammel handelsrute, der gik fra Kraków til Schlesien og herfra via Cieszyn til det sydlige Europa. Området omkring Pszczyna hørte oprindeligt til Małopolska, men blev fra 1178 en del af Schlesien. Byens historie går tilbage til overgangen mellem det 13. og 14.årh. På det tidspunkt fandtes her en borg, omgivet af volde og voldgrav. Byen Pszczyna hørte først under fyrsterne af Opole-Racibórz, siden en overgang under tjekkiske fyrster. Fra midten af det 16. til midten af det 18.årh. ejedes byen af den schlesiske slægt Promnitz. Efter en folkeafstemning i 1921 kom Pszczyna-området i 1922 tilbage til Polen.


Torvet med den evangeliske kirke og rådhuset

Turistattraktioner

Fyrsteslottet i Pszczyna. (Se billedet øverst på siden).
Den første borg i Pszczyna blev opført i det 11. eller 12.årh. af fyrsterne af Piast-slægten, men først i det 15.årh. opførtes her en grundmuret borg. Denne bygning er flere gange blevet udbygget og ombygget. Den seneste ombygning – som palæ i fransk neobarokstil – fandt sted i 1870-76. Den omliggende park (fra 2.halvdel af det 18.årh.) er på over 80 ha og blev for 150 år siden anlagt i engelsk stil. I 1704-1707 var barokkomponisten Georg Philipp Telemann hofkapelmester og organist ved slottet. Siden 1946 har slottet været museum.

Torvet.
Byens centrale hovedtorv er en af de ældste og smukkeste torve i det sydlige Polen. Pladsens middelalderlige udformning er bevaret og torvet er omgivet af smukt renoverede huse fra det 18. og 19.årh. Langs med torvet ligger bl.a. slottets vagtbygning, den evangeliske kirke og rådhuset.

Den evangeliske kirke.
Kirken blev oprindeligt bygget i 1743-46. Et tårn blev tilføjet i 1860. Efter en brand i 1905 blev kirken rekonstrueret i neo-barok stil i årene 1905-07.

Rådhuset.
Rådhuset i neo-renæssancestil står på torvet ved siden af den evangeliske kirke. Byrådet købte bygningen i 1716 og efter visse ombygninger har den fungeret som rådhus siden. Stueetagen er sandsynligvis fra 1658. I 1861 blev rådhuset udvidet og en tredie etage blev tilføjet. De seneste bygningsændringer fandt sted i 1931.

Den katolske kirke (Allehelgenskirken) .
Den katolske sognekirke i Pszczyna nævnes i de historiske krøniker så tidligt som 1326. Kirken blev beskadiget ved brande i 1622 og 1748. Bygningen blev hver gang genopbygget og er renoveret flere gange i tidens løb. Den fremtræder nu i barokstil. På sydsiden er der tilbygget et rektangulært kapel, hvorunder der findes en krypt.

Vagthuset og Brama Wybrańców.
En af de ældste af de historiske bygninger i Pszczyna, der samtidig er bevaret i sin oprindelige form, er vagtbygningen med porten til slotspladsen. Huset blev bygget i 1687 af Consilius, den arkitekt, der stod bag rekonstruktionen af slottet i sen renæssancestil. Bygningen prydes af Promnitz-slægtens våbenskjold samt en indskrift på latin, der i oversættelse lyder: “Den almægtige skaber af himlen, jorden og havet beskytte denne port med sin vagt”. Porten kaldes “Brama Wybrańców”, af ordet “wybraniec”, der her betyder ‘en udvalgt bondesoldat’; det var nemlig traditionelt lokale bønder, indrulleret i hæren, der gjorde vagttjeneste ved slottet. Bondesoldater fra Pszczyna bevogtede slottet indtil 1875.


Slottets gamle port- og vagtbygning mellem torvet og slottet


Rådhuset (th) og den evangeliske kirke

Indkvartering

Booking.com
Pszczyna (Byens officielle side på polsk og engelsk)

Spisesteder:

Pszczyna (Byens officielle side på polsk og engelsk)


Torvet i Pszczyna

Andre internetsider og kilder

Pszczyna (Byens officielle side på polsk og engelsk)

Kort
Pszczyna
Rating
Dette sted er særlig interessant:
Godt Skal bare opleves

Søg efter overnatning
Booking.com
Søg


This page is also available in English. Denne side og indhold er (c) Copyright 2018- www.spangshus.dk. Baseret på Inviator software af ISCA Software