Rådhuset på torvet i Zator

Zator ligger i den vestlige del af Małopolska-regionen, 45 km sydvest for Kraków. Byen ligger højt på en bakke og dominerer således det omgivende, flade terræn, hvor floden Skawa (der kommer fra syd) nord for byen har sit udløb i den store flod Wisła. øverst på bakketoppen findes byens centrale torv og kirken.
Byens nærmeste omegn er præget af landlig fred, grønne områder, Skawa-flodens rene og fiskerige vand, samt ikke mindst de talrige fiskedamme.
Zator har eksisteret som by i over 700 år.

Ved den polske stats opståen hørte Zator-området til Małopolska, men omkring 1179 blev området løsrevet fra Polen og lagt ind under Schlesien, under de schlesiske Piast-fyrster. Den første omtale af Zator er fra 1228. I 1281 indlemmedes Zator i det nyoprettede fyrstendømme Cieszyn, under fyrst Mieszko. I et dokument, dateret 10.november 1292, tildelte fyrst Mieszko byen Zator købstadrettigheder med rettighederne i den nedreschlesiske by Lwówek som mønster. I det 14.årh. opdeltes fyrstendømmet Cieszyn i mindre fyrstendømmer, heriblandt fyrstendømmet Oświęcim (hvorunder Zator); dette fyrstendømme blev senere også opsplittet og i 1445 oprettedes således det selvstændige fyrstendømme Zator. Den første fyrste, Wacław, befæstede byen, udvidede dens grænser og begyndte at opføre en borg. I 1456 blev fyrstendømmet Zator gjort til et len af Polen og i 1494 solgte den sidste fyrste, Janusz, sit fyrstendømme til kong Jan Olbracht. I 1513, i forbindelse med en strid om vand til fiskedammene omkring Zator, blev fyrst Janusz myrdet af kastellanen af Spytkowice, Wawrzyniec Myszkowski. Den faktiske indlemmelse af fyrstendømmet i Polen gennemførtes i 1513, efter fyrst Janusz' død. Den kongelige myndighed i det tidligere fyrstendømme, der nu indgik i Kraków amt, blev varetaget af starosten. Byen nød nu forskellige kongelige privilegier og handelen samt dambrugene havde gode tider. Krigene med svenskerne bragte byen ødelæggelse og økonomisk nedgang. Efter Polens første deling kom området under østrig som en del af Galizien, men i 1778 solgte den østrigske regering Zator til den sidste starost på stedet, Fryderyk Piotr Dunin. Fra dette tidspunkt og indtil 2.verdenskrig var Zator-området ejet af velhavende slægter som Dunin, Poniatowski, Tyszkiewicz, Potocki m.fl. Bygningen af jernbanelinien fra Skawina til Oświęcim bidrog positivt til byens udvikling; handelen, håndværksfagene og dambrugene blomstrede op igen, og der opstod nye produktionsvirksomheder. I 1865 oprettedes det lokale brandværn, i 1871 en kommunal læsestue, i 1891 en distriktsdomstol og i 1892 et telegrafkontor. Under 2.verdenskrig var Zator indlemmet i Det Tyske Rige. I januar 1945 blev de tyske styrker trængt ud af byen af den russiske hær. Efter krigen er byen et servicecenter for lokalområdet og sæde for de kommunale myndigheder. Det nye lokale selvstyre giver håb om en mere dynamisk udvikling fremover.

Fra Zator går vej nr. 44 mod hhv. Kraków og Oświęcim, nr. 28 i retning af Wadowice og nr. 781 mod Chrzanów.
Hovedvej nr. 28 begynder i Zator, går herfra sydpå og siden mod øst. Denne vej, der er én af hovedfærdselsårerne fra vest til øst i det sydøstlige Polen, går helt over til grænseovergangen til Ukraine ved Medyka; undervejs passerer hovedvej nr. 28 byer som Rabka, Limanowa, Nowy Sącz, Gorlice, Jasło, Krosno, Sanok og Przemyśl.

Sognekirken (Sankt Wojciech og Jerzy's Kirke)
er opført 1393 i stedet for en tidligere romansk kirkebygning, der omtales i kilder fra 1292. Kirken er i gotisk stil med elementer af neogotik og er bygget af mursten - de nederste dele af murene dog af kvadersten. Kirken er restaureret flere gange, senest i 1956-73. Fra kirkens indre kan nævnes klokker fra det 15. og 16.årh., fragmenter af vægmalerier, der blev afdækket under den seneste restaurering, adskillige epitafier fra det 18. og 19.årh. og det gotiske hovedalter fra 1886.
Nær kirken ses et gravmonument i form af en antik sarkofag over fyrstinde Apolonia Poniatowska, ejer af Zator i det 18.-19.årh. I krypten under kirken hviler medlemmer af andre af de fornemme slægter, der har tilknytning til byen: Tyszkiewicz, Wąsowicz og Potocki.

Sognekirken i Zator

Slottet.
Oprindeligt var bygningen (der er beliggende nær kirken) en borg med forsvarsmæssige træk fra det 15.årh., sæde for fyrsterne af Zator og siden starosterne. I 1778 blev bygningen købt af Dunin-slægten og delvis ombygget med tilbygning af en tredie etage. De følgende private ejere af slottet var slægterne Poniatowski, Tyszkiewicz, Wąsowicz og Potocki. I 1836 blev slottet delvis ombygget og restaureret af Potocki-familien så det blev en residens i romantisk, neogotisk stil. Siden 1946 har slottet været hjemsted for Instituttet for Zooteknik samt senest for Forsøgsstationen for Fiskeri. I 1964-73 blev slottet grundlæggende renoveret. Rigt udstyrede sale i stueetagen, bl.a. Jagtsalen og Den gyldne Sal, er tilgængelige for besøgende.

Fragmenter af befæstningerne
omkring byen i middelalderen er bevaret i den vestlige del af byen.

Wasza reklama Deres reklame